Hovedbestyrelsens forslag til vedtagelsestekst

DNs politik for placering af vindmøller på land og hav. DN skal støtte udvikling af klimaneutralitet og energiforsyningssikkerhed, men det er ikke ligegyldigt, hvordan det skal ske under hensyntagen til samtlige DNs formål, også når disse ikke harmonerer med hinanden og udfordres af samfundsøkonomiske hensyn. Det er således et afgørende spørgsmål, om DN skal støtte fortsat udbygning (en ca. fordobling) med vindmøller på land, sådan som det fremgår af den fremlagte fortolkning af DNs politik om vindmøller. Politiken bærer præg af, at DN med sit nys tilførte formål om klima, vil understrege sin støtte til de politiske og samfundsmæssige ønsker om klimaneutralitet og forsyningssikkerhed i vidt uden væsentlige forbehold og uden at sammenholde energiforsyning fra vindmøller på land og vand og med andre energikilder og besparelser. Navnlig angivelserne om vindmøller på land, er ikke afstemt med DNs politik m.h.t. beskyttelsen af de åbne lands natur- og landskabsværdier. Opførelse af fremtidige op til 400 meter høje møller vil så godt som overalt medføre betydelige forringelser af værdifulde landskaber, hvad enten de placeres i eller uden for disse. Manglende og utilstrækkelige forbehold overfor vindmøller på land vil skade DNs indsats for at beskytte det åbne land mod andre anlæg og bebyggelse i det åbne land, f.eks. når der er tale om (samfunds)økonomiske hensyn til infrastruktur, erhvervsudvikling, skattegrundlag, offentlig service m.v. En omfattende udbygning med vindmøller på land må ses i forhold til en omfattende teknisk udvikling af vindmøller i de sidste 10-15 år, så placering af møller på havet vil kunne være et betydningsfuldt alternativ til placering på land trods evt. højere strømpris. DN bør derfor fremføre forbehold overfor etablering af nye vindmølleparker på land og henvise til nøjere undersøgelser af alternativer – herunder erstatte mindre møller med større møller på land, koncentrere udbygning af vindmøller på havet, etablere solceller på land og begrænse energiforbruget gennem effektiviseringer, besparelser, genbrug og nedsat ressourceforbrug.

Vindmøller – ustabil energi – mere af det samme giver det samme. Bestyrelsen skriver i deres oplæg, at man ikke har taget f. eks. PTX med i deres oplæg her, fordi de mener det bliver for uoverskueligt. Jeg mener ikke man kan sige vindmøller – for den sags skyld solceller uden at tage lagringsproblematikken med. I skriver også i indledningen, at i vil have en klog omstilling til grøn energi. Et relevant spørgsmål i den forbindelse må være. Skal vi have flere vindmøller før lagringsproblematikken er løst? Ser man på mængden af teoretisk mængde energi de nuværende møller kan producere, er vi jo mere eller mindre fuldt forsynet. Problemet er bare, at de ikke producerer på max ret tit. Derfor kræver det i dag et tilsvarende driftsikkert og stabilt backup i form af elværker. Ville det ikke være bedre , at bruge ressourcer på at udbygge lagerkapaciteten til vindmøllestrøm (PTX anlæg – eller måske noget helt tredje)? Jo flere vindmøller vi stiller op, jo mere sårbare bliver vi på grund af deres ustabilitet. Derfor går mit forslag på: Flyt ressourcerne væk fra opstilling af flere vindmøller og til f. eks. Udbygning af PTX anlæg, som så kan opspare et lager af energi, der kan trækkes på, når vindmøllerne ikke producerer. Fremadrettet burde en klog politik for grøn omstilling være: Ved opstilling af VE anlæg skal alle projekter indeholde energilageranlæg, der har samme kapacitet, som de vindmøller eller solceller, de skal samle energi fra. Den lagrede energi skal så supplere vindmøllestrømmen, når vindmøllerne kører på nedsat kapacitet. Som bestyrelsen skriver. Alt skal ske i en overordnet national plan. Endelig bør det overvejes, om det er den rigtige strategi - som skrives i bestyrelsens oplæg - at VE anlæg skal placeres i det åbne land. Her har man ikke noget at bruge energien fra vindmøllerne til. Det betyder, at der skal etableres ressourcekrævende transmissionsledninger til de områder, hvor strømmen kan bruges. Det hænger ikke rigtigt sammen med et ønske om at skåne natur eller klima og minimere forbruget . Her må det i begge tilfælde være et spørgsmål om, at bruge så få ressourcer som muligt. De burde placeres nær industriområder eller f. eks langs motorveje, hvor der oftes også er en højspæningsledning langs med. Her er naturen jo i forvejen "ødelagt" af den trache, som motrvejen skære i landskabet. Vh Bent Karlsson DN Haderslev