KAPITEL 1: NATUREN HAR BRUG FOR NYE STÆRKE NATURPOLITISKE AMBITIONER E

Jeg savner en let tilgængelig og overskuelig vision i dette kapitel. Den, der er præsenteret i udkastet, er "tung" at læse. Det bliver hurtigt uoverskueligt at adskille de forskellige procent-tal fra hinanden, bl.a. pga. flere indskudte sætninger. Endvidere lægger visions-boksen ikke op til, at man nemt kan få et indblik i, hvad vi konkret har af visioner. Hvis Hr. og Fru Danmark også skal kunne få gavn af at læse denne politik og blive inspireret af vores vision, vil det være en fordel, at den bliver forenklet/forkortet og gjort mere overskuelig, f.eks. også ved at supplere med en visuel fremlæggelse af de procentsatser, der beskrives og så evt. uddybe i teksten udenfor visions-boksen.

Skru ned for naturromantisk sprog. Naturpolitikken bør være mere faktuel, ikke vidunderlig, vidunderlige arter og dybe skove og tilsvarende vendinger. Den grønne box er uoverskuelig!

Det er gennemgående udmærkede udmeldinger, der står i oplægget til vores naturpolitik. Som lokal afdeling har vi imidlertid brug for en version af politikken, vi kan bruge som værktøj lokalt. Det er fint, at vi har som mål, at 30 % af landet i 2050 skal være beskyttet natur, men mulighederne varierer fra kommune til kommune. Vi kan naturligvis selv forsøge at skyde os ind på, hvad der vil være relevant i vores kommune, men måske kan vi med fordel lave en udgave af hele naturpolitikken målrettet på de enkelte afdelinger. Dette er altså ikke et forslag til ændring af det naturpolitiske udspil men en opfordring til allerede nu at overveje, hvordan naturpolitikken kan gøres operationel ude i afdelingerne.

Der er 2 hovedstrategier for natursikring og styrkelse af biodiversiteten Land sparing (vi kan kalde det arealreservation el.l.) går i korthed ud på, at landbruget skal effektiviseres på de velegnede dyrkningsjorder, som man kan opretholde stort set det samme landbrug og med nogenlunde uændret udbytte. Og på den baggrund kan man frigøre de mindre gode dyrkningsjorder til natur, typisk lavbundsarealer, men også f.eks. kuperede og sandede eller stærkt kalkprægede arealer. Tankegangen lægger efter min mening op til hegnede naturparker, hvor skellet mellem natur og dyrkning/kultur er skarpt. Land sharing, som vi kan kalde arealdeling, går ud på, at vi skal ændre dyrkningformerne, så der bliver plads til mange flere arter også i dyrkningslandet, og så dyrkningens negative påvirkning af naturen nedsættes. Vi skal med andre ord ikke have en knivskarp grænse mellem dyrkning og natur. Land sharing ligger mere op ad økologisk tankegang, og tilhængere af denne strategi er alt andet end begejstrede for det konventionelle landbrug baseret på svineavl. Personligt mener jeg, at alt taler for, at DN skal arbejde efter land sharing strategien, så naturen får et løft overalt, og bundlinjen for natur virkelig hæves. Rig natur skal være en normaltilstand, vi stræber efter, og ikke noget, man skal til hegnede reservater for at opleve. Vi ønsker naturligvis alle, de den mest værdifulde natur bliver drevet med naturinteresserne som det absolutte hovedformål, men vi vil meget mere end det. Rewilding, "genforvildelse", diskuteres også. Nogle, bl.a. Rasmus Ejrnæs og Morten DD. Hansen, har været stærk fortalere for rewilding, ofte i en form, hvor man hegner store naturområder og sætter store græssere ud, der så skal skabe dynamiske processer til gavn for biodiversiteten. Bl.a. Carsten Rahbek har fremført, at man internationalt diskuterer meget andet end rewilding - og i høj grad også ecological restauration, "økologisk naturgenopretning", hvor man ud fra lokale forhold ser på, hvordan man kan bedre betingelserne for biodiversiteten. Rewilding er en top-down-strategi. Top-down kan være en god indfaldsvinkel i nogle forbindelser. Men meget taler for, at en bottom-up-strategi som ecological restauration er en bedre strategi, ikke mindst i et lille tætbefolket og overopdyrket land som Danmark. Vi bør diskutere disse ting her i dette forum. I facebookgruppen biodiversitetsnetværk.dk , der er udsprunget af DNs biodiversitetsnetværk, har vi mange gode diskussioner om disse problemstillinger. Her skal vi målrette diskussionen efter udspillet til naturpolitik for DN. Læg mærke til, at det er områder, hvor biodiversitetsforskere langt fra er enige, og hvor der også er store naturpolitiske uenigheder. DN bør efter min mening stå for en grundlæggende ændring af den måde vi producerer og forbruger vore fødevarer på, en ændring i økologisk retning, hvor der lægges langt større vægt på produktion af plantebaserede fødevarer. - Når man inddrager ikke mindst botanisk-økologisk forskning, harmonerer dette fint med land share, arealdeling, hvor der også kommer meget mere biodiversitet i dyrkningslandet, og økologisk naturgenopretning. Agerlandet er stort set blevet en økologisk og biodiversitetsmæssig ørken. Men sådan har det ikke altid været; og vi skal hen til noget helt andet, hvor rig natur er normaltilstanden. Venlig hilsen Poul Evald Hansen - DNs biodiversitetsnetværk og formand for DN-Albertslund.