Nødvendige fornyede diskussioner i DN af foreningsdemokrati og rewilding
Fra "Ordet er frit"
Gå til projektet
Det er måske en forståelsesmæssig fejl at bringe 2 vigtige sidestillede emner op, men da tiden er knap gør jeg det alligevel.
1, Det er nødvendigt at DN genovervejer strategien i og teorien bag rewilding fordi:
A. Teorien bygger på, at Danmark før mennesket kom på banen var domineret af et biodiverst steppe- og skovsteppelandskab vedligeholdt af store græssere. Skoven bredte sig, da mennesket decimerede eller udryddede de store græssere Det er idealet at genskabe i alt fald nogle af dette landskabs elementer, og det sker bedst ved omhegning af naturnationalparker m.v. og udsætning af store græssere i store tætheder i helårsgræsning uden tilskudsfodring.
Argumenter:
Rewildingsstrategien er blevet fagligt anfægtet af Danmarks førende biodiversitetsforsker Carsten Rahbæk. Og Willerslevs DNA-forskning tyder på, at det var ændringer i fødegrundlaget, der fik det til at gå tilbage for de store græssere efter istiden, og ikke menneskets efterstræbelser. - Odgaard har også tidligere kritiseret rw-strategiens teori ud fra pollenanalyser. -Forhold mindende om steppe og skovsteppe kom først med landbrugets udpining af jorden fra bondestenalderen og frem til udskiftningen, og store dele af den biodiversitet, vi vil fremme, er derfor reelt kulturbestemt.
DNs biodiversitetsstrategi bør derfor bygge på ønsket om et biodiverst kulturlandskab som ledetråd.
Jeg synes dertil også, at rw-tilhængere ofte har ført sig frem i debatten på en uheldig måde, der skabte unødig splittelse og modstand mod naturinitiativer i befolkningen. - Det har givet det såkaldte hestepigesegment (skal jeg forklare uddybende?) med deres disneyficering af naturen alt for frit spil. Dem har jeg bestemt intet til overs for.
- Demokratiet i DN
Jeg synes sekretariatet, som i øvrigt udfører et stor og fortjenstfuldt arbejde, har fjernet sig for meget fra medlemmerne. Jeg er også utilfreds med den nedprioritering af naturfaglig og "bureaukratisk" kompetence (evne til at håndtere myndigheder og støtte ikke mindst lokalafdelingerne heri) er blevet reelt nedprioriteret, og er ikke tilfreds med det.
Det er kun ca. 2 pct. af DNs budget, der går gennem lokalafdelingerne. - Vi kunne i første omgang sætte os som mål, at denne andel blev forhøjet til 4 pct, et meget beskedent ønske. - Det kan ske ved, at mange flere centrale initiativer skal forudsætte lokalafdelingernes medvirken og flere medarbejderressourcer dirigeres den vej. - Man kan overveje flere ressourcer dirigeret til, at folk fra sekretariatet får en reel sekretærrolle for lokalafdelingerne, og efter aftale deltager i flere af deres møder.
Jeg er ikke ude på at ændre den glimrende ordning med, at afdelingerne ikke har selvstændig økonomi, men alligevel vidtgående økonomisk dispositionsret. Ofte ved afdelingerne reelt ikke, hvor stor kompetence de har; men det bør de oplyses effektivt om.
Så har jeg nogle tanker om de reelt fungerende demokrati på repræsentantskabsmøderne, herunder dirigentens efter min mening nogle gange uheldige facon, men den kan vi tage en anden gang.
