Natursyn i en moderne civilisation
Fra "DN's tværgående mærkesag i 2024/25"
Gå til projektet
Uanset hvilket emne, uanset hvilken vinkel (klima, biodiversitet, miljø, ressourceforbrug og -mangel, affaldsbjerge, overforbrug, grøn omstilling, osv.) er to ting tilfælles:
Naturen mangler plads.
Vores natursyn skal ændres.
Vi mangler omsorg for naturen, helt basal omtanke for klodens liv udover mennesket, vi har ikke respekt for andet liv end menneskets (menneskerettigheder, men ingen natur-rettigheds-erklæring).
Samtidig er der alle tegn på det moderne menneske mistrives. Her er årsagen igen vores selv-destruktive natursyn, som gennemsyrer alt i vores tankegang, livsstil, søgen efter det gode liv.
Måske er klodens store naturkrise en fantastisk positiv fortælling, der kommer som en advarsel OG inspiration til at skifte kurs, fordi vi mere og mere er kommet i en gal retning og længere og længere væk fra naturen. I os selv, omkring os, hele klodens fællesskab af liv.
Kan natursyn være et emne for DN?
Nej, hvis vi fortsætter vores skarpe opdeling i sektorer, interesser, siloer, emneområder.
Ja, hvis vi genfinder vores sans for helhed. Hvis vi fortsætter med at gøre et med den ene hånd og modarbejde med den anden, så holder ingen løsninger.
