Landbrugspolitik på landskabsniveau

Landbrugspolitik på bedrifts- eller markniveau er naturligvis vigtigt, hvad enten det drejer sig om naturfremmende tiltag i hjørner og randarealer af markerne eller om naturvenlige dyrkningsmetoder. Men det er også vigtigt at betragte den større helhed, hvori det enkelte landbrug indgår - nemlig det landskab eller den region, hvor landbruget finder sted. Landbrugets bæredygtighed - både forstået som dets udbytte og som dets effekt på biodiversitet og sunde økosystemer - er i høj grad afhængig af samspillet mellem de forskellige landskabselementer og -aktører i det pågældende område. DN bør arbejde for, at landmændene sammen med andre interessenter indgår i udformningen af en overordnet strategisk landskabsplan for området. Man kan kalde det for en lokal trepart (eller firpart, fempart...) på landskabsniveau.

Som Jesper Saxgren engang har skrevet, indebærer det en udvidelse af forståelsen af land-brug til at omhandle forvaltningen af hele det landskab og den natur, som landbrugsproduktionen er indfældet i. Landmanden får en bredere rolle som naturforvalter i dialog, netværk og samarbejde med byens borgere nedstrøms, virksomheder, forskningsinstitutioner og forbrugere om forvaltningen af det fælles naturgrundlag.

Hvilke virkemidler, der skal tages i brug, afhænger selvfølgelig af forholdene i det enkelte område, herunder også af områdets politiske, sociale og økonomiske vilkår. Men forvaltningen bør altid ske i et tværgående samarbejde mellem interessenterne i området - i det, man i den engelsksprogede litteratur ofte kalder "Integrated Landscape Management", og som man på dansk kunne kalde landskabspartnerskaber.

Enhver landmand burde være selvskreven del af et sådant landskabspartnerskab og få forståelse for, hvordan vedkommendes landbrug spiller sammen med hele området, både økologisk og kulturelt. Det drejer sig ikke om, at landmanden skal opgive sit ejerskab over egne arealer, men at han/hun får et positivt lodsejerincitament for at skabe og bevare naturområder som en intergreret del af marken og landskabet - som den tidligere præsident for DN, Ella Maria Bisschop-Larsen engang skrev i en kronik sammen med flere andre naturforkæmpere. Marken er privatejet, men landskabet tilhører os alle.