Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Har vi argumentationen i orden?

Fra "Debat om DN's holdning til placering af vindmøller"

Gå til projektet

Forslaget til vedtagelse om vindmøller er ganske godt. Det er i det store hele udtryk for en god afvejning af hensyn. Der er dog to punkter, hvor jeg tænker på, om vi egentlig har argumentationen i orden:

  1. Kystnære vindmøller

I forslaget står der:

“At udbygningen af vindmøller på havet primært skal ske længere væk fra kysten end 15 kilometer af hensyn til det kystnære havmiljø. Den kystnære havnatur er den del af havarealet, hvor den største primærproduktion finder sted, og hvor den højeste naturlige biodiversitet findes. Det skyldes blandt andet, at der her er relativt lavvandet, og at sollys når havbunden og muliggør fotosyntese. Derfor er DN skeptisk over for kystnære møller”

Det med primærproduktionen er rigtigt nok, men hvad har det egentlig med vindmøller at gøre? Er der risiko for, at kystnære møller har nogen nævneværdig negativ effekt på primærproduktionen?

Og i forhold til biodiversiteten, så er det vel heller ikke sådan, at man umiddelbart kan gå ud fra, at vindmøllernes fundamenter vil have negativ effekt? Er det ikke snarere sådan, at de vil fungere som kunstige rev, hvilket i nogle tilfælde kan være positivt?

2. Vindmøller i skov

I forslaget står, at DN er modstandere af vindmøller i skov. Det lyder måske intuitivt fornuftigt. Skove er jo vigtig natur. Men gælder det virkelig AL skov? Er der ikke granplantager, som stort set ikke rummer naturværdier - og i hvert fald ikke natur, som trues af vindmøller?

Jeg er som sagt i tvivl om, vi har argumentationen i orden, så jeg vil sætte pris på en uddybning af den faglige argumentation i de to tilfælde.

Venlig hilsen

John Nordbo, medlem af Miljøfagligt Udvalg og personligt valgt medlem af Repræsentantskabet

Kommentarer(2)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af ole busck
Sendt af:ole busck
for 3 år siden
Meget enig i begge punkter. ad 1: Som jeg husker det, er den del af modstanden mod Storebæltsbroen, der handlede om trusler mod biodiversiteten i vandet, blevet gjort til skamme. ad 2: Jeg synes DN-Bornholms formand havde en fin argumentation om dette forhold på videomødet d. 3.10. Ole Busck, DN-Odsherred
    Jeg er enig med dig, John Nordbo, i, at der bør differentieres mellem forskellige typer af skov. Plantageskove bør være mulige opstillingssteder for vindmøller, hvis andre naturhensyn i øvrigt er taget.

      Del

      Sendt af

      Profil af John NordboAf John Nordbo den 21. oktober 2022

      Nuværende status

      foreslået