Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Kan vi gøre noget for naturen, hvis ikke vi evaluerer det gængse natursyn?

Fra "Spørgsmål til Vores DN og strategiprocessen"

Gå til projektet

"Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang, som vi brugte til at skabe den", citat angiveligt af Einstein.

Hvis han har ret, så er der behov for vi nu for alvor analyserer, evaluerer, debatterer vores natursyn gennem mange hundrede år. Om mennesket nu også har retten over naturen, om vi nødvendigvis er de vigtigste på kloden, den klogeste dyreart, etc.? Eller bare den gængse og tydeligt forældede: naturen er så stor og mægtig, at den kan tåle alt...

Mit bedste bud er filosof Arne Næss, som med sin økosofi / dybdeøkologi står for en ligeværdighed for alt levende, respekt for alle arters egenart og ret til at udfolde sit liv.

"Økosofien fremmer et ikke-antroposentrisk syn på menneskets forhold til naturen og mener at vi i stedet bør begynne å forholde oss til naturen slik at vi ser oss selv som deler av et økologisk system med gjensidig avhengighet til andre deler av naturen. " Kilde: https://snl.no/%C3%B8kosofi

En debat om vores natursyn kræver nok af DN at den udvider sin forståelse af sig selv som naturforening? Kan DN også tage sig af livsfilosofiske spørgsmål, herunder naturfilosofi og natursyn?

Men for mig handler naturen netop om helhed, om altings sammenhæng og om at kigge hele vejen rundt, for at finde gode løsningsmuligheder på vores globale naturkrise, herunder klima- og biodiversitetskrise.

Kommentarer(43)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Mit natursyn er, at rig, biodivers natur skal være grundtilstanden, og at vi ikke skal til hegnede reservater og såkaldte naturnationalparker for at opleve den. Vi har alt for meget landbrug i Danmark og det er alt for intensivt. Vi producerer hovedsagelig animalske fødevarer til måske 20-30 mio. mennesker. Og landbruget står for kun ca. 4 pct. af BNP. Hvis vi omlagde det til hovedsagelig økologisk og til hjemmemarkedet plus måske 50 pct. til eksport, så kunne der frigives masser af areal til natur, og der ville stadig masser at lave for dygtige landmænd. Der er i udgangspunktet ikke naturen, der skal hegnes inde, men dyrkningen, hvis det skønnes nødvendigt, ligesom fåreavlere i ulveområder må opsætte ulvesikre hegn. Og det skal være på egn bekostning. Vi skal både have meget mere areal til prioriteret natur og samtidig skal der være en masse natur i dyrkningslandet og byerne, så naturen ikke bliver som øer i et hav af ikke-natur. Det er et radikalt natursyn, jeg anlægger. Men det er den vej vi skal. Det natur-, miljø- og klimanedbrydende intensive landbrug baseret på svineavl skal høre fortiden til. Rig, biodivers natur skal være det normale.
  • 1 like
@Poul Evald Hansen Radikalt natursyn? ;o) Det er pudsigt at læse, for det du beskriver er jo bare sund fornuft!! Som alle bør indse, om ikke andet så efter ganske få minutters omtanke, de kan jo bare prøve at holde vejret... ;o) Så, nej, det er IKKE radikalt og jeg tror såmænd de fleste landmænd er enige med dig. De har bare en økonomi at tage hensyn til og mange af dem masser af gæld oven i købet. Så en seriøs gennemgang af deres situation, lovændringer og ikke mindst befolkningens opbakning. Måske skal vi lave fonde, indsamlinger, hvad ved jeg? Samsø har noget i gang med at købe gårde op og så udleje til unge landmænd. Vi skal især væk fra den 'hetz'-lignende omtale landmænd fra især konventionel landbrug får fra nogle sider, desværre også biologer...! Jeg er selv ud af landmandsfamilie og kender jo den enorme glæde ved natur, dyr, altings sammenhæng, landskaberne, som alle landmænd jo grundliggende har. Desværre får de ekstrem dårlig rådgivning fra nogle sider og så sover de politikere, som skal tale deres sag. Så jeg er helt enig med dig! Jeg tænker også hvem der er imod... sådan ved nærmere omtanke. Dem kan man jo så sætte til at læse den lille hurtige bog fra Kathrine Richardson: Hvordan skaber vi mere bæredygtighed for alle". OG så er det et kæmpe-svigt DR leverer i disse år omkring grøn folkeoplysning, grøn dannelse, biodiversitets/klima/naturkrise, her skal virkelig ske en ændring! Hvordan gør vi så det? Jeg tænker et godt lobbyarbejde fra DN m.fl. og alle vi borgere. Igen og igen skal der skrives til DR's ledelse og div. redaktioner, for at efterlyse den manglende omtale. Jeg vil også lige nævne #DKVILD-konkurrencen, som i den grad har potentiale til at være det store 'turning point'!! Faren er at den der med 'naturen derude' og 'til fritidsfornøjelser' vil køre videre (jvf KR's kritik af silo-tænkning herunder), MEN det er jo op til alle vi borgere at ændre det! Potentialet og mulighederne er der, nu hvor 92 ud af 98 kommuner er tilmeldt, dvs. stort set hele landet! OG dermed er alle landets borgere jo med, de / vi opfordres igen og igen til at være aktive i konkurrencen, både fra mim.dk's side (Lea Wermelin) og de enkelte kommuner. Der sker en masse på Facebook, langt fra alle bruger det, så hvordan får vi fat i alle borgere? Information, med-engagement, involveringe, idéer, projekter, osv osv. ;o) PS Kathrine R. taler især om tre ting: At vi tænker systemisk/i helheder igen. At biodiversitet og klimakrise er to sider af samme sag: For lidt plads til naturen! At moderne mennesker er for langt væk fra naturen ( i harmoni med naturen=tæt på naturen).
    Vores natursyn afspejler sig også i de billeder vi bringer og de skønhedsidealer billederne bygger på, og for DN også i de billeder som DN bringer. Jeg synes DN alt for ofte forfalder til at bringe billeder med klassisk naturskønhed. Natur med store flotte linjer, store bøgtræskroner, o.l. Vi spiller alt for ofte op til de naturskønhedsikoner vi har fået placeret i vores hjerner. Det er brug for at lade andre skønheder få plads. Jeg mangler et DN, der viser den stille skønhed og det man ikke umiddelbart ser - og den skønhed der vokser ud af en natur, der viser at der er liv i den. Det kan være lyset mellem de krogede og mørke træstammer, græsser der svajer i vinden, den ydmyge sti i morgenlyset, m.m.
    • 1 like
    Jeg oplever at der lokalt - og her er min direkte erfaringsverden i høj grad København - er masser af bevægelse i natursynet. Amager Fælled sagen er et godt eksempel på det. Den startede med en modstand mod at bygge på strandengen. En område med en unik biodiversitet. Da kommunen på grund af modstanden opgav at bygge der, valgte kommunen i stedet i 2018 at bygge på en anden del af Amager Fælled, Lærkesletten. Det er ikke en grund med høj biodiversitet. Og det gælder for ca 2/3 af Amager Fælled der er en overdækket losseplads. Det er heller ikke et område med klassisk skøn natur. Vi spurgte os selv dengang: Hvordan kan vi forsvare det som værdifuld natur. På knap 3 år er der sket meget. Folk elsker i dag hele Amager Fælled for det den er. Det spændende og opløftende er at mange elsker Amager Fælled fordi de oplever at naturen lever og kan udvikle sig på Amager Fælled. Mange oplever at Amager Fælled lever. Jeg tror ordet lever er centralt. Det gælder både for flora og fauna. Natur er ikke blot noget der er. Det er noget der har liv. Det er med til at give Amager Fælled skønhed og værdi. Det bliver så ekstra eksponeret, når bygherren på grunden bruger hunde til at jage lærker på Lærkesletten hvor der er byggeplaner. Lærken er da en levende skabning som jages - og ikke blot en fugl. Det er en stærkt, når det bliver den almene forståelse.
    • 1 like
    @Knud Erik Hansen Jeg er enig i, at der er sket store ting med folks naturbevidsthed de seneste år. For et par generationer siden var fredning og naturbeskyttelse et luksusproblem, som interesserede kunstnere, nogle skolelærere, nogle få biolog og ikke så mange flere. Nu er alvoren ved at gå op for folk, og naturen er en folkesag. Vi skal stille kravene derefter. Målet er ikke kun at bevare nogle klatter af rig natur og nogle arter; målet er at rig og biodivers natur skal være grundtilstanden.
    • 1 like
    Profil af H. Rosenvold
    Sendt af:H. Rosenvold
    for 5 år siden
    Hvor er det dejligt at læse jeres kommentarer. Det rammer lige præcist ind i det, der også vil være et stort plus for CO2 binding, beskyttelse af grundvandet, håndtering af både tørke og oversvømmelser og samtidig give landmændene sorte tal på bundlinjen. Nemlig Conservation Agriculture, nogle kalder det også Regenerativt Landbrug. Endnu en kæmpe fordel ved systemet er, at naturen får lov at gøre det, den gør bedst, til glæde for os alle og uden de kæmpemæssige og ekstremt dyre "projekter", vi altid skal vente på, og som måske- måske ikke virker. Naturen virker!! Lad os bruge den og glædes.
    • 1 like
    Hvis "Natursyn" er et spørgsmål (og det er det jo), så er hér 3 vidtløftige konstruktivt-filosoferende forsøg på svar - fra nr 3 i Danske Landskabsarkitekters medlemsblad "Landskab" 2015. https://www.landskabsarkitekter.dk/tidsskrift/ (Jeg ville sætte en .pdf ind, som jeg har klippet ud af det iøvrigt altid flotte og tankevækkende blad, men jeg ser ikke muligheden vist her. Man kan imidlertid finde det via linket https://www.landskabsarkitekter.dk/tidsskrift/ og så hente nr 3 2015 og blade frem til s 28-34. Go læselyst til de der har den!)
    • 1 like
    @Bjørn Petersen Tak for et ikke mindst meget grundigt indlæg. Det blev for indviklet for mig at gå ind i debatten om natursyn derinde. Jeg kan jo nu forstå, at det er et kæmpeemne jeg har sat gang i. Når jeg mener vi har brug for en debat om natursyn i hele befolkningen, så er det dele af den, som jeg mener er helt forkerte og i hvert fald skadelige: -At vild natur kun er noget langt væk i en naturpark. -At mange glemmer mennesket selv er natur og dybt afhængig af en mangfoldig og stærk natur. -At naturen kan tåle alt og vi bare kan fortsætte menneskets udnyttelse. -Grønne arealer og haver skal passes, ellers ser de upassede, sjuskede ud. En af vejene frem er gode naturhistorier, som vækker folks naturglæde. Det kunne Lieberkind i sin tid, senere Poul Thomsen, så lavede Morten DD nogle fine naturprogrammer og mange følger Frank Erichsens programmer, der jo i høj grad handler om at samarbejde med resten af naturen, glæde ved naturoplevelser og ved det enkle gode grønne liv. Det er den slags vi skal have mere af og det er virkelig ærgerligt DR ikke har forstået det for længst. De opfører sig som om klima er et tema man kan fjerne igen, for at give plads til næste breaking nyt! DR og rigtig mange andre, herunder især journalister, har simpelthen ikke erkendt endnu, at det her handler om en grøn revolution, hvor hele vores livsstil skal udvikles i en grønnere og på nogle områder enklere retning. Bestemt ikke dårligere, bare grønnere og mange gange endda bedre. ;o)
    • 1 like
    @Anna Lønne Sørensen Hvis du har lyst til endnu mere natursyn-læsestof med (lomme-)filosofiske over- og undertoner, kan jeg foreslå min egen lommefilosofiske ordkløverbog med vekslende del-emner: https://bjørnus.dk/?page_id=503
    • 2 likes
    @Bjørn Petersen Tak for meget inspirerende forslag og link! Jeg hæfter mig især ved at en fælles betydning på tværs af alle natur-definitioner har natur betyder modsat menneskelig hensigt. Eller noget i den stil. ;o) Jeg tænker det er enormt vigtigt at få gang i den analyse af ordet, begrebet NATUR, for alt for mange har en for snæver betydning af ordet. "Naturen er derude i en skov". "Vild natur er totalt uberørt af menneskehånd, så det findes stort set ikke i Danmark". "Vild natur består af hjemmehørende arter, arter ude fra ødelægger den vilde natur i landet". "Der kan ikke være vild natur i en have eller på grønne områder ved boliger". Jeg ser jo alt som natur i princippet (i hvert fald alt, der indgår i det samlede kredsløb på kloden), så jeg tænker vi skal se naturen med forskellige kvaliteter og egenskaber: Uberørt natur, Vild natur, Mangfoldig natur overfor 'grønne ørkener'. Som pædagog møder man mange forskellige mennesker og i alle aldre. Det giver et godt indtryk i tidens samtaleemner, tidens opfattelse og forståelse af emner. Derfor prøver jeg hele tiden at finde forklaringer og fortællinger, som jeg tror vil optage mennesker, mens de ellers er optaget af dagligdagens gøremål og travlhed. Glæden ved natur er i os alle! Den vækkes ret let ved gode naturfortællinger eller bare lidt mere viden om naturen. Eller se hvordan vi allesammen bliver helt kulrede den første forårsdag. ;o) Ind i mellem strides de lærde, dvs. forskellige biologer har mange elitære debatter om forskellig biologfaglig viden. Her kan vi ikke biolog-faglige naturligvis ikke være med. Derfor skal naturglæden og engagementet vækkes med forklaringer, der er til at forstå. Astrid Lindgren sagde det så fint: "Du skal forklare tingene, så selv et 5-års barn kan forstå det". Og jeg giver hende helt ret! ;o) I øvrigt er 5-årige meget kloge, fornuftige, livskloge, empatiske og som der står i "Den lille prins", måske den alder, hvor vi mennesker er bedst, mest ordentlige, på højeste stade... ;o)
    • 4 likes
    @Anna Lønne Sørensen Vi kan diskutere i meget lang tid, hvad der er natur og hvad der er vild natur. Det er sikkert mange opfattelser af det, og det tjener ikke noget formål, at vi skal nå til enighed, før vi kan handle. Så kommer vi aldrig i gang. Vi bør tage udgangspunkt i den officielle biodiversitetskonvention, som Danmark har tilsluttet sig: Vi forstår biodiversitet som variation i arter, levesteder og genetik og arternes indbyrdes afhængigheder og samspil. - Hvilket er en sammenfatning af den leksikale definition og Biodiversitetskonventionen. Det tjener ikke noget formål at se på graden af uberørthed, den er flydende og kan ikke defineres skarpt. Vi må tage udgangspunkt i en bred naturdefinition: tilstedeværelsen af levende organismer og deres produkter. - F.eks. mener jeg, at dyr og planter "opfatter" byerne som klippelandskaber. Klippelandskaber kan være meget biodiverse - og så gælder det altså om, at vi kommer til at bo i biodiverse klippelandskaber. Der er en hel del organismer, som i vid udstrækning er knyttet til byerne, som de opfatter som naturlige levesteder: arter af flagermus, fugle, laver o.s.v.
      @Poul Evald Hansen og desværre er der en del små organismer, der opfatter os mennesker og fx vores køleskabe og tømmerkonstruktioner som naturlige levesteder.
      • 1 like
      Natursyn Biodiversitet og hvad det er Der er mange ting at diskutere her. Jeg foreslår, at vi er konkrete og i udgangspunktet knæsætter den officielle biodiversitetsdefinition, som er gengivet neden for, i DNs opfattelse. Det er simpelthen DNs kerneformål at bevare mest muligt af biodiversiteten og de øvrige naturværdier. Måderne er ikke entydige, men dem skal vi diskutere og blive klogere på. Jeg synes også mere filosofiske diskussioner om antropocentrisme og geocentrisme og ansvar over for det levende har deres berettigelse og skal føres hen ad vejen. Jeg tror også på, at der i virkeligheden er meget større enighed om naturholdning i vores kreds, end man normalt antager. Men under alle omstændigheder skal vi tage udgangspunkt i det konkrete. I facebookgruppen biodiversitetsnetværk.dk , som drives af DNs biodiversitetsnetværk, diskuterer vi disse spørgsmål, og medlemmer af DN er velkomne i gruppen. Men her er den officielle biodiversitetsdefinition: Vi forstår biodiversitet som variation i arter, levesteder og genetik og arternes indbyrdes afhængigheder og samspil. - Hvilket er en sammenfatning af den leksikale definition og Biodiversitetskonventionen, se bl.a.: https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1996/142 https://www.greenfacts.org/en/biodiversity/l-3/1-define-biodiversity.htm
      • 3 likes
      @Poul Evald Hansen Mange tak for endnu et godt svar! Som pædagog er jeg jo først og fremmest interesseret i hvordan man forklarer biodiversitet til ikke-fagfolk og også til børn. Så jeg kalder det for biologisk mangfoldighed, mange slags dyr og planter, det forstår de fleste. Men jeg kunne godt bruge endnu flere gode forklaringer 'i gulvhøjde'? ;o) Og dermed endnu en gang: Min hensigt med indlægget her er at få gang i den grønne bevidsthed overalt, hos alle mennesker. Den mere faglige debat overlader jeg til jer eksperter. Jeg ser min opgave, som en af dem, der får naturen (så vild og mangfoldig som muligt) på alles dagsorden hjemme i haverne, omkring skolerne og daginstitutioner, på den lille legeplads og byens andre parker, de grønne områder ved fabrikker, butikker, rådhuse, plejehjem, etc.
      • 4 likes
      https://mim.dk/nyheder/2021/feb/kommunekonkurrence/ Hvordan kan vi i DN være med her? Der er jo et kæmpepotentiale her, for vi kan få endog meget store dele af befolkningen med og til at debattere vild natur! :o)
      • 2 likes
      Profil af Agnete Olesen
      Sendt af:Agnete Olesen
      for 5 år siden
      @Anna Lønne Sørensen nu gætter jeg ud fra egne erfaringer om hvordan vi fanger den almindelige danskers interessen og taler helt frit uden nærmere overvejelse, viden men mit feedback og holdning ;-) Naturkommunen med bonderøven - det er sjovt. Vi får holdningerne lige op i ansigtet om vores syn på hvad er pænt. At de fleste etablere haver der ligner vores kirke gårde med knus granit og stedsegrønne planter fra udlandet. Men ikke skyggen af en bi. Det synes danskeren er pænt. Og det naturlige, det frodige, er rod og ikke pænt. Et natursyn vi så i udsendelsen. Det giver snak i de små hjem - holdningsforskellen. Samme kunne vi sige om dyrelivet : vi elsker de nuttede pattedyr. Men de irriterende insekter - dem gider vi ikke. Opgør med vores holdninger sælger. Jeg ved ikke hvor mange der sidder med et foreningsblad og læser om En sommerfugl der er truet, eller DN’s indsats i et projekt støttet af en privat fond. Effektiv kommunikation? Synliggørelse af holdningerne, konkurrencer. En konkurrence mellem skolerne, landmændene, rensningsanlægggene eller industrierne. Eller moralsk støtte, færdige projekt forslag til Tværgående Tema uger i skolerne - skolerne imellem. Foredrag i industrien om at flytte natursynet, formulere natur politik. Støtte til økonomiske beregninger om hvor stor besparelse man kan opnå ved ikke slå græsset, etablere vådområder i stedet for at pumpe vand væk eller grave faskiner ned. Værdistigninger i boligområder når der plantes skov, laves naturstier. DN som facilitator, konsulent og medspiller. En forening andre interessenter spiller bold med, som forhandler og finder løsninger. Eller iværksætter konkurrencer. Og så inviteres journalisterne med. Lidt sat på en spids...
      • 1 like
      @undefined Glimrende opsummering! Hvordan kommer vi så i gang med nogle praktiske tiltag?
        Profil af Agnete Olesen
        Sendt af:Agnete Olesen
        for 5 år siden
        @Anna Lønne Sørensen hehe - tjae ...jeg tænker måske som bonderøven har gjort.. indirekte/direkte påvirker miljøsyn (kulturskifte😳...). Det kan være ved at hjælpe virksomhederne til realistiske ambitiøse miljø mål - flyt grænser og forpligtigelse (De virksomheder som er ISO certificerede) - laver undervisningsmateriale til skolerne man kan downloade - samarbejder / støtter landbruget og kommunerne om miljø projekter og de overordnede planer. Gjerding hjælper lokalforeninger med etablere kontakt, DN støtter og bakker op om gode natur projekter, lokal historier. Synlighed. 🤔
        • 1 like
        @Agnete Olesen Ja, gode forslag du kommer med. Dertil skal vi have den husstandsomdelte pjece i gang, eller i hvert fald have gang i en basal oplysning af alle borgere! Det haster med helt basal biologisk viden, når uddannede pædagoger tror myrernes pupper kommer før larverne eller holder fast i edderkopper 'er ækle' og 'alle bier stikker'. Måske kan DN, WWF, Dyrenes Beskyttelse, Praktisk Økologi, Verdens skove, Greenpeace gå sammen om en helt elementær lille pjece om den mere vilde have? Som så deles ud til alle. Bibliotekerne har også en kæmpeopgave her, så dem skal vi også kontakte, jo flere jo bedre.
        • 2 likes
        @Anna Lønne Sørensen Jeg plejer at kalde det "biologisk dannelse" eller "biologisk almendannelse". Og den er der generelt brug for mere af.
        • 1 like
        Profil af Agnete Olesen
        Sendt af:Agnete Olesen
        for 5 år siden
        Sådan! Det her er vigtig efter min mening. Vi mennesker har generelt fået et skævt synspunkt på hvad natur er - vi er mere distanceret end nogen siden fra naturen - vi vil så gerne ud i naturen, og vi bruger den, men de færreste har den dybere respekt eller forståelse for at færdes i den (jeg er en af dem der får skæld ud af min mor hvis jeg kommer til at vække en sovende and ved en søbred). Jeg mangler også helheder, overordnede planer, andre perspektiver - jeg er ligeglad med om en enkelt landmand bygger en gylletank som ikke overholder en eller anden paragraf - spild af tid - og det sidstnævnte har desværre været mit indtryk af DN indtil videre. Tænk anderledes - tænk lidt større, tænk nationale helheder!
          @Agnete Olesen Jeg synes nu DN allerede er godt i gang med at sætte vores natursyn til debat, fx gennem deres udmærkede blad Natur & Miljø. Det er bare for få, der læser den, nemlig alle medlemmerne. Og Maria Reumert Gjerding gør jo også en masse for at nå ud til mange, hun optræder tit i medierne og her her hun altid nem at forstå for alle, er mit indtryk. Men jeg savner en debat, der virkelig kommer i gang i hele befolkningen. På DR's mange platforme, alle biblioteker, på de store medier, alle uddannelsesinstitutioner, diverse FB-sider. Og programmer som Aftenshowet og GoMorgen og GoAften på TV2 er jo helt oplagte i den bedste sendetid og alle meget populære udsendelser. Osv. Især tænker jeg alle journalister kunne trænge til natur-genopdragelse... Ikke mindst nyheds-journalister, der ser ud til at leve i en nyheds-boble, hvor naturen er noget 'derude' og 'banalt'. De kan fx heller ikke se sammenhængen mellem natur og klimakrisen, at her er tale om en helhed, som viser klodens samlede natur er i alvorlig krise. For sjov kan man jo prøve at sætte natur i stedet for ordet corona. I dag er alting nødt til at relatere sig til coronakrisen, men det samme gælder jo vores fælles store naturkrise. Det er den erkendelse, som alt for mange mennesker ikke har og måske især omtalte nyhedsjournalister. Den nye natur-konkurrence for alle kommuner har som mål at få hele befolkningen med, men selv om DR er med i projektet, er der larmende tavshed på dr.dk. Udover en omtale i 21-tv-avisen forleden er der ingen omtale af projektet, som jo har frist for tilmelding 24. marts, så det er lige nu, der skal oplyses så mange steder som muligt for projektet. Jeg håber DN vil bakke op om projektet og bidrage hvor man kan. Fx ved at lave pjecer, annoncer, reklamefilm etc, som sætter spørgsmål ved den måde vi opfatter naturen på. Gerne noget, der er husstandsomdelt eller i hvert fald bliver set af alle i landet. Jeg sidder simpelthen med den stærke fornemmelse, som er blevet bestyrket gennem de især sidste 20 års kamp for mere vild natur i haver og grønne område, at det her med naturkrise ikke er gået rigtig op for folk..?? Hvorfor det? Og hvad gør vi ved det?
          • 1 like
          @Anna Lønne Sørensen Der er nogle vigtigt ting at tage fat i for at komme i gang for alvor med at få knæsat noget fornuftigt omkring natursyn. En er vores opfattelse af Danmark som et landbrugsland, hvor landbrug- og fiskerierhvervenes interesser har forrang for naturinteresserne, med mindre der gør sig meget tungtvejende argumenter gældende i enkelt sager. En anden er, hvad vi forstår ved vild natur. Vi kan nok ikke se bort fra, at det er umuligt at udelukke den menneskelige faktor, og så gælder det om, at omforme vores produktion, levevis og landbrug, så vi kan sameksistere med en rig natur og høj biodiversitet - og rig natur ikke er noget, man skal til reservater for at opleve. Jo, der er nok at tage fat på.
          • 3 likes
          Profil af Agnete Olesen
          Sendt af:Agnete Olesen
          for 5 år siden
          @Poul Evald Hansen ja - der er noget at tage fat i :-) jeg synes det er fantastisk med denne nye strategi, vision - og jeg håber også strategien kommer til at indeholde strategier som omfavner alle andre end foreningens egne mål og visioner - at vi skal forhandle/samarbejde på tværs af alle andre organisationer og får koordineret alle naturtiltagene, støtter andre i at får formuleret strategier - det kan være dansk industri, dansk landbrug, osv og jeg hører DN er i gang. Stor opbakning fra min side, til de tiltag der tages. Og ros til M. Gjerding, Og som Anna skriver - savner jeg også i den grad at der bliver lavet nogle bredere informationer omkring natursyn - få journalisterne ind i kampen. Ikke bare en fortælling om en bestemt dyreart er i fremgang eller tilbagegang, plancher der lister op bestemte dyrearter - men betingelserne, rammerne, symbioser, synergier, helheder, kultur osv. Om det er rigtig 'natur' eller en park - bare naturen trives er jeg glad. Vi 'almindelige' mennesker, os der ikke er biologer, intet ved om naturen men som bare nyder den natur som andre passer på - vi har en masse vi skal have lært. Og nogen skal lære os det.
          • 2 likes
          @Poul Evald Hansen Vi mennesker er jo selv natur, hvad ellers? Det er lidt vildt at vi glemmer det. Jeg tænker vi skal have kigget nærmere på hvad natursynet er hos os alle, dvs. 'den almindelige borger'? Det kan nogle antropologer hjælpe med, men hvem sætter gang i dem? Og de optræder alt for sjældent på DR, andre TV-kanaler. Igen den der 'elite' og ekspertise, som ikke kommer ud til alle. Og dermed også hvad vi forstår med 'vild' natur! For mig er det vilde alt det vi ikke kan styre og herske over som mennesker, det der er de store naturkræfter. Fx er den luft vi indånder jo temmelig vild. ;o) Den består af fine balancer mellem ilt og CO2, som hele klodens systemer opretholder. Grønne blade bruger CO2 til at lave ilt, men vi får færre og færre blade, mens CO2 stiger faretruende og har gjort det i mange år. En stigning, som det jo viser sig at være ret vanskelig bare at stoppe. Det siger sig selv det er meget problematisk og jeg tænker faktisk på hvornår der bliver for lidt ilt...? Tarmfloraen i alle dyrs (og mennekers) maver er vild og selvstyrende ud fra igen naturkræfter, natursystemer. Den kan vi heller ikke herske over. Så vild natur er overalt, det skal vi huske, vi er selv vild natur. I forståelsen af at vi er indrettet på en måde og med en biologi, vi knapt nok forstår og slet ikke kan herske over. Genteknologi er derfor en meget risikabel 'leg med ilden', tænker mange, også jeg. Alt for smart teknologi har jo en lang lang række beviser, der modsiger det smarte, vi bliver aldrig klogere end naturen, det skal vi hele tiden huske. Men hvordan får vi gang i den debat i hele befolkningen? Vi taler om grøn omstilling, bæredygtighed, biodiversitetskrise, men hvordan skal 'den almindelige borger' bruge og forstå det? Mange lukker jo øjnene, ja, det gør vi alle ind i mellem, for global naturkrise er jo for uoverskueligt og umuligt at rumme. Hvad nu, hvis den grønne omstilling kan indeholde en masse løsninger på de mange livsstilskrise og sygdomme vi ser i dag? På mange andre kriser i en vestlig civilisation. Hvorfor er vi ikke for længst i gang med at evaluere og analysere vores måde at leve på? Jeg husker 70'erne som en lang række af samfundskritik, som blev lidt for ensidig politisk, men forfattere, politikere, kunstnere, eksperter i samfundsviden, etc etc. debatterede i et væk på DR i den bedste sendetid. Igen må jeg give et hip til nyheds-jornalisterne, for de forstår simpelthen ikke den tid de og vi lever i. De forstår ikke, at de selv er folket. Coronaen viste pludselig at de derinde på DR og os herude var i samme båd, det var en stærk oplevelse!! Masser af nærvær, troværdighed, gennemsigtighed, men nu er de vist hoppet tilbage til boblen igen?? ;o) Jeg følger med stor glæde med i det nye tiltag med Søren Ejlersen: "Sørens Himmelkasse"!!! Han hiver det ene spændende menneske efter det andet op i sit træhus til meget inspirerende interviews, som giver håb for fremtiden! Sådan! Men hvorfor er DR ikke på banen med den slags? Hvorfor ser vi ikke så inspirerende mennesker i primetime, hører dem på P4, P5, P3, osv? Hvis DR har programmer med folk, der inspirerer omkring den nødvendige omstilling af samfundet i en mere grøn retning, så gemmes de væk på P1, eller meget sent i Deadline, som jeg aldrig ser... Måske er de heller ikke der? Så hvordan kommer DN ind på den bane, der hedder bred og basal formidling til os alle? DN skal vel ikke være TV, eller medie, eller? ;o)
          • 1 like
          @Anna Lønne Sørensen Lea Wermelins konkurrence lige nu er jo fx et OPLAGT STED AT BAKKE OP OM! Hvis vi får en meget stor del af landets kommuner og dermed langt de fleste mennesker i landet, så er vi godt nok kommet et langt stykke! https://mim.dk/nyheder/2021/feb/kommunekonkurrence/
          • 3 likes
          At sætte HELE BEFOLKNINGENS NATURSYN til debat, mener jeg er helt grundliggende for DN's arbejde fremover. Det er en af de helt basale byggesten, for her ligger grunden til mange af naturens problemer som for lidt plads, for mget 'pæn pasning' og en biologisk mangfoldighed, der i den grad er i fare. Hvordan gør vi så det? -Lea Wermelin laver lige nu en kommune-konkurrence, hvor et af elementerne er en bedre og vilde naturoplysning til borgerne. Det er godt set. Hvordan kan DN bakke op om det? OMTALE er jo helt centralt, fx i medier DR og TV2, både tv og radio. -Oplysning om basal naturviden udgivet i en pjece, i annoncer i dagblade, digitale foredrag for alle, her er virkelig en nærliggende opgave for DN, tænker jeg. -Uddele gratis numre af DN's udmærkede blad? Fx på biblioteker. -Vi skal helt ned og ind i vores natursyn: Undersøge og debattere. Der der ligger dybt biologisk i os. De overleverede paradigmer (naturen er 'grusom, ond, farlig', mennesket er herre over jorden, naturen kan tåle alt vi gør ved den, osv). -Det er lige NU der skal handles på netop kommunekonkurrencen, for fristen er 24. marts og alle kommuner og hele befolkningen skal gerne både vide hvad det er og være med!! ;o) -Vi skal forstå vores grundliggende natursyn og menneskets rolle i naturen. Er corona-krisen fx en naturkrise, hvis mennesket er natur og coronaen jo tydeligt en krise for os? Men også lige så tydeligt lidt af en gave til resten af naturen... Når seerne igen og igen reagerer på det mindste tegn på dyremishandling i medierne, så viser det en helt basal empati for alle levende væsner! Den skal vi bygge videre på. -I øvrigt ser jeg i hvert fald TRE BEN i DN's arbejde: De store fredninger, som diverse eksperter må debattere. Alle menneskers nære natur, som er de grønne arealer og haverne. Landbrugets omlægning til økologi og færre landbrugsarealer.
          • 2 likes
          Anna har her startet et uhyre vigtigt tema om natursyn. For mig blev spørgsmålet om natursyn meget synligt, da jeg så TV-udsendelserne med bonderøven Frank Erichsen om at "Lade naturen blomstre vildt" (4 stk. TV-udsendelser i DR i efteråret). Det blev klart med mange samtaler og interviews af borgere og medarbejdere i Park og Vej-afdelingen har et natursyn, som går ud på at "det skal se pænt ud", man "skal holde ukrudtet nede", det "må ikke tage magten fra en", osv. osv. Natur er altså efter mange menneskers mening noget udenfor os selv, som langt hen ad vejen skal bekæmpes og holdes nede. Og jeg tror virkelig at det er vidt udbredt både i befolkningen og hos de politikere, som befolkningen har valgt, både lokalt og nationalt. Jeg har tidligere (og er stadig) ofte i debat med mange forskellige mennesker om kysterosionen ved Rubjerg Knude i min kommune. Også her er det tydeligt, at mange mennesker mener, at vi skal gøre alt for at forhindre den stadige, naturlige kysterosion, som har stået på siden istidens afslutning - koste hvad det vil. Jeg kan selvfølgelig godt forstå det fra en sommerhusejers synspunkt, som har sit hus stående ude ved kanten - fair nok at man så går ind for kystsikring. Men hele spørgsmålet udløser meget stærke følelser - lidt i stil med ulve-debatten, som ofte kan fremkalde meget følelsesmæssige - og i nogen udstrækning også irrationelle - udbrud. Det er ofte således, at der skinner en slags "ur-angst" igennem: Landet forsvinder, ulven spiser dine småbørn og naturen er noget, som man skal vogte sig for og i givet fald bekæmpe. Jeg tror at ihvertfald dele af dette natursyn stammer tilbage fra knaphedens landbrugssamfund eller endnu tidligere, men hvordan det har kunnet holde sig så længe er mig en gåde. Vi skal arbejde med natursyn i DN - helt bestemt. Vi er nok ikke engang særlig enige i vores egne rækker, kunne jeg forestille mig - det gør jo ikke noget. Men hvis vi ikke efterhånden kollektivt når frem til et mindre antropocentrisk natursyn sådan helt generelt, ja, så tror jeg at det bliver virkelig svært at flytte tingene - både på biodiversitet og klima. Derfor bør en debat og bevidstgørelse om natursyn også ske i DN sammenhæng.
          • 4 likes
          @Jørgen Jørgensen Lige hurtigt: Der er en lang gentagelse midt i stykket. Mvh. AS
            @Anna Lønne Sørensen Tak for tippet. Jeg har redigeret!
            • 1 like
            Antal likes i alt: 6, total dislikes: 0
            . Du kan ikke længere reagere på ideer i Spørgsmål til Vores DN og strategiprocessen. Du kan ikke længere reagere på ideer i Spørgsmål til Vores DN og strategiprocessen

            Del

            Nuværende status

            foreslået