Genovervejelse af energipolitik
Fra "Ordet er frit"
Gå til projektet
Jeg er glad for landskaber og sammenhængende natur.
I det lys har jeg det ikke ret godt med, at DN i omfattende grad bakker op om solceller og vindmøller. Ikke mindst solcellerne ødelægger landskaber.
Jeg ser alternativer, som vi burde fremme og lade andre om at bakke op om solceller og vindmøller. Geotermi og små, effektive, sikre atomkraftværker er teknologier, der er gode for vores udledning og, de optager ikke meget areal. Min forståelse er, at disse teknologier har nået en modenhed, som gør at de er realistiske, men jeg tror, de mangler lobbyer og andre former for opbakning.
Kommentarer(19)
for at kommentere.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Uwe Lindholdt
Sendt af:Uwe Lindholdt
for 1 måned siden
Små atomkraftværker og geotermi kan være udmærkede, men skal vi udelade sol og vind vil vi i meget høj grad være afhængig af fossiler brændstoffer og den globale opvarmning fortsætter bare.
Hej Uwe Lindholdt
Profil af Hans Henrik Jensen
Sendt af:Hans Henrik Jensen
for 1 måned siden
@Uwe Lindholdt Vi er jo netop nu afhængig af at brænde "noget" af, grundet det faktum, at sol og vind kun leverer, hvis vejret arter sig. Så vi kan gøre som klimarådet anbefaler; afbrænde gas fra Nordsøen. Det udleder desuden kun halvt så meget klimagas som biomasse - der som bekendt udgør 2/3 af "vedvarende" energi.
Min pointe er, at hvis, med streg under hvis, DN skal blande sig i energiproduktion, burde det logisk være til fordel for det, der giver mest energi med færrest negative konsekvenser for omgivelserne, herunder naturen.
Profil af Leif Andersen
Sendt af:Leif Andersen
for 1 måned siden
Sjovt som geotermi fuldstændig forbigåes i diskussionerne.
Min hovedpointe er nok at jeg mener DN skal beskytte vores landskaber - også mod kæmpemonokulturer, jorddeponi, kæmpe datacentre osv.
Profil af Poul Evald Hansen
Sendt af:Poul Evald Hansen
for 1 måned siden
De små, effektive A-kraftværker er ikke implementeret endnu, og det er ikke noget vi er enige om i DN.
Jeg synes bestemt, der er områder, hvor der i alt fald ikke skal være solcellemarker, men vi kommer ikke uden om at foretage helhedsvurderinger og i nogle tilfælde acceptere dem. Vi kan også tænke må områder langs motorveje, i motorvejsudfletninger og industrikvarterer, hvor der ikke er de store naturinteresser og æstetiske interesser. Måske også de midtjyske dyrkningsørkener. For mig er solceller altså ikke værre end en sprøjtet bygmark.
Så budskabet er, at vi skal rykke os lidt, men ikke ukontrollerbart meget. Energiforsyningen og udfasningen af fosil-energi er altså også ret vigtig.
Men vi skal også angribe sagen ved at se på æstetikken og få udformet anlæggene, så de er til at holde ud at se på. Vi kunne også se på, hvordan vi får noget naturindhold ind i områderne med solceller.
Men hvis vi skal have fjernet menneskelige værker i det åbne land, hvorfor så ikke starte med de gamle kirker! (sarkasme).
I
Profil af Hans Henrik Jensen
Sendt af:Hans Henrik Jensen
for 1 måned siden
@Poul Evald Hansen Sandt nok. SMR er ikke leveringsklar endnu. De er dog så tæt på, at Vattenfall har bestilt tre til levering i Ringhals. De kan levere hvad der svarer til 1/3 af Danmarks elforbrug. Vel at mærke stabil og regulerbar strøm, som vi i høj grad mangler. Her hjemme diskuterer vi stadig, om vi skal ophæve det grundløse forbud fea 1985.
Dette har DN som bekendt en mening om. Den kan læses i Fremtidens Energipolitik under afsnittet "Den vej vi ikke skal gå". Klar afstandtagen fra a-kraft, begrundet med floskler og for længst tilbageviste påstande.
Til gengæld hjælper vi aktivt VE-lobbyen med at flytte borgeres mening fra modstand mod til tilhængere af vejrafhængig e6nergi. Det mener jeg, er svært at bakke op om henset til DNs klassiske værdier.
Profil af Poul Evald Hansen
Sendt af:Poul Evald Hansen
for 1 måned siden
@Hans Henrik Jensen jeg vil godt diskutere det en anden gang; men nu var vi alt altså ved solceller, som er det, der vækker strid.
Profil af Hans Henrik Jensen
Sendt af:Hans Henrik Jensen
for 1 måned siden
@Poul Evald Hansen Nu startede du jo dialogen med at faseslå, at SMR ikke er klar til levering. Det er en af de klassiske indvendinger. Problemet ligger i, at vi slet ikke er klar til at købe.
Som forstået problematikken, er det elnettet, hvor udfordringen bl. a. er for meget fluktuerende strøm fra sol og vind. Solceller er endnu værre end vindmøller, men vi mangler jo ingen af delene. Så hvorfor arbejde på, at få mere af det?
Profil af Poul Evald Hansen
Sendt af:Poul Evald Hansen
for 1 måned siden
@Hans Henrik Jensen vi diskuterer solceller, ikke sandt! Du bør ikke afspore diskussionen. Du kan jo oprette en ny emnediskussionstråd om A-kraft, det står dig frit for.
Profil af Mathias Maj Slott
Sendt af:Mathias Maj Slott
for 1 måned siden
Jeg synes dette er en værdifuld diskussion! (selvom jeg er meget sent til ballet :) )
@Leif Andersen @Uwe Lindholdt @Hans Henrik Jensen @Bjørn Petersen
Det er nogle tunge overvejelser, og jeg har også selv gruplet som et ungt medlem om DNs rolle i Danmarks energipolitik.
Efterhånden er jeg landet et sted hvor DN måske opnår den bedste effekt ved at stille sig åben over for forskellige energiteknologier, men holder vagt i gevær ift sådan noget som store data centre.
Jeg er selv fortaler for atomkraft, dog de lidt mere klassiske letvandsreaktorer som der er gode erfaringer med verden over, også hos allierede EU-stater som Sverige, Finland og Frankrig. Jeg hylder at de har meget atomkraft, men om vi for det i Danmark, det er nok svært med den store politiske modstand.
Hvad angår VE så er jeg fortaler for at DN i højere grad argumentere for at produktionsarealer udnyttes smartere - fx ved at solcelleområder også afgræsses af får der kan producere uld og evt kød. Dette er der en god økonomi for, hvilket man kan læse mere om her: https://vores.dn.dk/ideas/land-sparing-sustainable-intensification-via-foder-til-fode-skovlandbrug-reg-principper-sol-uld-og-klimatilpasning
Et andet eksempel er landvindmøller i tømmerskove. (dog slet ikke i naturskove/urørt skov!)
Til slut vil jeg nævne at der står i et EU-direktiv om VE at medlemsstater bør prioritere solceller på tage før de plastres ud over hele landskabet. Jeg kan selvfølgelig ikke finde det i mine noter lige nu, men jeg husker tydeligt min underviser i Miljøret talte meget om det.
Profil af Leif Andersen
Sendt af:Leif Andersen
for 11 måneder siden
@Uwe Lindholdt Dette skal vel ikke afholde Danmarks NATURFREDNINGSforening i at fokusere på natur - herunder landskaber med mere eller mindre liv.
Jeg mener stadig at geotermik og atomkraft er realistisk og ikke får plads for vind- og soleksperter og -lobbyister. Og så tjener landbruget jo på, at jord bruges til sol og vind.
Profil af Uwe Lindholdt
Sendt af:Uwe Lindholdt
for 11 måneder siden
Du har ret i, at det er Brians synspunkt, men det næppe hvad Klimarådet mener. Nu er en del af landbrugsjorden så dårlig, at den kun dyrkes pga. hektarstøtte fra EU, så disse arealer kunne med fordel bruges til noget andet også, fordi der her er et stort udslip af kvælstof til vandmiljøet. Desuden bruges 75% af landbrugsjorden til dyrefoder og i fremtiden bør vi spise mindre kød, så der må blive nogle arealer ledige til noget andet bl.a. vedvarende energianlæg. Vi skal naturligvis også bruge den ledig plads på tagene af store industribygninger, på parkeringshuse og på sportshaller til solceller.
Profil af Hans Henrik Jensen
Sendt af:Hans Henrik Jensen
for 11 måneder siden
@Uwe Lindholdt Klimarådet har jo forlængst meldt ud, hvordan rådet mener, at vi løser ikke blot klimamålene, men også udfordringerne med havmiljø og biodiversitet. Frit fra hukommelsen; vi skal udtage 700.000 hektar dyrkningsjord. Rapporten hedder Danmarks fremtidige arealanvendelse.
Ang anvendelse af landarealer, har jeg forstået, at det er naturen, der har brug for plads, ikke solcellerne. Iøvrigt mener jeg ikke vi rigtigt har viden om, hvordan solcellerne egentlig opstår, hvad der skal blive af dem, når de er udtjente, eller hvornår de kan forventes at være udtjente.
Profil af Uwe Lindholdt
Sendt af:Uwe Lindholdt
for 11 måneder siden
Hvis skal Danmark indfri de vedtagne klimamål og leve op Parisaftalen spiller solenergi en central rolle. Hvis vi vil den grønne omstilling, og det vil vi jo, er solceller en vigtig brik, fordi de er så billige. Så ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er solcellerne en afgørende brik for at få mere grøn strøm i Danmark.
Fordelene er dels, at vi får billig energi. Den er klimavenlig og grøn på den måde, at vi får mindre lokal forurening, og vi sikrer selvforsyningen, så vi ikke er afhængige af andre. Sidste år var vi helt oppe på, at næsten 15 procent af vores el kom fra solceller, og det var en fordobling fra året før. Der regnes med, at frem mod 2050 skal op mod en tredjedel komme fra solceller. Så solceller kommer til at spille en større rolle i vores energisystem.
Klimarådet anslår, at vi i Danmark i år 2050 vil have solceller på et areal på 440 kvadratkilometer. Det svarer nogenlunde til to gange Møns størrelse - og to procent af landbrugsarealerne i Danmark.
Profil af Hans Henrik Jensen
Sendt af:Hans Henrik Jensen
for 11 måneder siden
@Uwe Lindholdt Måske deltog du i Grønt Årsmøde i april? Og i så fald hørte proff Brian Vad Mathiesens foredrag? Han pointerer at grænsen for solcellestrøm var stort set nået, samt de efterhånden berømte ord "det er helt på månen". Dette om en firedobling af VE. "Det er kun udtryk for en politisk vision", var en anden bemærkning til emnet.
Sagen er, at vi ligger som vi har redt. Og nu lader vi naturen spolere i jagten på en urealistisk vision. Mente Danmark detteher med "for klimaets skyld", ville man ikke futte biomasse af i et omfang så det udgør tæt på 70% af, hvad man kalder "vedvarende" energi. Det sviner som kul, men i klimaregnskabet er det blevet neutralt, alene ved pennen kraft. Blot så vi når klimamålene.
Profil af Hans Henrik Jensen
Sendt af:Hans Henrik Jensen
for 11 måneder siden
Ganske enig Leif. Danmark tromler derudad i en VE-rus. Vi ofrer hensynene til omgivelserne, eksemplificeret ved "statslige energiparker", hvor man kan tilsidesætte snartsagt al lovgivning, der skulle have beskyttet omgivelserne.
I det spørgsmål er jeg kritisk til DNs politik. Vi skal holde fast i foreningens kærneværdier; at forsvare vores natur, miljø og landskabsæstetik. Vi ser ustandselig en opbakning til VE-industrien, på bekostning af kerneværdierne. Et grelt eksempel er Vosnæssagen, hvor ingen ringere end vor vicepræsident fører an i at kaste værdierne under støvlen.
Hvis, med tryk på hvis, DN skulle blande sig i energipolitikken, skulle det være til fremme af en teknologipolitik, der afsætter mindst muligt negative aftryk på natur og miljø. Vi burde ikke lade tunnelsynet råde, og lade os spænde for nogens vogn.
Profil af Bjørn Petersen
Sendt af:Bjørn Petersen
for 11 måneder siden
@Hans Henrik Jensen Der er en blindhed for solcelleteknologiens potentialer for at kunne levere strøm nok til et eventuelt ikke-umætteligt energiebehov ved placering på steder hvor det store energiforbrug ér og skaderne er mindst, og der måske ligefrem kan opnås ekstra ressursemæssige fordele fx i form af overdækkede cykelstativer, perroner, busstop og industriområder.
Når det åbne landskab fremhæves som nødvendigt, er det nok især det pengeøkonomiske hensyn, der slår igennem.
La os FØRST bruge de tage, pladser og infrastrukturområder, der er ubrugte inden vi forgriber os på den efterhånden mere og mere trængte resurse smukke landskaber.
Profil af Hans Henrik Jensen
Sendt af:Hans Henrik Jensen
for 11 måneder siden
@Bjørn Petersen Vi er vist også meget enige. Vi skal absolut ikke bruge mere jord til energiformål. Tage osv er jo harmløst, jeg har da også solceller på taget til eget brug. I større sammenhæng har vi vist nået mætningspunktet med solcellestrøm, da det er maksimalt ustabilt. Driver en sky over himlen har det øjeblikkelige konsekvenser for stabiliteten.
Profil af Allan Don
Sendt af:Allan Don
for 1 måned siden
@Hans Henrik Jensen
Du rammer hovedet på sømmet! Det hidtifige formandskab under Sebastian Jonshøjs ledelse i DN Aarhus valgte at være absolut ukritisk over for den indflydelse, som vindmølleindustriens interesseorganisationer påviseligt har på Danmarks Naturfredningsforening Aarhus. Jeg valgte at melde mig ud efter 40 års medlemskab som følge af denne ukritiske følgeagtighed. Jeg kunne simpelthen ikke se mig selv være en del af en forening, der kalder sig naturfredningsforening, men som bakker op om industrianlæg plantet ved Vosnæs i naturskønne områder ved fredning, man selv har været med til at implementere. Altsammen kun til glæde for godsejer og vindmølleindustrien, men med kæmpe følgere for både mennesker og dyr i nærområdet. DN Århus er en tone døv forening, der tromler og moser og er langt fra den forening til naturpleje, jeg meldte mig ind i for mange mange år siden. Jeg håber på, en ny lokalformand har mod til i det mindste at turde se på de konflikter, der også er i Danmarks Naturfredningsforening internt omkring vægtningen af naturpleje versus pleje af VE- industrien
Profil af Hans Henrik Jensen
Sendt af:Hans Henrik Jensen
for 1 måned siden
@Allan Don Hej Allan. Ja, DN Århus er yderst pro vindmøller. Det bliver interessant at se, hvordan Vosnæssagen ender. Jeg gætter på, de møller ikke kommer op. Vi kæmper med en tilsvarende sag her på Stevns, hvor nogen vil hjælpe kommunen med at blive klimaneutral. Jeg har skrevet et indlæg i Dagbladet, det kan også ses på FB under titlen "Selvforsyning eller selvbedrag på Stevns". Vist i gruppen "Politik og Debat i Stevns Kommune". Det kan faktisk også googles på overskriften.
Du burde absolut melde dig ind igen. Vi er helt eninge, men jeg vælger at blive og agitere. Endelig er der jo også rigtig meget andet godt at kæmpe for.
Dbh HH
Antal likes i alt: 2, total dislikes: 0
. Log ind for at stemme.. Log ind for at stemme.
Del
Sendt af
Nuværende status
foreslået
Emner
Natur og biodiversitet
Bæredygtig udvikling
Energi og teknologi
