Høringssvar, DN Landbrugspolitik, DN Frederikshavn og Læsø

DN's landbrugspolitik, høringssvar fra DN Frederikshavn og Læsø.

Forord

Konsekvenserne af den stærkt subsidierede og industrialiserede landbrugsproduktion, hvor kvantitet forlængst er blevet eneste pejlemærke, får nu de fleste til at forstå, at der skal skiftes spor, hvis vi skal redde naturen, menneskehedens og dyrenes velfærd og værdighed.

Denne brede erkendelse skal understøttes af et bredt samarbejde med partipolitiske såvel som foreningspolitiske initiativer både lokalt, nationalt og internationalt, hvis momentum til handling skal fastholdes.

Derfor bør der arbejdes for en mere aktivistisk indsats fra DN.

Samtidig skal der naturligvis fortsat arbejdes for fastholdelse af DN´særlige position og indflydelse mht initiativretten i forbindelse med fredninger og klageberettigelsen i miljø- og retslige afgørelser.

Landbrugets areal og husdyrproduktion skal reduceres markant

· Den nuværende Grøn Trepart er ikke tilstrækkelig til at løse natur- og biodiversitetskrisen. Nyere forskning vurderer, at mindst 45% af landbrugsarealet bør omlægges til natur, og at husdyrproduktionen skal mere en halveres, for at nå natur- og klimamålene. Det samlede danske landbrugsareal skal reduceres så det kommer på niveau med gennemsnittet af de øvrige EU landenes arealfordeling mellem landbrugsarealer og øvrig anvendelse af arealerne. Dansk landbrug skal omlægges således at import af foder afvikles. Yderligere er målet at der stoppes med eksport af levende dyr til slagtning.

· Med hensyn til dyrs forhold og velfærd skal dette altid “stå over” økonomiske interesser uanset om det medfører en afvikle af en produktion.

· Udenlandsk opkøb af dansk landbrugsjord skal stoppes ligesom kravet om ”grønt bevis” skal genindføres ifm køb og ejerskab af landbrugsjord.

Natur-, miljø- samt sundhedshensyn skal have 1. prioritet fremfor landbrugsinteresser.

Hensynet til samfundets interesser for bedre biodiversitet, sikring af grundvandet, forbedring af vandmiljøet og klimaet generelt skal altid vægte højere end landbrugets produktionsinteresser. Der skal gennemføres betydelige stramninger og indføres en mere konsekvent og eksplicit prioritering af natur og miljø i lovgivning og arealforvaltning.

· Frivillighed erstattes af bindende regler. Forureneren / landbruget skal holdes økonomisk ansvarlig for sine miljøpåvirkninger og samfundsøkonomien skal ikke kompensere for at få eventuel forurening stoppet.

· Der skal indføres faste og bindende regler omkring landbrugsforhold vedr. drift og arealanvendelse / -forvaltning samt reguleringsbestemmelser herunder udtagning af sårbare arealer, reduktion af forurening og naturgenopretning med sanktioner ved fravigelser/overskridelser med betydelig økonomisk konsekvens og medføre reduceret mulighed for at søge/modtage EU støtte.

Vi må fordre en landbrugsproduktion der ikke medfører sygdomme og betydelige resistensrisici for befolkningen.

· Det skal være slut med landbrugserhvervet som kilden til og bærer af MRSA smitten i Danmark. Der findes i dag her i DK stort set ingen besætninger, der af landbruget er holdt fri af MRSA smitten.

Denne smitte - som koster det danske samfund uoverskuelige omkostninger indenfor sundhedssektoren samt påfører samfundet betydeligt yderligere omkostninger til håndtering af problemet og massevis af gener for befolkningen - skal ud af de danske besætninger, i øvrigt som landbrugserhvervet har kunnet gøre i mange af vores samarbejdslande.

· Kommuner skal have vetoret ifm om-/ til- og nybygninger af enhver form for bebyggelser i det åbne land. Retten kan til enhver tid anvendes af kommunerne bl.a. alene med henvisning til andre ønsker omkring arealets udnyttelse eller ønske om ikke at give tilladelse til yderligere landbrugsproduktion

· Omfanget af markdræning (systematisk afvanding af potentielt overfladevand med muligt stort indhold af kvælstof mv. og div. sprøjtemidler) fra marker med intensiv dyrkning skal kortlægges og dræningsvandet kontrolmåles, således der tilvejebringes faktuelt overblik over dræningens bidrag til problemstillingen med miljøet i vores fjorde og i havet via “afvandingsnetværket”: markdræningen ledes ud i vore grøfter og videre i vore bække og åer som udløber ud i fjorde og til sidst

ud i havet. Evt. forurening via dette “netværk” bør underlægges samme “strafregulering” som anden forurening og hvis problematiske forhold erkendes skal markdræningen stoppes uden skelen til at arealerne derved risikerer at blive vanskeligere / umulige fortsat at dyrke med de samme produkter på. En sådan regulering bør ikke afstedkomme erstatning, idet ingen skal tilkendes økonomisk kompensation for at stoppe med at forurene.

Drikkevand.

· Enhver form for tilførsel af jord og andre materialer i det åbne land skal være ulovlig og ikke være muligt at dispensere fra – hvorimod materialerne skal tilgå særlige deponeringspladser.

· Fjernelse af materiale (råstofindvinding) over vores drikkevandsområder / indvindingsoplande skal ophøre og nye tilladelser må ikke udstedes.

· Restprodukter fra renseanlæg og lign. må ikke anvendes til udspredning på marker, skove eller på øvrige arealer ligesom produkterne ikke må ende i / tilføres havet.

· Al sprøjtning og tilførsel af gødning i indvindingsoplande skal stoppes og ikke kun i de mindre pt. registrerede grundvandsdannende områder. Der kan kompenseres som jf. de økonomiske rammer ifm ekstensivering (pt ca 90.000 pr ha) eller som gælder for reglerne ifm skovrejsning. Der skal supplerende gives mulighed for en tilsvarende kompensation, hvis en lodsejer i de berørte områder vælger at lade et areal indenfor disse områder overgå til ”natur uden hegning”, hvor den naturlige udvikling i eget tempo får lov at udvikle sig på naturens / dyrenes præmisser.

· Der må markvandes i landbruget på arealer der ikke er omfattet af registreringer som særlige følsomme områder ifm risiko for nedsivning af overfladestoffer samt indenfor vores indvindingsoplande - og såfremt denne vanding foregår efter solnedgang og inden solopgang (aht meget mindre fordampning – og derved mindre behov for vandtilførsel pr. ha., således at vandresursen berøres mindst muligt).

Vandløb.

· Der skal indføres beskyttede randzoner på 20 m. mod enhver form for grøft, bæk, å, fjord og hav, der ikke må dyrkes. Afgræsning kan finde sted, såfremt dyrenes gødning ikke udgør et problem i forhold til drikkevandsinteresserne.

· Vores vandløb må ikke rørlægges idet dette reduceret biodiversiteten

Støtteordninger skal understøtte ”grøn produktion“.

· Den nuværende generelle landbrugsstøtte afvikles og erstattes af målrettet støtte til økologisk og regenerativ produktion, fødevarer til hjemmemarkedet, naturgenopretning og bæredygtig drift ned henblik på hjemmemarkedet.

· Den nuværende generelle arealstøtte skal bortfalde over en 5 års perioden og gradvis (med 20 % pr år) omlægges som støtte til økologisk fødevare-/ og kødproduktion og udformet på en sådan måde, at produkter til hjemmemarkedet modtager dobbelt støtte af, hvad der kan opnås i støtte til produkter til eksport.

· Fremstilles produkter til brug som dyrefoder kan max. modtage 50% af den støtte der gives til produkter, der er direkte til fødevarer til mennesker.

anvendes der importeret foder til animalsk produktion, halveres den ellers beregnede støtte.

· Tildelt støtte reduceres eller bortfalder ved miljøovertrædelser:

Miljø-, produktions- og/eller arealovertrædelser skal medføre at EU støtten reduceres / bortfalder og det skal have virkning for alle arealejerens samlede landbrugsarealer / landbrugs-produktion uanset hvor disse arealer måtte være placeret eller produktionen måtte foregå.

Måske først en bøde svarende til 25 % af årets samlede støtte, næste gang 50% og tredje gang fuldt bortfald af EU støtten, hvorefter der skal være en 3 års “karensperiode” inden der igen kan søges støtte til arealerne eller støtte til landbrugsproduktion.

· Sanktionerne på arealerne og produkter pålægges uanset hvem (altså også andre end ejeren), der fysisk måtte have foretaget overskridelser eller tilsidesættelse af reglerne.

· Samtlige udgifter ifm enhver kontrol, opfølgning samt vejledning skal pålægges de enkelte arealer samt produkter og betalingsudeblivelse skal kunne fratrækkes EU støtten inden denne udbetales. Der skal af kontrolmyndighed anvendes samme timepriser mv., som gennemsnitligt anvendes af de forskellige private landbrugsrådgivningscentre.