landskabelige værdier og vindmøller
Fra "Debat om DN's holdning til placering af vindmøller"
Gå til projektet
Det er elastik i metermål at hænge DNs vurderinger af landskabelige værdier i forhold til vindmølleplaner op på de enkelte kommuners udpegninger i kommuneplaner. Der er meget uensartede grundlag for udpegningerne, og i den administrative sagsbehandling af sager inden for værdifulde landskaber er det varierende, hvor stor betydning det tillægges. Det er mærkværdigt, hvis vi i DN ikke bruger vores eget redskab, landskabs- og udsigtsfredninger, til at styre vores stillingtagen til ansøgninger om vindmøller. Hvis vi mener at et landkab eller en udsigt er fredningsværdig, bør vi så ikke automatisk - ikke ud fra enkeltvis bedømmelse - tage afstand fra en vindmølleplacering som medfører at vindmøllen i medfør af sin højde og afstand vil blive det dominerende landskabselement?
