Hvad er vigtigst?
Fra "Jakob Aandstad Sørensen"
Gå til projektet
Hej Jakob
Du skriver i dit valgoplæg mange gode og rigtige ting som DN skal beskæftige sig med. Men hvis du skal vælge
◦ hvad er det allervigtigste at DN kæmper for de næste 3 år?
◦ hvad er det vigtigste du vil bidrage med i HB de næste 3 år?
Kommentarer(1)
for at kommentere.
Seneste kommentarer er indlæst.
Sendt af:ukendt forfatter
for 4 år siden
@Ella Maria Bisschop-Larsen
◦ Hvad er det allervigtigste at DN kæmper for de næste 3 år?
Svar: At Danmark kan nå i mål med 30% af DKs areal udlagt til natur i meget gerne 2040. Vejkanter med udsåede blomster skal ikke tælle med i regnskabet - vi skal kæmpe for en høj naturkvalitet til gavn for de truede arter. Det kan f.eks. være med naturbaserede løsninger der samtidigt også gavner klimaet.
Det er fint at DN arbejder med bl.a. at få mere vedvarende energi, men det er der tusindvis, hvis ikke millioner, af andre aktører i verden der også gør. Der skal nok komme meget mere vedvarende energi, men pt. er denne udvikling tydeligvis ikke uden omkostninger for naturen. Det gælder især råstofudvindingen til den grønne omstilling. Her bør DN træde ind og sørge for, at naturen ikke bliver glemt. DN bør altid have naturen i fokus. Det ser rigtig skidt ud for naturen, både nationalt og internationalt, hvor løsningen af biodiversitetskrisen synes at halte langt, langt bagud i forhold til løsningen af klimakrisen. DN kan sagtens stadig kæmpe for klimaet, men det bør være med naturen i fokus. For eksempel er solcelleparker totalt spild af plads set med biodiversitets-brillerne på.
Nogle nærliggende spørgsmål er: Kan/bør DN rumme alle? Kan/bør DN kæmpe for alle grønne emner? Kan/bør det være tydeligt for folk i og uden for DN hvad DN helt præcist står for?
◦ Hvad er det vigtigste du vil bidrage med i HB de næste 3 år?
Svar: Punkt 1 i mit valgprogram. Herunder at der afsættes midler til især flere oplevelser for de frivillige. Både for de unge og de ældre. Det kan være i form af f.eks. weekend-vandreture i naturområder og professionel teambuilding. Det skal være fedt at være frivillig i DN. Det sociale betyder enormt meget, og det er ofte det sociale der både tiltrækker og holder på nye frivillige. Oplevelserne bør faciliteres af Sekretariatet, dog af og til i samarbejde med frivillige ligesom det ses med DNs "Den Grønne Sommerhøjskole".
Mvh Jakob
Antal likes i alt: 1, total dislikes: 0
. Log ind for at stemme.
Del
Sendt af
Nuværende status
foreslået
