Input fra DN Sorø
Fra "Tema 2: Naturforbundethed og naturengagement"
Gå til projektet

I DN Sorø har de holdt en tema/strategidag med fokus på hvordan de som lokalafdeling i DN gerne vil prioritere at arbejde med. Formålet var at sætte fokus på spørgsmål som: Hvad brænder vi for? Hvor oplever vi styrker og muligheder? Og hvilke indsatser giver det mening at prioritere, når vores arbejde bygger på frivilligt engagement og fælles opbakning.
Efter aftale med Niels Hilker er deres input og ideer relateret til dette tema kopieret ind nedenfor. Hele deres indlæg kan læses i sin helhed her: https://vores.dn.dk/da-DK/ideas/en-strategidag-giver-muligheder?phase_context=863239fd-21c7-4d76-b987-76eb4076b8db
Input til tema 2: Hvordan vi engagerer flere i naturen - Hvordan kan vi styrke danskernes naturforbundethed og engagement i og for naturen?
- Udvikle flere aktiviteter for børn, unge og familier – fx naturlegepladser, fugleture, sanketure og bålmad.
- Dele inspiration og erfaringer med andre DN-afdelinger og lokale naturgrupper.
- Formidle lokale naturmuligheder bedre gennem oversigter over cykelruter, sheltere og naturoplevelser.
- Nytænke events som metode til at engagere flere og skabe stærkere naturfællesskaber.
- Udvide eksisterende arrangementer med sociale og hyggelige elementer, fx snobrød ved affaldsindsamlinger.
- Etablere tilbagevendende eventrækker, der både tiltrækker medlemmer og nye målgrupper, fx fuldmåneaftener gennem året.
- Have særligt fokus på “0,5-borgerne” – mennesker, der endnu ikke er aktive eller medlemmer, men som kan blive det på sigt.
- Arbejde med “bløde indgange” til naturen og DN, hvor man kan deltage uden store forpligtelser.
- Bruge events aktivt som en måde at skabe naturglæde, tilknytning og senere engagement.
- Gøre det lettere for både medlemmer og eksterne at tage initiativ til aktiviteter.
- Styrke naturformidlingen gennem en eventkoordinator/facilitator, der hjælper idéer til at blive til konkrete aktiviteter.
- Udvælge enkelte nye initiativer, som kan fungere som samlende og inspirerende fællesprojekter for både aktive og nye deltagere.
