Omstrukturering af landbrugsstøtten - fra hektarstøtte til hvor meget næring der bliver produceret per “aftryk”

Omstrukturering af landbrugsstøtten - fra en arealbaseret hektarstøtte til at basere den på hvor meget næringsværdi der bliver produceret per ”aftryk” på miljø, klima og socialt.

Indledning: Vision og principper

Det grundlæggende princip i forandringerne bør være at ændre de fundamentale incitamenter for at styrke dyrkning og forbrug af sunde fødevarer – fra jord til bord. For at opnå dette, er det vigtigt, at vi i højere grad arbejder med naturen, og ikke imod den, og sørger for, at alle led i fødevarekæden mødes i en gnidningsfri kæde.

Der er ikke én simpel løsning, og det er vigtigt at kigge på hele fødevaresystemet. Vi bør være bevidste om dette, men også sørge for ikke at drukne i kompleksiteten, så fokus må rettes mod områder, hvor vi mener, at de største forandringer kan opnås.

Med en ny regering er der nu mulighed for at tænke strukturelt og langsigtet. Dette input til DN’s kommende landbrugspolitik tager udgangspunkt i, hvordan vi kan bygge på regeringsgrundlagets afsnit “2 Et bæredygtigt Danmark”, specifikt punkt 3, 4 og 6 på side 12-13 (https://stm.dk/statsministeriet/publikationer/det-politiske-grundlag-for-firkloeverregeringen/):

3. Arbejde for en ambitiøs ny landbrugspolitik i EU i den næste budget-

periode, som i højere grad baseres på betalinger for bidrag til styrket natur

og biodiversitet, CO2-reduktioner, mindre kvælstof, bedre dyrevelfærd og

renere drikkevand frem for direkte betalinger som hektarstøtte og anden

koblet støtte.

4. Omfordele landbrugsstøtten, så mindre anvendes som direkte hektarstøtte

og mere anvendes til f.eks. klima-, miljø- og naturtiltag, regenerativ produk-

tion, økologisk produktion, udvikling af lokale og småskalalandbrug, samt

at det gøres nemmere for nye landmænd at overtage og udvikle landbrug.

6. Udarbejde en national fødevarestrategi i 2027, der skal øge Danmarks

fødevareforsyningssikkerhed og -uafhængighed ved bl.a. at a) øge selvfor-

syningen af frugt, grønt og bælgfrugter, b) styrke offentlige indkøb, så de

understøtter lokale, økologiske og danske fødevarer, samt c) videreføre

ambitionen fra landbrugsaftalen fra 2021 om at fordoble det økologiske

areal i 2030. Strategien skal bidrage til at fremme omlægning af arealer fra

foder til fødevarer, styrke innovation i plantebaserede produkter, øge efter-

spørgslen og eksporten af økologiske fødevarer samt gøre det lettere at

være en lille fødevareproducent ved at reducere byrder mv.

Netop den direkte landbrugsstøtte, som bliver givet som hektarstøtte, er et meget centralt problem, og vi bør fokusere på dette og forslå et nyt innovativt system at basere støtten på, som kan bruges igennem hele fødevareværdikæden, så udbud og efterspørgsel af sunde fødevare balanceres. Et sådant system kunne være baseret på livscyklusanalyses som tager høde for både næringsindholder af fødevare og deres påvirkning af miljø og klima (nLCA - Nutrition Live Cycle Assessment)

Problem: Det nuværende system: Strukturelle incitamenter til konsolidering og usund produktion for mennesker, dyr og jord.

Det aktuelle landbrugsstøttesystem favoriserer strukturelt de største landbrug gennem hektarbaseret støtte, hvilket driver konsolidering og reducerer antallet af landbrug. Støtten udbetales uafhængigt af, hvad der produceres, og med specielle ordninger, der styrker produktion af af foder- og industriafgrøder (f.eks. majs til svin og fjerkræ, dyrkning af kartofler til stivelsesindustrien). Selvom der findes ekstra støtte til økologisk produktion, udgør denne kun 10% af den samlede produktion i Danmark.

Konsekvenserne af dette system er vidtrækkende:

• Færre, men store industriliaserede landbrug og mindre bosætning i landdistrikterne, hvilket svækker lokaløkonomien, jobskabelsen og turismen.
• Sundhedsmæssige problemer, for dyr og mennesker: herunder luftvejssygdomme (pga. ammoniak), antibiotikaresistens (pga. intensiv husdyrproduktion) og nedsat næringsværdi i fødevarer (pga. syntetisk gødning og monokulturer)
• Miljømæssige problemer, såsom forurenet drikkevand (pga. nitratudledning og pesticider), fiskedød (pga. algeopblomstring) og tab af biodiversitet.

Sårbare forsyningskæder på grund af stor importafhængighed (f.eks. 90% af frugt og 60% af grøntsager importeres).

Løsning: nLCA – sunde fødevarer fra en sund jord

Vi kunne foreslå at omstrukturere landbrugsstøtten fra en arealbaseret hektarstøtte til at basere den på hvor meget værdi der bliver produceret per ha integreret med aftryk på miljø og klima.

Livcyklusanalyser (LCA) bliver stadig mere efterspurgt for at kunne sammenligne forskellige produkters/processers belastnings på klima, miljø og sociale forhold.

Vi kunne basere landbrugsstøttesystemet på en innovativ LCA metode, nLCA (Nutritional Life Cycle Assessment). Dette er nyudviklet metodik, der integrerer næringsværdi i traditionelle Life Cycle Assessments (LCA).

Traditionel LCA måler klima/miljøpåvirkning pr. kg eller kalorie. nLCA integrer næringsværdien (kombination produktets indhold af protein, vitaminer , mineraler, fibre). Dette gør det muligt at sammenligne fødevarers klima- og miljømæssige fodaftryk og deres ernæringsmæssige værdi i en kombineret score (https://www.gainhealth.org/sites/default/files/publications/documents/gain_noursihing-people-and-planet.pdf). Systemet er stadig relativt nyt, og har endnu ikke været anvendt i Danmark, og vil derfor skulle udvikles til at operere i en dansk kontekst.

Brug af nCLA vil potentielt kunne tilføje stor værdi i hele fødevaresystemet:

• Omlægning af landbrugsstøtte til at være baseret på nLCA: Støtten baseres både på “hvad” der produceres og “hvordan” der produceres. Afgrøder med højrere næringsværdi og dyrkningsmetoder med mindre påvirkning af klima/miljø/dyrevelfærd medfører større landbrugsstøtte. Støtten gives per kg produceret produkt x nLCA score. Dette vil stimulere produktion mod sunde afgrøder (frugt og grønt, bælgfrugter). Hvis produkterne er importeret langt væk fra, er transport inkluderet i nLCAén. Økologisk og regenerativt producerede fødevarer har en højere nLCA score end en konventionelt dyrkede, pga mindre klima/miljø effekt, og fordi disse ofte har højere indhold af vitaminer, mineraler, proteiner (giv eksempler, for eksempel hvede, broccoli).
• Guide forbrugere mod sunde og bæredygtige kostvaner: nLCA kan også bruges i den anden ende af fødevarekæden. nLCA scoren kan angives på varerne. Her vil ultraprocesserede fødevarer have en meget lav score, og spinat en meget høj. Danmark er frontløber ved at inkludere bægerdygtighed i de nationale kostråd. Den kommende version kan evt opgraderes ved brug af nLCA.
• Differentieret moms baseret på nLCA: Foruden angivelse af nLCA på fødevarerne, vil nLCA også kunne bruges som instrument til differentiere momsen. Høj nLCA -> lav/ingen /negativ moms, lav nLCA -> høj moms, potentielt højere end de nuværende 25%. Systemet kunne sættes op således at det bliver omkostningsneutralt med dynamisk opdatering. Dette er vigtigt for den nye regering at tænke på når det nye momssystem skal udvikles.
• Stimulering af stabil efterspørgsel: For at skabe en stabil basis-efterspørgsel, kan offentlige intuitioner (plejehjem, skoler, kommuner, etc) have specifikke mål om at lave menuer med en minimum nLCA score. Virksomhedskantiner, kan også profilere sig med at angive nLCA score per ret, og også brug dette i rapportering.
• Opbygge viden om nLCA gennem hele uddannelsessystemet: Viden om nLCA og introduceres i hele uddannelsessystemet – tilpasser relevant niveau. Fra folkeskoler, landbrugsuddannelser, kokkeskoler, diætister, universiteter, etc.
• Katalysator for innovation: nLCA systemet kan fremme innovation på flere områder: udvikling af sorter nye fødevarer (f.eks.insekter) med øget næringsindhold/lavt fodaftryk. Undvikling af samt til dynamiske systemer der opdateres frekvent, og kan inkludere flere parametre over tid. For eksempel modellering af N-udledning og afgrødesammensætning på markniveau relateret til forventet efterspørgsel og pris. I de seneste år er det stadige mere data om fødevarers indhold af næringsstoffer. Hvor meget data findes og mange parametre skal evalueres i samspil er brug af quantum computere for at optimere hvad vi dyrker for hvem og hvor, ved at blive afprøvet (https://foodperiodictable.org/, https://www.gesda.global/wp-content/uploads/2025/07/GESDA_Quantum-for-SDG-Use-Cases_10102022_Final.pdf).

Næste skridt: Fra teori til praksis med nLCA

For at gøre nLCA (Nutritional Life Cycle Assessment) til et centralt redskab i den nye landbrugspolitik, skal vi prioritere, udvikle og implementere metoden på en måde, der skaber reelle forandringer i hele fødevarekæden. Her er forslag til konkrete skridt, der skal tages for at realisere visionen.

1. Udvikling af officielle nLCA-scores for Danmark

For at nLCA kan blive et pålideligt og bredt accepteret værktøj, skal vi først etablere en dansk standard for beregning af nLCA-scores. Dette kræver:

• Dataindsamling og analyse: Det foreslås at få rådgivning fra GAIN for at give retning til brug i et højt-indkomst land som Danmark og søg samarbejde med for eksempel DTU Fødevareinstitut, Aarhus Universitet, Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen om at indsamle data for – eksempler her: Næringsværdi: Protein, vitaminer (A, C, K), mineraler (for eksempel: jern, calcium, magnesium) og fiberindhold i danske afgrøder. Miljøpåvirkning: CO₂-udledning, vandforbrug, pesticidforbrug og kvælstofudledning pr. kg afgrøde. Biodiversitet: Antal insekter, fugle og mikroorganismer på landbrugsarealer samt arealer med natur (f.eks. blomsterbrak, vådområder). Sammenligning med importerede varer: For at sikre, at danske produkter konkurrerer på lige vilkår, skal nLCA-scores også beregnes for importerede fødevarer (f.eks. spanske tomater vs. danske tomater). Sociale forhold: direkte og indirekte jobs, naturtilgængelighed, osv
• Udvikling af en dansk nLCA-model – forslag: Vægtning af kriterier: Fastlæg en dansk prioritering af kriterierne, f.eks.: Næringsværdi: 40%, Miljøpåvirkning 40%, Biodiversitet: 20%
• Beregningsmetode forslag: Normaliser data på en 0–100 skala for hver parameter og kombiner dem i en samlet score, f.eks.: nLCA-score = (Næringsværdi × 0,4) + (Miljøscore × 0,4) + (Biodiversitet × 0,2).
• Validering: Test nLCA-scores på 10–20 udvalgte bedrifter (konventionelle berdrifter, økologiske, regenerative, men også mindre/mikro som for eksempel Calendula permakultur på Langeland. Sammenlign med internationale data (f.eks. hollandske eller indonesiske) for at sikre global sammenlignelighed.

2. Pilotprojekter og test af nLCA i praksis

For at sikre, at nLCA fungerer i dansk kontekst, kan vi igangsætte pilotprojekter med:

• Udvalgte landbrug: Beregn nLCA-scores for deres afgrøder og test et nLCA-baseret støttesystem i 1–2 år (måske længere).
• Evaluering af effekter:
• Miljømæssige: Reduktion i kvælstofudledning, CO₂-udledning og forbedret biodiversitet.
• Økonomiske: Udbytte, omkostninger og indtægt for landmændene.
• Sociale: Arbejdspladser, forbrugeropbakning og lokaløkonomi.

3. Politisk forankring og lovgivningsændringer

For at nLCA bliver en del af den officielle landbrugspolitik, skal vi:

• Arbejde for politisk opbakning: Indled dialog med Folketinget, Miljø- og Fødevareudvalget og EU-Kommissionen om at integrere nLCA i den nationale fødevarestrategi og EU’s landbrugspolitik. Arbejd med at fremme lovgivningsændringer, der gradvist skifter landbrugsstøtten fra hektarstøtte til en nLCA-baseret model.
• Flytte midler: Flyt 10–15% af Pillar I-midlerne (EU’s direkte betalinger til landmænd) til nLCA-baseret støtte, som Holland allerede har gjort med Eco-Schemes.
• Indføre nLCA-mærkning: Udvikl en klar mærkning (f.eks. farvekode: grøn, gul, rød) på fødevarer, så forbrugere nemt kan træffe bæredygtige valg.

4. Offentlige indkøb og forbrugerinformation

• Krav om nLCA i offentlige kantiner: Skoler, hospitaler og plejehjem skal indkøbe fødevarer med en minimum nLCA-score (f.eks. 60/100). Prioriter lokale leverandører, der producerer fødevarer med høj nLCA-score (f.eks. økologiske/regenerative landbrugs gårdbutikker, kooperativer).
• Forbrugerkampagner: Oplysningskampagner om sunde og bæredygtige kostvaner, mærkning af fødevarer med nLCA-score på emballagen (f.eks. stjerne- eller farvekode).

5. Økonomiske incitamenter for forbrugeren

• Differentieret moms og afgifter: Nedsat moms (eller ingen moms, negativ moms) på fødevarer med høj nLCA-score (f.eks. økologiske grøntsager, bælgfrugter). Højere afgifter på fødevarer med lav nLCA-score (f.eks. ultraforarbejdede fødevarer, konventionelt kød med høj klimabelastning)

6. Uddannelse og videndeling

• Integrering i uddannelser: Folkeskoler: Undervisning om bæredygtig mad og næringsindhold. Landbrugsuddannelser: Kurser i nLCA og bæredygtig produktion. Kokke- og diætistuddannelser: Fokus på mad med høj nLCA-score. Universiteter: Forskning og undervisning i avancerede nLCA-modeller.
• Rådgivning til landmænd: Kurser og vejledning i, hvordan de kan optimere deres produktion ud fra nLCA-kriterier

7. Innovation og teknologi

• Støtte til startups: Etablér innovationsfonde til virksomheder, der udvikler nye fødevarer, produktionsmetoder eller digitale værktøjer baseret på nLCA.
• Digitale platforme: Udvikl apps og værktøjer, der hjælper jordbrugere med at beregne og optimere deres nLCA-score.
• Forskning i quantum computing: Udforsk, hvordan quantum computing kan optimere nLCA-beregninger og fødevareproduktion, hvor multi-dimentionelle faktorer tages højede for og som kan integreres i en dynamisk model (https://www.gesda.global/wp-content/uploads/2025/07/GESDA_Quantum-for-SDG-Use-Cases_10102022_Final.pdf).