Natur- og biodiversitetsdyrkerne er oversete i Den Grønne Trepart
Fra "Hvad skal der ske på Grønt Landsmøde 2025?"
Gå til projektet
Ude på landet, derude hvor landmanden ikke mere kan dyrke jorden fordi den er blevet for våd, hvor jorden har sat sig, så den nu ligger så lavt, at det ikke længere kan drænes nok til at dyrke korn eller majs; Derude bor der en befolkning, som er en overset gruppe. Det er dem, som er flyttet på landet, fordi de gerne vil bo i naturen.
Nogle af dem har endda været meget målrettet med, hvor de vil bo. De har siddet og kigget på kort, inden de valgte deres nye hjem. De har udset sig områder med Natura 2000 og paragraf 3 beskyttet natur, netop fordi de er bevidste om, at der i disse områder er et godt fundament at lave endnu bedre natur. De ønsker ikke kompensation for at lave natur. De vil ikke have penge for at lade deres arealer afgræsse af store planteædere hele året rundt. De har ikke behov for at tage de store planteædere hjem i efteråret ene og alene for at dyrerne skal fedes op og sælges til mad. De vil bare gerne lave næringsfattige arealer, hvor der kan vokse engblomme og gøgeurt, hvor hedepletvingen kan finde blåhat nok, og hvor almindelig blåfugl kan finde kællingetand.
Desværre er deres "arbejde" med at dyrke natur ikke ordenlig værdsat eller beskyttet. For hvis en bondemand pludselig har brug for en ekstra gylletank, er der ikke noget til hindre for, at den må bygges 500 meter fra et naturbeskyttet område, og dermed lave næringsforurening i en naturbeskyttet område. Hvordan skal liden klokke og majgøgeurt magte at etablere sig, når luftbåren næringsforurening ødelægger dens voksesteder?
Denne gruppe af landboere ønsker ikke økonomisk kompensation. De ønsker blot, at der ikke næringforurenes på de arealer, som de har investeret i, netop for at skabe natur og biodiversitet.
Hvem hjælper den gruppe borgere?
