Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Hvor kommer modsætningen til naturen fra?

Fra "Tema 2: Naturforbundethed og naturengagement"

Gå til projektet

Hej, Jeg er ikke helt sikker på om mit bidrag hører hjemme her under Tema #2, men det tror jeg nu det gør.

Jeg synes det kunne være interessant at se på hvorfor gabet er så stort mellem dem med mindst naturforbundethed og dem med mest. Jeg har egentlig tænkt over det ganske længe, mest affødt af den store modstand mod ulven - men de sidste par uger er ekstra mange ting dukket op.

Sebastian Klein nævnte i en podcast at Danmark er det eneste land i verden der her indenfor de sidste par årtier har udryddet en hjemmehørende art med vilje, nemlig vildsvinet. Altså, hvor man aktivt besluttede at Vildsvinet skulle IKKE have lov til at være her - selvom det er hjemmehørende.

Men der er mange andre mindre ting - F.eks. folk i facebook grupper der spørger hvordan de skal bekæmpe f.eks. mos og lav, som om det var skadeligt - Også i facebook grupper folk der spørger hvordan de kommer af med f.eks. springhaler eller småsvampe i potteplanterne (altså i jorden, ikke svamp på planten) fordi de slet ikke forstår at disse organismer er en naturlig del af en sund og levende jord - Jeg bor i en område nær Kbh. hvor huse fra 70'erne (som det jeg bor i) rives ned og der bygges nyt. Det er så hvad det er, men det er altid med masser af fliser og evt. en smule græsplæne. Staudebedet og buske osv. er næsten forsvundet i de nye haver.

Det er alt sammen udtryk for et natursyn hvor alle andre organismer end os selv, nuttede dyr og måske nogle enkelte prydplanter betragtes som grundlæggende uønskede, og derfor noget der skal fjernes. Det er lige fra ulven til springhalerne. Og hvad angår nye huse så er det selvfølgelig til dels type-hus firmaerne og anlægsgarterne osv. der dikterer, men ikke udelukkende - folk får også hvad de beder om. Det er som om en stor del af befolkningen opfatter sig som værende i væsentlig modsætning til naturen. Som om naturen bare er endnu en besværlig ting der skal håndteres ligesom opvaskemaskinen der begynder at lække eller telefonens batteri der ikke mere kan holde på strømmen. Fordi det er foranderligt og autonomt og ikke noget vi selv har bedt om, så er det dårligt.

Jeg synes det kunne være interessant at få belyst, måske sammen med nogle filosofi-studerende, hvad det kommer af. Er det bare usikkerhed og ukendskab, eller har det rod i noget dybere, som jeg måske tror? Og som man nok er nødt til at adressere hvis man vil have det ændret. Jeg tror det kan spores helt tilbage til den samme kilde som hadet mod ulven, nemlig det gammelkristne, middelalderlige natursyn hvor skoven var et dunkelt og farligt sted fyldt med ulve, bjørne, røvere, trolde og elverpiger der var hule i ryggen. Og så står der jo også et sted: Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden.

Jeg synes det fortjener at bliver undersøgt lidt mere grundigt hvor frygten for ulven, edderkopperne og ukrudtet egentlig kommer fra. Hvad er det for en social konstruktion, der medfører denne fjendtlighed og ønske om total kontrol. For det må jo i dag stå ganske klart, at man ikke kommer igennem med rent faglige argumenter.

Mvh Hans Olav Nymand Næstformand, DN Amager

Kommentarer(3)

for at kommentere.
Seneste kommentarer er indlæst.
Spørgsmålet fortjener måske nok at også andre end filosofi-studerende undersøger det nærmere. Gerne nogle fagpersoner med et mindre distanceret forhold til empiri, eksperiment og hverdagslig virkelighed. Masser af filosoffer (også forlængst færdiguddannede og højt meriterede) har beskæftiget sig rigtig meget med emnet "Natursyn" og produceret rigtig meget både god og dårlig tekst - og også en hel del begrebsforvirring. Det vil være svært på rent filosofisk og abstrakt grundlag at bidrage med nye indsigter, ligesom at det ofte er svært eller umuligt at falsificere, eller bare realitetsteste og kvalificere de udsagn og begreber, der lanceres i filosofiske diskurser (ihverfald gælder det i høj grad netop indenfor natursyns-filosofien). Der kan være interessant inspiration i meget af det, men at se det som undersøgelse, der kan finde andet end interessante ideer, er som regel overoptimistisk / virkelighedsfjernt. Det meste forbliver for alle praktiske hensyn påstande, man med ro i sindet kan være enig eller uenig i alt efter temperament og hensigt. En påstand, jeg selv kan ha tilbøjelighed til at være ret enig i, er at skrækken for andre arter og naturlige processer i høj grad bunder i evoutionært velbevarede egenskaber, som vi sociale primater er født med, såsom grådighed, tryghedssøgen og trang til at styrke gruppesammenholdet gennem fælles afstandtagen fra fælles fjender. De sociale konstruktioner, du spørger ind til (ikke én, men mange) som ikke medfører, men bestyrker "denne fjendtlighed" bliver iflg dén tænkning begunstigede i humane kulturer fordi de netop passer så godt til de velcementerede fælles tilbøjeligheder, og dermed "belønnes" socialt.
  • ingen likes
@Bjørn Petersen Du har helt ret i at det ikke behøves være studerende. Og hvis problemstillingen allerede er velbelyst, handler det måske mere om at beskrive problemstillingen. Jeg kan tilføje at jeg blev provokeret af en kendt "natur personlighed" der i et radioprogram sagde at vi ikke skulle diskutere frygten for ulven, for nu var den jo engang EU-beskyttet [Det er ikke ordet citeret bortset fra det med ikke at diskutere frygten for ulven]. Men jeg synes ikke der er noget der tyder på at fakta og lovgivning fører til en ændret holdning - måske tværtimod. Så jeg synes det netop er frygten for ulven og naturen i det hele taget, vores natursyn, vil skal diskutere. Jeg synes dog det vil være bedre med en bred diskussion - hvor man ikke kun snakker om ulven.
  • ingen likes
Hej Hans Olav tak for dit input. Jeg synes helt bestemt det passer godt ind her i Tema 2, for jeg synes du peger på noget rigtigt centralt, nemlig den betydning det dominerende natursyn har for en hel række områder, og hvor det kommer fra, og hvordan det kan ændres. Det synes jeg bestemt er en vigtig sag. Ved ikke om du har læst Lea Korsgaards bog: "Inden året er omme", ellers kan jeg anbefale den. Noget af det hun belyser er netop kristendommens rolle og betydning for vores natursyn, som du også er inde på. Mvh Søren
  • ingen likes
Antal likes i alt: 2, total dislikes: 0
. Log ind for at stemme.

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået