Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

God, hurtig og relevant faglig opbakning til afdelinger og netværk

Fra "Indsatsområde: Frivillige og aktive"

Gå til projektet

Noget, der betyder meget for reelt aktivitetsparate folks (hvadenten unge eller gamle) lyst til at tilknytte sig til DN som mere eller mindre aktive aktører er at de oplever en venlig og kompetent rådgivning når de henvender sig. Bedst at de får den via den lokale afdeling (som er dén, de mest "naturligt" bør have et nært forhold til). Tit er Masnedøgade god til at sende sådanne henvendelser til afdelingsmailboxen; ros for det.

Tit har vi lige brug for at få tjekket noget konkret fagligt for at kunne fremstå så kompetente og troværdige, som vi generelt har ry for. Derfor er det guld værd at kunne spørge sekretariatets vidende medarbejdere, hvis de ikke er fyret eller flygtet og hurtigt få et kort kompetent svar med mulighed for evt efterfølgende uddybning. Det betyder nok reelt mere for rekruttering og fastholdelse af folk, der kan og vil gøre noget, end glittede brochurer og nyhedsmails. Stor ros til dé gode kræfter, som kæmper for dét og tit leverer uvurdelig støtte med kort varsel. Ingen nævnt, ingen glemt, men de ved godt selv, håber jeg.

Så jeg vil foreslå at den vedtagne vision (som jo er meget bredt og "fleksibelt" formuleret) bliver tolket sådan at dét bortfald af faglighed som blev besluttet under den pinlige tekstredigeringsproces på REPmødet, kun går på den overordnede PR-afdeling, hvorimod der stadig / igen skal være god faglig betjening af afdelinger (og fra nu af også netværk). .Ansættelsespolitikken og arbejdstilrettelæggelsen skal igen fokusere på solid faglig kvalitet, og fra nu af på gode samarbejdsevner i fh t "frivillige og aktive" især i afdelinger og netværk, fremfor følgagtighed overfor popoulistiske beslutninger i en HB, som optræder mærkeligt fåmælt tillukket overfor foreningens og de valgte medlemmers egentlige grundlag, afdelingsbestyrelserne.

HVIS DN skal "revolutioneres" i retning af at slagkraftigt forenklet propaganda gerne må gå ud over god faglig betjening af foreningens basis, de mange aktive i afdelingerne, og at satsning på KVANTitet gerne må gå ud over den kvalitet, DNs gode ry bygger på, så skal det vedtages af REPræsentantskabet på et klart og tydeligt grundlag; ikke pakket ind i forblommende eufemik, så store dele af REP ikke véd at det er dét, de bedes stemme for.

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået

Emner

Engagement og opbakning
Give handlemuligheder
Samarbejde
Udviklingsmuligheder
Fællesskab
Foreningsdemokrati
Bæredygtig udvikling
Udvikling af lokale fællesskaber