Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

GROTESK DEMOKRATI OM LOGOET

Fra "Ordet er frit"

Gå til projektet

Efter en lang proces om logoet skulle vi på repmødet tage stilling til DN’s fremtidige logo.

Det blev et forløb der ikke er et demokrati værdigt.

Først blev der brugt 19 minutter til at ’præsentere’ foreslaget. I de 19 minutter fik tre lov til at komme med et partsindlæg, som reelt burde høre debatten til. De fik i gennemsnit 3 minutter til det.

Herefter var der debat med 1 minuts taletid til hver. Med de mange aspekter der indgår i noget så kompleskt som et logo betyder det, at det reelt var umuligt at kommentere det ordentligt.

Og ikke nok med det. Da der var gået 18 minutter konkluderede dirigenten, at nu kom der vist ikke noget nyt frem, så nu lukkede han debatten. Og en dirigent, der flere gange nedgørende gav ordet til delegerede i en gruppe ved et bord, der var kritiske, med en indledende bemærkning om, at så er der en fra den ’faste stamme’ eller noget i den retning. Og i øvrigt sørgede for at dem fra den ’faste stamme’ først fik ordet til sidst og nogen derfor også til sidst blev afskåret fra at få ordet.

Og nu har vi så et logo som skal være en del af vores identitet og som de fleste gerne skulle se sig selv i, men hvor ca en tredjedel i markerede at de ikke støttede det. Det er ikke et logo, der samler, og slet ikke efter en forkvaklet demokratisk proces i repræsentantskabet.

Nok har HB fået vedtaget et logo, men ikke løst opgaven med at få et logo, der kan samle os i DN. Det er trist.

Kommentarer(21)

for at kommentere.
Seneste kommentarer er indlæst.
Jeg er enig i meget af kritikken af beslutningsprocessen omkring det nye logo. Den var "på kanten", men nu må vi altså se at komme videre. Havde jeg skullet bestemme, var det ikke blevet det nye logo, men noget kønnere og varmere. - Der er mange andre meget væsentlige ting, vi skal forholde os til. Og bl.a. bliver der snart folketingsvalg, hvor vi gerne skulle markere naturens interesser på en ordentlig og effektiv måde. Så jeg opfordrer til at runde det her af.
  • 1 like
Profil af Knud Erik Hansen
for 6 måneder siden
@Poul Evald Hansen Jeg vil fortsat gerne have svar på de spørgsmål jeg stillede i december. Og så handler spørgsmålene ikke kun om processen om logoet. Det er også spørgsmål, der sætter lys på en usund repkultur. Så kan ikke følge din opfordring. Vi skal have rettet op på den usunde repkultur.
  • ingen likes
@Knud Erik Hansen jeg er ret enig med dig i den usunde repkultur og synes ordstyreren bestemt ikke er upartisk nok. Hvad synes du vi skal gøre?
  • ingen likes
Jeg er ret enig i meget af kritikken af det nye logo og beslutningsprocessen bag. Men da vi trods alt skal prioritere efter væsentlighed,synes jeg, vi skal se at få rundet af og ikke lade for følelsesmæssige diskussioner blokere for mere væsentlige ting.
  • ingen likes
Profil af Martin R Jessen
for 7 måneder siden
Blot lidt kommentarer til noget af alt der er skrevet. - jeg kan godt forstå, at man godt ville have haft mere tid til at debattere punktet på repmødet, inden der skulle tages en beslutning. Generelt er programmet lidt presset, hvis man skal nå det inden for tidsrammen, men når rammerne er som de er, så vil jeg godt forsvare dirigenten. Hans rolle er også at holde tiden, og det er også fair at han afkorter folk taletid, hvis de ikke bidrager med noget nyt. (Generelt har mange jo svært ved at være præcise i deres kommentarer, og overholde taletiderne -da mangler man lidt respekt for de øvrige deltagere). - Man syntes ikke, at 70% der stemmer for er nok. Uenigheden er for stor. Et logo indebærer jo mange subjektive holdninger og følelser. Tro man reelt på, at det vil være muligt at opnå større enighed i en sag som denne? - man syntes ikke, at der har været inddragelse nok. Jeg har også savnet, at man havde bedre mulighed for at se forslag til et nyt logo tidligere i processen, men har samtidigt også svært ved at se, hvordan man med en meet større medlemsinddragelse end den der har været, nogensinde skulle komme i mål. - Kommentarer i forhold til DN's demokrati. Jeg syntes og føler, at DN har et godt og sundt demokrati. Vi har rige muligheder for at deltage via lokalafdelinger, samråd og rep-møde. Og ja, der er en form for styring fra HB og sekretariatet, men det er vel også det de er der for.
  • 1 like
Profil af Niels Hilker
Sendt af:Niels Hilker
for 7 måneder siden
Hej Knud Erik. Ved Rep.mødet sad jeg jo ved siden af dig og var en af dem, som ikke fik ordet under dette punkt. Om det var fordi dirigenten troede, jeg ville være kritisk ved jeg ikke, men du har ret i, det ikke var tilfredsstillende dirigenten lukkede debatten så tidligt. – Hvis jeg havde fået ordet ville jeg nu have støttet det nye logo. Jeg har været med i den arbejdsgruppe med aktive fra hele landet, som har arbejdet med udformningen, og Maria Mosegaard har ret i, at der undervejs er lyttet til de indspil, som er kommet fra os aktive. Min sidste betænkelighed var om navnetrækket ville blive udformet, så vi lokalt stadig kan operere med DN initialerne. Og det kan vi, med den udformning, det nu har fået. Vi har fået et logo, der hurtigt kan afkodes på alle de digitale platforme, hvor vi er i kontakt med borgere. Der skal ikke afkodes, at det er en sommerfugl, men at det er DN, som er afsender. Vores nye logo kunne godt lige en sommerfugl uden på nogen måde at være en bestemt art. Logoet kan – om man vil - symbolisere det der kendetegner en sommerfugl, skønhed og sårbarhed. En indikator på naturens tilstand, og et signal om behovet for et stærkt DN.
  • 3 likes
Jeg er virkelig ærgerlig over at høre jeres oplevelse af beslutningen omkring logoet. For jeg kan sige, at vi virkelig har gjort os umage med at sikre, at der har været god mulighed for både at debattere, stille spørgsmål og påvirke det nye logo forud for REP-mødet i Nyborg. Fordi det er vigtigt. Logoarbejdet har fx af flere omgange været præsenteret på samrådsmøder og digitale møder, hvor der er blevet lyttet, og på baggrund af de input der er kommet blev logoet justeret af flere omgange. Før sommer blev der også nedsat en arbejdsgruppe, som udelukkende bestod af frivillige DN´ere, som gav input direkte til designerne, som på den baggrund udviklede de nye forslag til logoer. Derudover var hele repræsentantskabet, få dage før REP-mødet i Nyborg, inviteret til et digitalt møde, hvor ca. 70 deltog, og hvor det eneste punkt på dagsordenen var logo. Her var der afsat tid til en grundig præsentation af det nye logo og baggrunden for det, samt tid til at alle kunne komme til orde, fordi vi synes det var vigtigt med den mulighed inden REP skulle beslutte om vi skulle have et nyt logo. Det er i øvrigt første gang, at beslutningen om nyt logo har ligget i REP. Tidligere har det været besluttet i det daværende forretningsudvalg (nu HB). Men jeg kan godt forstå, at det er utilfredsstillende og ikke optimalt, at alle ikke fik ordet i Nyborg, og det er noteret og taget til efterretning. REP har en dagsorden med tidsplan, og dirigenten har et ansvar for at mødet slutter til tiden, bl.a. så dem der har et tog de skal nå kan det. Evalueringen af REP-mødet viser at langt hovedparten af deltagerne var tilfredse med afviklingen af punktet. Jeg vil også sige at det er helt i orden, at ikke alle elsker det nye logo, for selvom der er en professionel faglighed bag, så er logoer jo i høj grad også en subjektiv ting ift. hvad man synes der er pænt, og jeg kan også godt forstå, at det gamle logo betyder meget for nogen, men et stort flertal har nu vedtaget et nyt logo, og jeg håber vi kan komme godt videre sammen og respektere den beslutning. Jeg både tror og håber, at det nye logo vil vokse på jer der ikke er så vilde med det. Jeg har selv oplevet, hvordan jeg blev mere og mere begejstret for det jo flere gange jeg har set det, og jeg synes det er så flot på vores nye hjemmeside: https://www.dn.dk/ Til sidst vil jeg bare sige, at jeg bliver nødt til at melde fra over for den sprogbrug i tråden her om at side stille DNs REP-møder med autokrati. Jeg synes det dels er enormt upassende og dels meget langt fra virkeligheden, så det vil jeg som DN´er ikke have siddende på mig.
  • 2 likes
Profil af Bjørn Petersen
for 7 måneder siden
@Maria Mosegaard Mortensen Undskyld. Det er helt i orden at nogle bliver ærgerlige over at se afspejlet, hvordan noget som har været skidt opleves af andre. Men du har vist ret i at autokrati er en forkert (overilet) beskrivelse, som du ikke skal ha siddende på dig. Autokrati betyder egentlig noget andet end jeg mente: Nemlig at man i en magtposition mener at vide bedst og at man bruger manipulerende måder til at få et flertal eller tilstrækkeligt stort mindretal af sit underlag af fx vælgere eller meningsdannere til at støtte sine ideer. Det håber jeg, du bedre kan acceptere, selvom du muligvis heller ikke synes at det passer. Så jeg håber, du vil undskylde mit uheldige ordvalg.
  • ingen likes
Profil af Knud Erik Hansen
for 7 måneder siden
@Maria Mosegaard Mortensen Jeg noterer mig at du anerkender at det ikke var i orden at alle der ville ikke fik ordet. Men jeg ser ikke, at du forholder til rammerne for debatten. Her fik fortalere for logoet forbeholdt de første 20 minutter af taletiden og 3 med klare partsindlæg på hver på i snit 3 minutter – herunder dig selv. Var det rimeligt og havde det ikke været tilstrækkeligt med det skriftlige oplæg fra HB. Var det virkelig også nødvendigt at en fra sekretariatet skulle bruge 10 minutter til at begrunde forslaget, og en begrundelse der reelt var en ensidig reklame for det. Da jeg efterfølgende spurgte dirigenten hvorfor han tillod det, var svaret at det var HB’s beslutning. Jeg mangler også at du forholder dig til, om det var rimeligt at man som debattør kun fik 1 minut til at fortælle hvad man mente, der gjorde at man skulle forkaste logo forslaget. Det er reelt en umulig opgave og særdeleshed i lyset af at fortalerne havde kunnet svømme i tid. Du svarer heller ikke på om du finder det tilfredsstillende, at en tredjedel med deres stemme tog afstand fra logoet, og om et logo, som vi alle skal iklæde os, ikke burde have en opbakning fra meget mere end to tredjedele. Hertil kommer, at den hyppige begrundelse jeg hørte fra folk, der stemte for forslaget - at det er blevet bedre. I det ligger, at mange er kørt ’trætte’ i debatten og så accepterer et logo, som de ikke er glade for. Så glæden ved logoet findes hos en del under de 2/3. Det er for mig et udtryk for en ledelse der været døv overfor indvendingerne, og mest koncentreret sig om at køre det koncept man var startet på igennem, og ikke åbne for at skifte spor. Hvis jeg skal blive i din terminologi har I gjort jer umage med at få det koncept kørt igennem, og ikke reelt lyttet. Du har ret i at mange og jeg selv inklusive har været glade for logoet med citronsommerfuglen. Men du har ikke ret i at vi ikke kan se at det har nogle mangler. Det har derfor været noget manipulerende når så megen tid i fremlæggelserne har været brugt til at nedgøre citronsommerfuglen, og ført debatten væk fra de kvaliteter de nye logo skulle have. Citronsommerfuglen var et symbol på den levende natur og det burde et nyt logo også være. Det er det ikke. Og trist at høre dig som ledelsesrepræsentant lulle dig til ro ved at mange var tilfredse med repmødet. Det er for mig en dårlig ledelsestilgang. For en ledelse er i høj grad en opgave at have øje for dysfunktioner. Der er ofte i dem man finder grundlag for ændringer
  • ingen likes
Profil af Knud Erik Hansen
for 6 måneder siden
@Maria Mosegaard Mortensen Jeg vil rigtigt gerne at du forholder dig til de spørgsmål jeg har stillet ovenfer: - Mener du, at det er ok fire fortalere for det nye logo til indledning fik 20 minutter af den samlede tid til debat på 40 min. - Mener du det er ok kun at give 1 minut taletid til hver der ville deltage i debatten - og endda til et emne som rummer mange aspekter, og hvorfor skulle hver af de tre fortalere inkl dig selv du have 3 minutter. - Er det tilfredsstillende at der ikke var en overvældende opbakning til det nye logo. Det var kun stemme opbakning fra 2/3 og blandt dem var manges hovedargument at 'det var blevet bedre', og ikke at det var godt.
  • ingen likes
@Knud Erik Hansen Jeg er ærgerlig over at du kræver et svar. Jeg havde valgt ikke at svare fordi jeg ikke ønskede at lave det til en diskussion/konflikt, og fordi jeg mente at mit indlæg svarede på det jeg gerne ville sige. Jeg er ikke enig i at emnet blev delt op i fortaler og modstander for punktet. Emnet fik en præsentation om processen af de mennesker som har varetaget logo processen fra beslutning af visuelt design og indtil det blev præsenteret og besluttet på det seneste REP. Det har i processen været vigtig, at give plads til at tale om, og lytte til meninger. Derfor er det taget med på samrådsmøder af flere omgange, samt til online møder. At der kun var 1 min taletid var dirigentens valg på dagen, måske fordi vi var gået over tid. Det var planlagt til 2 min til hver på dagsordnen. Jeg synes dog det var en nødvendig beslutning han traf, som gjorde at vi kunne høre flest mulige. Jeg mener, at det er vigtigt at flere kom til orde og at de længere indlæg hørte til tidligere i debatterne. Jeg har vidergivet dine pointer til sekretariatet ift. den nærmere planlægning af dagsordner fremover. Jeg er glad for 2/3 stemte for og jeg håber og tror på at med tiden vil det nye logo vokse på dem som stemte imod. Jeg har modsat dig oplevet mange der er meget positive for det nye logo og glæder sig over at det blev valgt. I DN er vi ikke enig om alt og uenighed er okay.  I logo processen glæder jeg mig over at der har været mange muligheder for at komme til orde og diskutere logoet i foreningen, og at vi af flere omgange har lyttet til kritik og ændret, som jeg tror har været medvirkende til at vi på REP var mange der stemte for. Tak for debatten, jeg glæder mig til andre debatter med dig i fremtiden både dem vi er enig om og uenige om.
  • ingen likes
Profil af Uffe Haulund
Sendt af:Uffe Haulund
for 8 måneder siden
Knud Erik Hansen. Se nu posetivt på beslutningen om det nye logo? Det gamle logo blev udfaset blandt andet på grund af teknologisk forældelse og manglende kendskab til tilhørsforhold til Danmarks Naturfredningsforening. Prøv at forlig dig med, at det nye logo kun er på tålt ophold i en kortere tid, da det snart ender som forældet logo!
  • ingen likes
Profil af Knud Erik Hansen
for 8 måneder siden
@Uffe Haulund Det er svært at se lyset. For mig er beslutningen et udtryk for en ledelse, der med mange ord siger at den lytter, men i stedet mest har brugt ressourcer på at 'sælge' et logo og køre en modstand mod deres forslag trætte. For mange der støttede var det et 'argument' at logoet var blevet bedre. Det er reelt udtryk for at mange var kørt trætte. Selv fra dem der støttede det nye logo hørte jeg stort set ikke nogen begejstring. Bortset fra nogen fra ledelsen - men her var hovedargumentet ofte at citronsommerfuglen havde nogle svagheder. Det var jo at tale udenom. Det sidste er rigtigt men det er manipulation, når man laver det om til en fortælling om at så er den matematisk tegnede og ikke-levende sommerfugl løsningen. Jeg håber du for ret i at det hurtigt ender som et forældet logo.
  • 1 like
Profil af Allan Høxbroe
for 8 måneder siden
Meget rammende at logoet ligner en billig maskintegnet plasticsommerfugl. Hvad andet har vi snart tilbage.
  • 2 likes
Profil af Bjørn Petersen
for 8 måneder siden
@Allan Høxbroe vi har heldigvis trods alt endnu det vigtigste tilbage: En masse dedikerede dygtige og klart tænkende frivillige i afdelinger og netværk, som til trods og på trods gør deres (+/- Ufrivillige selvpåtagne pligt.
  • 4 likes
Profil af Per Henriksen
Sendt af:Per Henriksen
for 8 måneder siden
Forløbet er et godt eksempel på, at hvis man vælger et bureau der ikke er tilstrækkelig ydmyg overfor den vanskelige opgave, så ender vi alle desværre med at tabe. I grunddesignet er en sommerfugl kendetegnet at vingerne har bløde, organiske former og at de symmetrisk modstående vingepar er hæftet sammen på en eller anden måde - altså ikke er tydeligt adskilte fra hinanden. Det valgte design bryder med en sommerfugl, ved at vingerne er uorganiske, da de er firkantet skåret til, med noget for en sommerfugl helt atypiske lange lige streger - i kombination med nogle store, også for en sommerfugl helt fremmede, gennemgående cirkelslag, der samtidig adskiller de modstående vingepar fra hinanden. Hvilket gør det endnu vanskeligere at afkode logoet som en sommerfugl. Hvis logoen var blev placeret lidt skævt og vingerne signalerede, at de var svagt skråtstillede, tror jeg flere måske ville få en ide om, at det var en sommerfugl? Den meget stramme geometri signalere imidlertid først og fremmest mekanik, helt i modsætning til naturens formsprog. AF disse grunde vil mange være i tvivl om, hvad det er DN vil signalere med vores nye logo. Dermed ikke være sagt at det ikke også var tilfældet med citronsommerfuglen. Jeg mener godt man kan argumentere for et nyt logo. Man kan selvfølgelig mene, at det ikke er afgørende om logoet aflæses som andet end et tilfældigt designet symbol, bare det ad åre bliver forbundet med Danmarks Naturfredningsforening. Ofte når organisationer skifter logo, anvendes der betydelige midler på at øge kendskabet til deres nyt logo. Det gør vi ikke. Så der vil gå lang tid inden det nye symbol intuitivt i bredere kredse forbindes med DN, JA måske sker det aldrig? Efter min opfattelse kunne man også have arbejde kreativt med fonden (skrifttypen) og den måde navnet præsenteres på, f.eks.: Danmarks NATUR- fredningsforening Hvor NATUR var meget fremtrædende, måske i en større skrift-størrelse og måske bold? Man kunne også arbejde med f.eks. at indarbejde et lille grønt blad i NATUR, for at gøre det lidt mere ikonisk? Skriften ville så fremstå som et logo i sig selv, et greb andre organisationer, f.eks. NordeaFonden https://nordeafonden.dk/ har benyttet sig af. Jeg vil hævde at nogle logoer klart der er bedre end andre. Det handler både om, hvorvidt vi kan se os selv i det - men det handler også om, hvor hurtigt og entydigt logoet kan afkodes af de store dele af befolkningen, der er vores målgruppe (potentielle fremtidige medlemmer). Det valgte logo er ikke optimalt, jeg har overfor beskrevet hvorfor og det gælder særligt i større formater, hvor det efter min vurdering bliver endnu vanskeligt at afkode at det som en sommerfugl, fordi alle de svagheder jeg har kritiseret overfor, så vil træde meget tydeligt frem. Eller med andre ord, logoet er ikke særlig skalerbart. Den vedtagne præsentation af vores navn: Danmarks Naturfrednings forening - er heller ikke optimal, da vi efter min opfattelse gerne vil have at alle lynhurtig i alle formater og på alle platforme - først og fremmest forbinde OS med NATUR, og gerne levende og organisk og vild natur, hvilket valget af skrifttype måske delvis kunne understøtte, hvis der blev arbejdet videre med dette? Jeg har diskuteret det vedtagne logo med nogle af Danmarks bedste bureauer og designere, de sagde bl.a. at de selv havde prøvet flere gang at skulle re-designe et logo, også konceptuelt, fordi kunden ikke var tilfreds. Men de ville ikke kritisere brandingbureauet MAKE offentligt, bare sige det for dem var tydeligt, at processen langtfra havde været optimal. Kritikken af det oprindelige logo, har bare betydet at det bare er blevet lidt mere firkantet - og er der noget en sommerfugl absolut ikke er, er det firkantet. Mit håb er derfor, at vi som organisation lærer positivt af processen. Og at vi om et år eller to, kan arbejde videre med det grafiske udtryk af vores navn - så det bliver det der aflæses som vores logo. Tak for opmærksomheden Per Henriksen Danmarks NATUR - fredningsforening Københavns afdeling
  • 2 likes
Profil af Knud Erik Hansen
for 8 måneder siden
@Per Henriksen Enig. Det var endda et argument at man matematiske havde lavet et gennemsnit at sommerfugles former. At man kan tro at matematikken kan afbillede noget, der skal være levende når det modtages af vores øjne, følelser og hjerne..
  • ingen likes
Profil af Bjørn Petersen
for 8 måneder siden
Ja, det lyder unægtelig som mere af det efterhånden sædvanlige triste, der er kommet mere og mere af i lidt for lang tid. Jeg forstår godt at jeg har fravalgt at deltage i de REP-farcer, som i nogen tid har gjort mig så ked af det, når jeg var dum nok til å ta med. Trods gode rammer og udenoms-oplevelser. Men for mange aspekter af selve det formelle møde har været direkte til at græde over. Et autokrati værdige. Jeg burde måske møde op for at forsøge at gøre noget indflydelse gældende, men min måde er at argumentere sagligt udfra klare analyser og grundigt kendskab til forholdene bag et eller andet populistisk halløj. Og dén måde får ringe eller ingen effekt i DN REPmøderne i disse for vor forening så flertydige tider, hvor manipulation er i højeste kurs.
  • 1 like
Profil af Knud Erik Hansen
for 8 måneder siden
@Bjørn Petersen Det vil være godt om du ville deltage, men jeg forstår godt at du fravælger at deltage. Rammerne vi fik for debatten om logoet er ved at være normen. Kort tid til debatten og med indlæg på højst 1 minut for debattører og hertil ikke sjældent en mere langmodig dirigent, når en debattør, det støtter HB's forslag, overskrider tiden.
  • ingen likes
Profil af Bjørn Petersen
for 8 måneder siden
@Knud Erik Hansen Ja desværre.
  • ingen likes
Det rigtige ville være, at en repræsentant fra hver af hovedeopfattelserne fik noget mere tid, fx 10 minutter, til at gå i dybden med argumentationen. Der er jo altså også nogle praktiske problemer, når rigtigt mange vil sige noget.
  • ingen likes
Antal likes i alt: 1, total dislikes: 0
. Log ind for at stemme.. Log ind for at stemme.

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået