Input fra DN Sorø
Fra "Tema 3: Et stærkt fundament"
Gå til projektet

I DN Sorø har de holdt en tema/strategidag med fokus på hvordan de som lokalafdeling i DN gerne vil prioritere at arbejde med. Formålet var at sætte fokus på spørgsmål som: Hvad brænder vi for? Hvor oplever vi styrker og muligheder? Og hvilke indsatser giver det mening at prioritere, når vores arbejde bygger på frivilligt engagement og fælles opbakning.
Efter aftale med Niels Hilker er deres input og ideer relateret til dette tema kopieret ind nedenfor. Hele deres indlæg kan læses i sin helhed her: https://vores.dn.dk/da-DK/ideas/en-strategidag-giver-muligheder?phase_context=863239fd-21c7-4d76-b987-76eb4076b8db
Input til tema 3: Hvordan bygges et stærkt fundament? - Hvordan får DN flere med, skaber gode rammer for frivillige og aktive og står stærkt som organisation?
- Styrke samarbejdet på tværs af arbejdsgrupper, så flere kan hjælpe til i kortere eller konkrete opgaver.
- Udbygge sociale aktiviteter og fællesskaber for aktive, fx fællesspisning og sociale arrangementer.
- Skabe en kultur, hvor man kan bidrage i det omfang, man har overskud til, så nye frivillige ikke brænder ud.
- Indføre føl- og mentorordninger for nye frivillige og kommende deltagere i sags- og plangruppen.
- Etablere understøttende funktioner som eventkoordinator og PR-/formidlingsfunktion for at gøre det lettere at skabe aktiviteter og synlighed.
- Være opmærksom på, at koordinatorroller kan blive store og krævende “blækspruttefunktioner”, som med fordel kan deles mellem flere personer.
- Tydeliggøre organisering, kommunikation og ansvarsfordeling, så afdelingen står stærkere internt og eksternt.
- Arbejde målrettet med rekruttering, onboarding og fastholdelse af frivillige og aktive medlemmer.
- Skabe rammer, hvor ildsjæle kan tage initiativ, samtidig med at fællesskabet hjælper med at løfte opgaverne.
