Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Hvordan understøtte medlemmer lokalt mht. tilfredshed

Fra "Indsatsområde: Frivillige og aktive"

Gå til projektet

Indlæg fra tidligere debat indsat her igen på opfordring..

Medlemmer bliver ikke i dag opfattet som både lokale og centrale, hvad jeg mener, de bør betragtes som, men vi har faktisk mulighed for at kontakte nye medlemmer straks, - eller næsten straks ved at aftale det med sekretariatet. Spørgsmålet er mere, hvad vi gør? - Hvad vi kan, som er relevant, og hvad vi magter? Hvis vi orkede, kunne vi fx ringe og ønske dem velkommen, - snakke med dem for at høre, om de har særlige interesser, som vi skal tilgodese og om de selv vil være med til noget af det, men det orker vist de færreste af os. Men der kan også være andre tiltag. Vort nye projekt her i Favrskov med at invitere alle nye medlemmer på en bustur rundt til kommunens natursteder her i foråret er desværre lagt i mølpose på grund af corona, men vi gør det senere. Her vil vi jo få god mulighed for at snakke med dem også. Blot.. Mange af vore medlemmer støtter vort arbejde uden selv at ville bruge tid og kræfter på det. Der er nok også flere, der godt kunne være med til nogle overskuelige ting, som fx bestemte kampagner eller praktisk arbejde i naturen. Vi ved jo ikke rigtigt, hvor udbredt det er, og da de fleste nye medlemmer antagelig får vore nyhedsbreve, hvor vi skriver om mulighederne i arbejdsgrupper, siger erfaringen, at vi nok skal være glade for lidt… Men det har som bekendt også ret. Og måske skal der et lille skub til.

Kommentarer(1)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Ulla Kjær
Sendt af:Ulla Kjær
for 5 år siden
Det er nogle rigtig gode ideer, og vi i sekretariatet arbejder på en platform, hvor I kan få endnu hurtigere besked om og kontakt til jeres nye medlemmer end i dag, hvor det stadig er ret håndholdt. Du har ret i, at der ligger meget arbejde i at byde velkommen og i at rekruttere nye aktive, men hvis det lykkes, bliver der jo så også flere hænder til at deles om arbejdet efterfølgende. Jeg tror også, du har ret i, at der for mange skal et lille skub til, før de melder sig. Det er dejligt at blive personligt inviteret til at gøre en forskel og føle, at det lige netop er en selv, der er brug for. Den følelse er et nyhedsbrev ikke så velegnet til at levere sammenlignet med en personlig snak, hvor man også kan få svar på sine spørgsmål og ikke mindst melde sig under fanerne med det samme.
  • 2 likes

Del

Sendt af

Profil af Alfred BorgAf Alfred Borg den 11. februar 2021

Nuværende status

foreslået

Emner

Engagement og opbakning
Give handlemuligheder
Udvikling af lokale fællesskaber