Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Konkrete forslag til flere aktive unge i DN

Fra "Indsatsområde: Unge"

Gå til projektet

DN har meget få AKTIVE medlemmer.

Kun 1500 ud af 130.000 medlemmer. En lille håndfuld af disse aktive medlemmer er knyttet DN Ung-afdelingerne. Det er simpelthen for lidt.

Som flere af de andre debatindlæg er inde på så er der lyst og en vilje blandt unge til at gøre noget godt for natur, miljø og klima.

  1. Hvordan når vi ud til alle de unge?
  2. Hvilke opgaver skal vi tilbyde de unge?
  3. Hvordan skaber vi et stærkt DN-fællesskab for unge?

Her følger mine forslag: (Når jeg siger unge mener jeg ca. 15-30 år)

  1. Ny markedsføringsstrategi med fokus på at ramme de unge: Unge mennesker læser ikke mails eller magasiner. De høre podcast og ser videoer på YT eller sociale medier. Jeg har længe efterspurgt en ugentlig DN podcast med "Grønne Nyheder" fortalt af unge til unge. Sagligt men sjovt. Jeg har tidligere tilsendt jer en 3-siders podcast pitch, hvor jeg uddyber, og i er velkommen til at få den tilsendt igen, hvis i vil. Hvad angår video og sociale medier, så foreslår jeg at i kigger mod youtubere når i skal bruge nogle "Kendte ansigter".
  2. Først om fremmest tror jeg punkt 3 er vigtigere end denne på at skaffe aktive medlemmer, men når fællesskabet er til stede, så skal der bare ud og samles affald, hvem står for at finde evighedstræer i kommunen? Hvem er naturtjekker? Hvem sørger for at følge op på hvad Lokalafdelingen laver? Hvem styrer facebook? Instagram sov.? Hvem elsker at gå på svampetur? Byttemarkeder? Måske er der nogle kreative mennesker, som bare gerne vil lave video, musik eller sange, som kan bruges på facebook? Med andre ord føler jeg at der er massere af ting som man kan tilbyde nye medlemmer! Men vi er simpelthen for dårlige til at møde nye medlemmer.
  3. Flere unge lokker endnu flere unge. Pt. er foreningen udfordret af, at der er en kløft på omkring 40 år mellem DN Ung og Lokalafdelingerne. Det skal vi arbejde hårdt på at få ændret. Mange unge stopper med at være aktive når de ikke længere er tilknyttet en studenterafdeling fordi springet, både i arbejdsopgaver og nødvendige kvalifikationer, er helt vildt stort. Sådan behøver det dog ikke at være. Lokalafdelingerne er nød til at bruge mere tid på medlemshvervning og at tilbyde nye medlemmer at komme med som "føl" på fx. besigtigelser. Der skal bygges en fast bro mellem Ungafdelingernes og Lokalafdelingernes arbejde, så jeg mener, der bør være et fast bestyrelsesmedlem fra hver afdelingen som deltager i begge afdelingers møder. Og så drømmer jeg om Ung-afdelinger i alle landets kommuner, hvilket i første omgang kræver en vedtægtsændring så man ikke skal gå på en videregående uddannelse.


Øv, hvor blev det pludselig alt for langt! Og jeg er ikke færdig, men nu har jeg forsøgt at fatte mig i korthed. Spørg endelig ind.

Kommentarer(9)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Fantastisk gode input Kim. For at være helt sikker på jeg forstår: du tænker selvstændige ungeafdelinger i alle kommuner (nu tænker vi stort :-)) der skaber deres eget indhold og aktiviteter, men som samarbejder tæt med de lokale DN afdelinger? Ungeafdelingerne understøttes af en ungdomsafdeling i sekretariatet der har fokus på det indhold og aktiviteter som matcher de unge og deres interesser og medievaner (ex podcast)?
  • 1 like
Profil af Kim Kofoed
Sendt af:Kim Kofoed
for 5 år siden
@Maria Reumert Gjerding Ja ja ja! Nu tænker vi nemlig stort, men JA! Det er utopi at forestille sig at vi på nuværende tidspunkt kan trække aktive unge til foreningen i kommuner uden ungdomsafdelinger. Vi kan sikkert godt trække nogle passive medlemmer, men unge vil jo ofte gerne bidrage med noget. Jeg havde selv en idé om at jeg ville forsøge at skabe en ungdomsafdeling i Norddjurs, men måtte erkende at det var for stor en opgave som enmandshær og fast arbejde. Men ja. Jeg tænker selvstændige ungeafdelinger i landets kommuner, som ligesom de nuværende ungeafdelinger i studiebyerne, fokuserer på lige netop det de synes er fantastisk ved naturen. Det ender tit med en masse kreative og grønne arrangementer der skaber opmærksomhed + de unge kan selv finde ud af at brande sig selv på sociale medier = mere opmærksomhed til foreningen og derved nye medlemmer. Passive som aktive. Går vi efter overstående scenarie vil det netop blive nødvendigt med en ungdomsafdeling i sekretariatet, som er til for at understøtte og hjælpe. Og der i det daglige er langt mellem sekretariatet og landets kommuner er det især her at jeg tænker at en grøn podcast kan være med til at samle os med emner som: "Hvad er det lige de har gang i oppe i Jammerbugt", "København kommunerne går atter sammen om at beskytte Amager Fælled - I kan også hjælpe!" eller "Faaborg-Midtfyn slå i weekenden rekord med 200 deltagere til en svampetur - Det fandt de." (En hurtig ny idé: Det kunne også være at der lå og gemte sig nogle ret seje studiejobs for unge aktive DN'ere i universitetsbyerne, som af og til drog rundt mellem de nærtliggende kommuner og hjalp de nye spirrende ungeafdelinger med at gro?) Det er selvfølgelig bare en af flere idéer til at skabe noget sammenhold på tværs af landet, samt en måde at inspirerer hinanden på og blive klogere på hvad sekretariatet går og fifler med for tiden.
  • 4 likes
@Kim Kofoed det er så fint med dine tanker om et nyt DN Ungekoncept med selvstændige enheder og aktiviteter for og med unge. Man kunne have et link ml formand for lokalafd og DN ungafd, så vi koordinerer og informerer på tværs. Vi skal ikke træde hinanden over tæerne, men udnytte hinandens kompetencer og ressourcer til glæde for begge parter. Lokalafdelingerne skal blive inspireret af DN Ungernes gejst og nytænkning og støtte op, hvis der behov. Vi skal undgå at lokalafdelingerne føler sig truet af DNUngerne, men ser det som et friskt pust til den sag vi alle kæmper for
  • 3 likes
Tak Kim for dit indlæg som opsummerer tydeligt hvorfor vi har svært ved at få de unge ind i lokalafdelingerne. Vores DN Ung skal kunne rumme alle slags unge uanset uddannelsesbaggrund og være en ramme for fællesskaber om klima, bæredygtighed og naturbegejstring. Vi starter med at fjerne hindringerne i vedtægterne og har i HB opfordret til at alle nuværende DN Unge kan få dispensation til at blive efter endt uddannelse indtil vi har vedtægtsændringerne på plads.
  • 1 like
Profil af Kim Kofoed
Sendt af:Kim Kofoed
for 5 år siden
@Birgitte Marcussen Tak! Det synes jeg lyder som en rigtig god start. :)
    Profil af Thea Larsen
    Sendt af:Thea Larsen
    for 5 år siden
    Hej Kim Det er nogle rigtig spændende ideer. Jeg kan i den omtale aldersgruppe og ny i foreningen skrive under på at det er alt for svært at komme ind i lokalafdelingerne.
    • 1 like
    Profil af Heidi Jahnke
    Sendt af:Heidi Jahnke
    for 5 år siden
    Hej Kim Du rammer i den grad hovedet på sømmet! Er så enig i dine betragtninger. I min optik er I unge de allervigtigste medlemmer at hverve og at fastholde, I skal bære foreningen videre og kæmpe mange kampe for naturen i fremtiden. Det er tvingende nødvendigt vi få gjort noget på den front. Bor ikke selv i en kommune med en UNG-afdeling, hvilket jeg ærger mig over, så bakker i den grad op om forslag om UNG-afdelinger i alle kommuner. Den energi og det drive som ofte ledsager unge, der brænder for en sag, er guld værd for foreningen. Uden for universitetsbyerne går DN glip af det engagement og den nytænkning de unge mennesker kan bidrage med. Vi har brug for de unges bidrag i lokalafdelingerne, deres viden, deres umiddelbare tilgang til udfordringer, som ikke er formet af mange års "sådan plejer vi at gøre", og måske til at give de "gamle" er kærligt los i rø... i ny og næ ;-) Udfordringen er jo at tiltrække de unge; for, som du selv så rigtig beskriver det, så tiltrækker unge flere unge. Men starten kan blive svær, hvad skal der til for at en lokalafd. kan lokke de unge til? Vi arrangerer børnearrangementer på stribe, de yngste elsker det, men teenagerne er svære at fange. Og lykkes det endelig, hvad skal der så til for fastholde deres interesse? Garanteret et fællesskab med andre unge med samme interesse - hvilket vi så desværre ikke kan tilbyde :( Kunne de eksisterende UNG-afd. tage på charmeoffensiv rundt til landets uddannelsesinstitutioner, ungdomshuse m.v.? Vh. Heidi Jahnke
    • 4 likes
    Profil af Amalie Leinum
    Sendt af:Amalie Leinum
    for 5 år siden
    Hej Kim Jeg synes en podcast lyder som en super god ide. Vil du ikke ligge dit pitch op her i tråden? Hvis du trykker på rediger, kan du uploade filer nederst, inden du gemmer igen. :)
      Profil af Kim Kofoed
      Sendt af:Kim Kofoed
      for 5 år siden
      @Amalie Leinum Beklager min inaktivitet. :) Jeg skulle gerne have lagt den op nu. Jeg skrev den får nok halvandet år siden, men jeg synes stadig det er meget aktuelt.
      • 1 like

      Del

      Sendt af

      Profil af Kim KofoedAf Kim Kofoed den 5. februar 2021

      Nuværende status

      foreslået

      Emner

      Give handlemuligheder
      Udviklingsmuligheder
      Samarbejde
      Fællesskab

      Vedhæftede filer