indfør en "skrotningsordning" på husdyrproduktion

Når en vindmølle tages ud af drift, er der kontante juridiske krav til oprydningen - desuden har der været siden 2000 diverse skrotningsordninger, som sørgede for at der blev ryddet op i landskabet ved at give ejere af små, ældre og ineffektive vindmøller et økonomisk incitament til at pille dem ned. Ejerne modtog et såkaldt skrotningsbevis. Dette bevis var på et tidspunkt nødvendig for at kunne opstille nye vindmøller.

Sådan en skrotningsordning skulle der også indføres i landbrug, så der bliver ryddet op i landskabet - der står alt for mange bygninger tom, og forhindrer at man kan anvende arealer til fx sammenhængende, VE anlæg eller lignende - specielt husdyr fabrikker/staldanlæg uden bopæl, men også de nedlagte landbrugs bygninger, såsom gartnerier, står forfalden i landskabet . Her skulle vi arbejde for at der skal ryddes op.

Her er forslag hvordan sådan en ordning kunne formuleres:

1. Sanering og nedrivning (Skrotning): Landmanden skal fjerne gamle, ueffektive staldbygninger, som ikke længere lever op til moderne krav for dyrevelfærd eller miljø eller er ikke længer i drift (2-3 år). Alt genanvendelig material skal genbruges, fx. betonen fra fundamentet som vejfyld eller stabilt grus (cirkulær økonomi).
2. Pladsoptimering (Repowering): I stedet for at lade tomme bygninger forfalde, skal arealerne udnyttes til noget, der har en højere værdi for både bedriften og samfundet. Det kan være færre, men optimerede bygninger, eller omlægning til natur/skovrejsning.
3. Synergi med vedvarende energi: Præcis som med vindmøller erstattes de gamle rammer ofte med ny teknologi – f.eks. ved at jævne en faldefærdig lade med jorden for i stedet at opsætte et jordvarmeanlæg, mindre husstandsvindmøller eller etablere solcelleparker på jorden, hvor bygningen lå med formål at braklægge forurenet jord over en vis tid.