Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Handlingsplan ift. samarbejde m. interessenter på det kommunalpolitiske niveau

Fra "Indsatsområde: Politik"

Gå til projektet

Selvom der kan være delte meninger om meget i DN, er alle vist enige om, at det, naturen mangler nu og her, er plads. Desværre fortabes et fælles ønske om mere plads til naturen i omfattende interne og eksterne debatter om, hvad der må, skal og kan foregå i den eksisterende natur eller på de områder, der måtte blive udlagt til ny natur. I stedet for at samarbejde for dette og andre fælles mål, bliver den nuværende debat således ofte en barriere for, at DN - i hvert fald lokalt - rækker ud og danner vigtige alliancer med andre lokale foreninger eller interessenter.

Hvis DN imidlertid for alvor vil gøre sig gældende lokalpolitisk, kan man ikke komme uden om vigtigheden af sådanne alliancer. Det tværgående foreningssamarbejde bør derfor italesættes i langt højere grad end nu, ligesom der er behov for at give lokalforeningerne konkrete redskaber til at starte et sådan samarbejde op.

Det foreslås på denne baggrund, at der udarbejdes en lokal - national handlingsplan ift. et foreningssamarbejde på det kommunalpolitiske niveau.

Handlingsplanen bør omfatte:

  1. Etablering af et netværk af interesserede DN-aktive, som bliver tovholdere på handlingsplanen, og i øvrigt bistår sekretariatet og lokalafdelinger med erfaringer, tekster mv.
  2. Formulering af konkrete DN-mål, som vil blive styrket ved et tværgående foreningssamarbejde eller samarbejde med andre interessenter (ikke dermed være sagt, at DN ikke også kan have andre eller mere overordnede mål - f.eks. kan DN godt have et ønsket om en generel omlægning af landbruget, mens målsætningen lokalt kan være at samarbejde med lokale landbrugsinteressenter om at omlægge landbrugsjord til naturområder).
  3. Udarbejdelse af strategier for samarbejde med andre foreninger og interessenter (der tænkes på helt konkrete "køreplaner", som sætter den enkelte DN-forening i stand til at række ud til andre foreninger og interessenter: Hvordan starter man en dialog op? Hvem kontakter man? Osv.)
  4. Anden bistand til planlægning af arbejdet i lokalforeningen i forbindelse med kommunalvalget (afholdelse af valgmøder, indlæg i lokalpressen, mv.)

Kommentarer(2)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Fin ide med opstramning af det lokale samarbejde. I Nordsjælland har vi samrådet, men det kunne godt furgere bedre ifh lokale, tværkommunale opgaver. Konkret eksempel: Hvile jorder kan man pege på for at komplettere den hullede nationalpark? Og husk her at fredninger fortsat er vores bedste våben!
  • 1 like
Det ser ambitiøst og interessant (og potentielt konfliktfyldt) ud. Udvikling af lokalpolitiske kompetencer er et OPLAGT emne for et netværk. Men jeg gad vidst om der ikke er 2 forskellige på banen her? 1 Dét, du beskriver (og som måske / måske ikke BÅDE skal forberede udarbejdelse af en "national handlingsplan" OG agere (rådgivende + ?) overfor enkelte afdelinger (/kommuner), måske både dem, der er repræsenteret i netværket og i andre. 2 Dét, jeg mere beskedent forestiller mig: Et netværk hvor de afdelinger, der har tid, lyst og muligheder for at arbejde med egen lokalpolitik sparrer med hinanden, og deler ud til alle, der vil kigge med af gode råd og anbefalinger, fx gennem en "netværkets hjemmeside". Det sidste vil jeg foreslå. Måske er der basis for begge dele. Måske ER begge dele bare aspekter af det samme.

    Del

    Sendt af

    Af ukendt forfatter den 24. januar 2021

    Nuværende status

    foreslået

    Emner

    Sætte dagsorden
    Samarbejdspartner
    Dialog
    Lokalpolitik