Land spare og land share

Fra "DN's tværgående mærkesag i 2024/25"

Gå til projektet

Jeg synes, DN skal bruge tid på at blive mere afklaret som organisation om, hvilken af de to naturpolitiske hovedestrategier vi vi vægter. De er dog ikke absolut i modsætning til hinanden. Land share: vi sameksisterer med mange arter og høj biodiversitet i kulturlandskabet, ingen skarp grænse mellem natur og kultur. Land spare: Vi satser på at sikre de mest værdifulde naturområder, hvor kultur/dyrkning så intensiveres andre steder for at frigive arealer til natur. Skarp opdeling mellem natur og kultur. Dette er naturligvis ikke i modsætning til, at man med land share også giver de værdifuldeste naturområder særbehandling, og at man i land spare også godt vil have mere natur ind i byer m.v. - Men det er to afgørende forskellige strategier. Danmark og det meste af Europa er gamle kulturlandskaber og bærer præg af dette; det er urealistisk de fleste steder at skabe større områder, hvor den menneskelige faktor tages afgørende ud. Her må land share være den basale strategi. I store tyndtbefolkede områder som Amazonas, den nordamerikanske, russiske og sibiriske taiga og i Australien der giver land spare mere mening, altså strategien er at fjerne menneskelige indflydelse af store arealer. Den såkaldte omhegningsstrategi er en misforstået variant af land spare, og reelt umulig at anvende i gamle kulturlandskaber.

Kommentarer(5)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Seneste kommentarer er indlæst.

Profil af Poul Evald Hansen

Sendt af:Poul Evald Hansen

for 3 år siden

Jovist! Men der er altså her, der ligger en afgørende naturpolitisk uenighed. Skal vi overordnet satse på biodiverst og naturrigt kulturlandskab, foruden at vi give den værdifuldeste natur særbehandling, eller skal vi købe modellen med at intensivere dyrkningen nogle steder, fx på de såkaldte robuste dyrkningsjorder, for angiveligt at kunne frigøre arealer til natur andre steder. Eller skal vi satse på at bekæmpe den situation, at dyrkningslandet og kulturlandskabet er en biodiversitetsmæssig ørken, altså en naturfjendtlig matriks, som arterne har svært ved at bevæge sig over, og med et svindende antal oaser. For et par år siden hørte jeg Rasmus Ejrnæs komme med en udtalelse om, at landbruget bare skulle "give den gas" der, hvor der ikke skal være prioriteret natur. Og Morten DD. er kommet med lignende udtalelser. Det får det til at løbe mig koldt ned af ryggen, at folk sådan underlægger sig det intensive, konventionelle landbrugs interesser, men nogle prioriterede naturområder som undskyldning og figenblad. (Der har været en næsten parallel diskussion omkring betimeligheden af den såkaldte Kattegatsforbindelse). - For mig at se må DNs mål være et biodiverst og naturrigt kulturlandskab, atså rig natur som grundtilstanden og ikke noget, der skal puttes hen i reservater. Af samme grund er jeg imod omhegningsstrategien for naturnationalparker mv. , og mener perspektivet skal være at hegne intensiv dyrkning på egen bekostning, hvor landmanden ikke mener at kunne leve med at have ulve og rudler af krondyr rendende. Man kan også hegne større trafikanlæg. Mange baner og motorvejsstrækninger er allerede hegnet på Sjælland. - Det er vores måde at dyrke og producere på, der skal laves afgørende om. Reservatstrategien har rødder tilbage til antikken, og har måske reddet lidt krummer her og der, men ikke bragt varige og solide løsninger for naturen.

1 like

Profil af Arne Hastrup

Sendt af:Arne Hastrup

for 3 år siden

@Poul Evald Hansen ; det intensivt dyrkede areal i Danmark udgør ca 2/3 af bort lands areal er er ÅBENT økosystem. Det vil sige , at der er stofstrømme af næringssalte og kunstig kemi ( pesticider) til naboøkosystemerne, der kan være halvnatur/halvkultur. Derfor giver det ikke mening at opdele vort land efter en “land spare” model, der desuden gør det meget vanskeligt i naturforvaltningen at opretholde funktionsdygtige økologiske korridorer, hvilket er en forudsætning for at fastholde biodiversiteten i et konkret område.

Profil af Jens Frydendal

Sendt af:Jens Frydendal

for 3 år siden

Under arbejdet med mærkesagen "Mere plads til naturen" var jeg med i en arbejdsgruppe, der netop var inde på det Poul Evald lægger op til, nemlig "hvor kan vi i vores kulturlandskab finde plads til mere natur". Naturnationalparkerne (som jeg gætter på er det Poul Evald kalder "indhegningsstrategi") er en metode, som på landsplan kun omfatter en meget lille det af landskabet. Det vi forsøgte i arbejdsgruppen, var at finde løsninger, hvor naturen kunne få mere plads til at udfolde sig overalt i kulturlandskabet, f.eks. ved at der igen blev skabt tålelige levevilkår i det dyrkede land - flere læhegn, mindre sprøjtning osv. Vi skal vel både skabe fristeder for naturen og sikre mere naturindhold i det menneske prægede landskab, hvis vi skal have stoppet faldet i biodiversiteten?

Profil af Marianne Engberg

Sendt af:Marianne Engberg

for 3 år siden

Det er en uskik at bruge engelsk i et debatoplæg, skriv dansk, eks.vis "beskyt det åbne land" i stedet for save land. og "vær fælles om det åbne land" i stedet for land share. Indlægget forekommer rodet og uden struktur, så ingen ros herfra.

Profil af Poul Evald Hansen

Sendt af:Poul Evald Hansen

for 3 år siden

@Marianne Engberg du skulle hæfte dig ved indholdet i stedet. Vi har ikke tilsvarende udtryk på dansk endnu, og jeg nægter at tro, du ikke kan se, hvad de betyder. Det handler om, vi skal have rig natur som grundtilstand, eller om vi skal have en skarp opdeling mellem prioriteret natur og landbrug og kultur. For en del år siden var miljø og biodiversitet også ret uforståeligt for mange.

Land spare og land share

Kommentarer(5)

Del

Sendt af

Nuværende status