Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Konsekvent ufaglighed

Fra "DN's organisering og arbejdsformer"

Gå til projektet

Forslag: Fyr ALLE fagmedarbejdere og skriv de Faglige Udvalg ud af vedtægterne.

Begrundelse:

På efterårets REPmøde besluttedes en "Vision", som det er meningen skal sætte retningen, vi alle skal arbejde i.

Hvis det skal forpligte, og ikke bare være indsmigrende PR, må vi vel (desværre) tage teksten for pålydende.

Det blev specifikt og eksplicit diskuteret om DN stadig skal arbejde på "sagligt og fagligt" grundlag, sådan som vi længe har været respekteret og regnet med, fx i kommunale og statslige embedsværk mv.

Konklusionen blev at der IKKE måtte stå "fagligt". Hovedargumentet var vist mest noget med at sådan et ord kan skræmme nogen ("unge", blev vist direkte nævnt - respektløst overfor ungdommen, synes jeg, men .... tja). Andre sagde at "sagligt" var det værste af disse 2 førhen grundlæggende troværdigheds-kvaliteter for DNs ry, men (tilfældigvis? velovervejet?) blev det "fagligt", der faldt.

Ikke desto mindre: Hvis den besluttede "vision"s tekst skal tages alvorligt, må det forpligte os til at gå i den retning, der ikke længere satser så klart på faglighed.

"Saglige" må vi stadig gerne være. Dvs at holde os til sagen, når vi argumenterer, og eksempelvis ikke argumentere med en god vens udsigtsforhold i en sag, der handler om fx et vådområdes fugleliv. Men at vi skal bygge på faglig viden om fx flugtafstande, prædator-adfærd og de aktuelle fugles biologi og populationsdynamik har vi BESLUTTET at skrive ud af den -formentlig?- alvorligt mente vision.

Jeg ville ønske, REP havde forstået visionsteksten anderledes (end som en reklametryksag), når nu det hedder sig at den skal vise hvilken ens retning vi alle skal gå i. Men det gjorde vi altså åbenbart ikke, og vi skal vel respektere REPs vilje?

Forbehold:

Jeg tænker at selvom vi gang på gang hører at vi skal gå i samme retning, forbeholder jeg mig dog at når jeg som afdelingsformand selv "tegner" DNs holdning lokalt, vil jeg alligevel tillade mig såvidt muligt at bygge DNs lokale holdning på et både fagligt forsvarligt og sagligt seriøst grundlag.

Selvom det er en afvigende retning fra visionen. Men jeg er helt sikker på at vore gode samarbejdspartnere, bl a i naturforvaltningen og fredningsnævnet vil værdsætte det.

Kommentarer(5)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
På mange af forårets samråd understregede de aktive, at DN fortsat skal være kendt for høj faglighed. Som jeg opfatter rettelsen på REP var der mere tale om en sanering i en ellers tung sætning end en afvisning af faglighed. Dette kan også dokumenteres i referaterne, hvis der skulle opstå tvivl.
    @Mikkel Havelund Altså at visionens ordlyd IKKE skal tages for pålydende og være retningsgivende, men mere er til pynt, mens retning og betydning ligger andre steder - vedtægterne ku fx være et godt bud. Det håber jeg også, og ærgrer mig derfor stadig over det tidsspilde at vi absolut i så lang tid opefra-og-ned kun måtte snakke overordnede reelt konsekvensløse "visions"illusioner, mens næsten alle forsøgte at få lov at drøfte konkrete forslag og ideer på samrådsmøderne etc. Hvis tekster skal have konsekvenser, er det farligt at vægte "tyngde" eller stil højere end betydning. "Tung" var i praksis under denne del af debatten, hvorvidt enten "faglig" eller "saglig" kunne virke afskrækkende på læsere udefra. "Fagligt og sagligt grundlag" = for tungt. Javel. Der bliver meget, vi ikke tør udtrykke sprogligt for fremtiden. Denneher er fx totalt ulæselig på de præmisser. Det er vigtigt at have for øje hvem en tekst skal henvende sig til og hvad den skal "kunne". Medmindre det er rent tidsfordriv. I dette tilfælde om det er et (mere eller mindre vel defineret) publikum i den jo meget brede og diverse offentlighed eller de aktive i bestyrelser med ansvar og friheder med visse grænser? Og om den skal være en slags salgstekst / propaganda udadtil, eller noget man som aktiv skal / bør rette ind efter, så vi alle ved hvad "retning, vi alle skal gå". På REPmødet virkede det under redigeringsafstemningerne netop somom vi var ved at skrive en "lækker" tekst til PRopagandaformål (hvor "tyngde" og stil og letlæselighed er hovedsager), men fra bl a HBs side er det fremgået at ordene fanger mht hvilke retninger, vi sætter for os selv og hinanden. (og dermed begrænsninger, hvis ord har reel betydning i dette cirkus. Men det har de jo nok ikke). I så fald er sproglig præcision og ords betydning nødvendigvis vigtigere end læse-let-ligheden. Vi har jo hørt at fyring af en fagligt stærk medarbejder, som vi aktive nu mangler er blevet forsvaret netop med vedtagelsen af den endelig ikke for tunge tekst. Hun var nok også for "tung". Det er en uheldig tvetydighed, som skabt til at give uklarhed / forvirring / konflikt. Med mindre vi i praksis bare skøjter henover dén tekst, som har skullet tage så meget tid,, og været vigtigere at bruge alle REPræsentanternes tid på at finpudse, end at nå igennnem dagsordenens drøftelser og afstemninger om substanser. Det ville ikke ha scoret ret højt på en kommunikationsuddannelse med (undskyld tyngden:) vægt på faglighed. Rundforvirring? Eller et ægte udtryk for at DN er under forvandling til noget mere impressionistisk, hvor grundlag og principper frit kan fortolkes subjektivt, alt efter hvad man lige føler eller synes at have brug for. Forhåbentlig bare rundforvirring.
    • 1 like
    @Bjørn Petersen Se som et eksempel denne nyhed https://www.dn.dk/nyheder/blomsterengen-er-vores-bedste-klimalosning/ , hvor fotoet og sætningen "Det er moser og enge i ådale og andre naturlige vådområder. Med orkideer, vilde græsarter og kødædende planter." stikker lidt i øjnene og skærer lidt i det økologi-faglige hjerte. Selve hovedbudskabet er fint, men det er oversælgningen ikke - i form af en biologisk faktuelt forkert påstand om at de opdyrkede næringsberigede lavbunde kan blive levesteder for fattigbundsplanter som orkideer og kødædende planter inden næste istid har været forbi og renset op. Især, hvis der desuden tilledes drænvand eller overfladevand fra gødskede agre. Den næringsfattige naur lever hvor der er fremsivende og næringsfrit grundvand. Det er selvfølgelig bare en detalje. Men en meget iøjenfaldende én; den bruges jo faktisk lige netop som (altså usagligt og vildledende) blikfang. Og det er jo i detaljen, djævelen gemmer sig. Rigtig meget af DNs hidtil høje troværdighed lå lige præcis i princippet om at bygge på sagligt og fagligt grundlag, og på den måde altid kunne være præcis og sandfærdig også i detaljerne. Ofte i modsætning til djævle og andre mindre seriøse kritikere.
    • 1 like
    Profil af Alfred Borg
    Sendt af:Alfred Borg
    for 5 år siden
    Ordkløveri.. Selvfølgelig skal du både være saglig og faglig.
      @Alfred Borg Ja, ordkløveri. Af klart bedre kvalitet end det ordkløveri, sidste REPmøde blev saboteret af (utilsigtet, tror jeg bestemt). Uden at kløve ord, ser man ikke hvad de indeholder, men skuer dem kun på hårene. Ja JEG skal være både saglig og faglig. Det giver sig selv, og derfor tager jeg sagligt og fagligt stilling til de ORD, den såkaldte vision er bygget af, og de ord, den bliver ledsaget af, og de ord vedtægter og strategier og planer og resultater bygges af. Spørgsmålene er om REP mener, det er relevant at svække sekretariatets faglighed til fordel for fx lækkerhed, - og om det er en reel og alment opfattet beslutning at "visionens" ordlyd skal tages for pålydende og være retningsgivende for den retning, vi alle skal gå, sådan som det flere gange er blevet hævdet af nogle, og omvendt klart blevet (mis?)forstået af andre at det ikke skal. Tekster, hvor ordet fanger fordi de har en slags formel status, så man i princippet kan slå op og se om en handling er "hjemlet" eller ej, bør selvfølgelig behandles med større respekt end at tilfældige synsninger om ord-behåring fremfor ord-betydning afgør hvad der skrives.
        Antal likes i alt: 2, total dislikes: 0
        . Du kan ikke længere reagere på ideer i DN's organisering og arbejdsformer. Du kan ikke længere reagere på ideer i DN's organisering og arbejdsformer

        Del

        Sendt af

        Nuværende status

        foreslået

        Emner

        Repræsentantskab
        Foreningsdemokrati
        Andet