Medlemmer og deres samlede liv
Fra "Spørgsmål til Vores DN og strategiprocessen"
Gå til projektet
Vi har i det igangværende strategiarbejde følgende områder:
- Politik, herunder hvordan DN skal arbejde med interessevaretagelse og DN’s medlemsdemokrati
- Aktive, herunder hvordan vi får flere aktive og hvordan lokalafdelingerne skal understøttes
- Børn, herunder hvordan vi skal arbejde med aktiviteter målrettet børn og børnefamilier
- Unge, herunder hvordan vi bliver relevante for flere unge
- Medlemmer, herunder hvordan vi får flere medlemmer og større diversitet
Hvert område virker fint beskrevet og tænkt igennem.
Jeg savner et samlet billede af hvordan vi har medlemmerne igennem deres liv.
- Hvordan får vi skabt interessen, så børn og unge kommer i kontakt med DN og fortsætter noget længere?
- Hvordan fanger vi dem ind igen, når de har fået børn og børnene skal ud i nature?
- Hvordan får vi dem ind i lokalarbejdet når deres børn er blevet teenagere eller er flyttet hjemmefra?
Hele grundlaget for strategiarbejdet er jo at der er medlemmer, der bidrager med mere end blot deres kontingent og 'feel good' fordi de er medlemmer af DN.
Hvor er der en helhedscyklus for medlemmer som jeg kender den fra spejer og Hjemmeværnet?
Kommentarer(4)
Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Søren Rosenkrantz Riber
Sendt af:Søren Rosenkrantz Riber
for 5 år siden
Jeg mener, det er nogle fine strategiske ben, DN har opstillet.
I min optik - måske lige på nær 'Politik' - er der en meget stor sammenhæng mellem de fire ben, der handler om 'Børn', 'Unge', 'Medlemmer' og 'Aktive'.
Jeg støtter egentlig Christian Nielsens spørgsmål/kommentar om at forsøge at se (potentielle) medlemmer som et livscyklusforløb.
Dels ud fra en forståelse af 'rammerne', 'udfordringerne' og 'mulighederne' i de enkelte trin på livstrappen.
På den måde kan vi tænke både strategisk og praktisk over, hvordan vi bedst muligt laver en fødekanal, der henvender sig på 'differentierede'/tilpassede måder til de enkelte livstrin.
HVAD er relevant for HVEM, og HVORNÅR og HVORDAN rækker DN ud?
Jeg har - afledt af dialoger på workshoppen i weekenden - skrevet et par indlæg til hhv. 'Børn' og 'Unge', hvor jeg især - og lidt på tværs - har fokuseret på ovenstående, samt:
- Hvordan kan vi aktivere/bruge den enorme (og geografisk) spredte viden og virkelyst, vi har hos især DNs senior-medlemsbase?
- Hvordan kan vi tænke medlemsmodeller ind fra 3-års-alderen (via institutioner) til voksenlivet ud fra behov, udviklingskendetegn (hvad brænder man for) m.m.?
Og ja, mine forslag går på tværs af i hvert 4 af de 5 ben, der ikke handler om Politik - men som jeg også er helt med på er en nødvendig forudsætning for DN.
Men - mine forslag kan jo føde ind til bl.a. kommunale naturpolitik i institutioner, nye samarbejdsmodeller for studie- og udviklingsprojekter mellem unge/studerende, kommuner og DN (herunder aktive).
Rigtig god læselyst.
Jeg glæder mig til den fortsatte proces. Vi har alle tiders muligheder nu for at få skabt engagement på et meget højt - og fremtidssikkert - niveau.
Mvh. Søren Riber
Profil af Christian Nielsen
Sendt af:Christian Nielsen
for 5 år siden
Tak for dit svar og dine kommentarer @Søren Rosenkrantz Riber. Jeg ser bare at vi mangler at få det bedre fundament, der kan sikre at vi har aktive medlemmer til de tunge opgaver lokalt, regionalt og på landsplan, hvis ikke vi ser på den samlede livscyklus.
Vi havde i gamle dage "Børnenes Trafikklub". Hvorfor har vi ikke "Børnenes Naturklub" i samarbejde med Ramasjang? Få fat i børnene og så har du også et positivt led til deres forældre og til børnene om 10, 20 eller 30 år.
Profil af Søren Mollerup Dawe
Sendt af:Søren Mollerup Dawe
for 5 år siden
Kære Christian, mange tak for din kommentar. Jeg opfatter dit indlæg mere som en rigtig god ide og en påpegning af at der er behov for at arbejde mere strategisk med medlemmer gennem deres liv, end som et spørgsmål til Vores DN eller strategiprocessen.
Jeg synes du påpeger noget rigtigt interessant ved at sætte fokus på både hvordan vi får skabt interesse blandt børn og unge, og derefter fastholder dem med særligt fokus på "overgange/faser" i livet. Jeg synes det er interessant at tænke i at gøre en særlig indsats for at fastholde ifm. skifte fra en livsfase til en anden.
Hvis jeg har forstået dit indlæg rigtigt, så tænker jeg, at det netop er noget af det strategiarbejdet skal finde løsninger og svar på bl.a. under indsatsområderne "børn", "unge" samt "medlemmer", og så vil jeg opfordre dig til at foreslå det der. for tror du har fat i noget centralt :-).
Du kan finde og bidrage med dine ideer til strategiens indsatsområder her: https://vores.dn.dk/da-DK/folders/dn-s-visionsprojekt
Med venlig hilsen
Søren, sekretariatet
Profil af Christian Nielsen
Sendt af:Christian Nielsen
for 5 år siden
Tak for dit svar og dine kommentarer @Søren Mollerup Dawe . Det er netop vigtigt at det IKKE kun ses i det ene ben af strategiarbejdet. Det er det samlede forløb, der er med til at styke medlemsarbejdet, fastholdelsen og samtidig give et positivt billede af at den enkelte kan være med.
Jeg ser lige på de andre områder for at bidrage/gentage der.
Antal likes i alt: 3, total dislikes: 0
. Du kan ikke længere reagere på ideer i Spørgsmål til Vores DN og strategiprocessen. Du kan ikke længere reagere på ideer i Spørgsmål til Vores DN og strategiprocessen
Del
Sendt af
Nuværende status
foreslået
Emner
Uddannelse og ungdom
