Uploaded på vegne af Maria Reumert Gjerding
Kære Anna,
Først og fremmest vil jeg på vegne af hovedbestyrelsen gerne takke dig for dit input til aktivitetsplanen, og for at du engagerer dig i diskussionen om foreningens prioriteringer i de kommende to år. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at vi i vores forening udnytter den guldgrube af viden, gode ideer og kendskab til lokale forhold, der er rundt omkring blandt vores frivillige og aktive, når vi skal planlægge og prioritere vores opgaver i de kommende år. Så tak for dit input, det er meget værdsat.
Vi er i hovedbestyrelsen enig med dig i, at det er vigtigt, at vi i foreningen prioriterer netværk, og vi har derfor med vores forslag til aktivitetsplan og budget, som er i høring frem til d. 22. oktober, afsat flere midler til netværksaktiviteter. Vi mener, det er helt i tråd med vores strategi for aktive og frivillige at opprioritere netværk, da netværk både bidrager til vidensdeling og erfaringsudveksling samt tilbyder en anden måde at engagere sig i DN på end fx gennem bestyrelsesarbejdet. Netværk er derfor vigtige for, at vi i DN kan lykkes med at engagere både flere og flere forskellige i DN’s arbejde, og jeg bliver derfor også rigtigt glad, når jeg hører, at I fx har flere unge med i naturplejenetværket.
I forlængelse af strategiprocessen er organisationsudvalget og hovedbestyrelsen i gang med et eftersyn af DN’s vedtægter og organisatoriske enheder. I den proces debatteres også netværkene, og om der er behov for at foretage ændringer. Hele organisationen opfordres til at deltage i diskussionen på Vores DN og i samråd mv. Det er planen, at debatten om organisationen og vedtægter starter i løbet af den første uge af oktober, og eventuelle vedtægtsændringer skal besluttes på forårets repræsentantskabsmøde.
Afslutningsvis vil jeg også gerne takke dig for din indsats i naturplejenetværket. For at netværk kan fungere godt, er det uvurderligt at have dedikerede tovholdere.
Endnu engang tak for dit input.
Med venlig hilsen
Maria Reumert Gjerding, Præsident - På vegne af Hovedbestyrelsen
Opgradering af netværk groet nedefra
Fra "Aktivitetsplan 2024-25 (AP)"
Gå til projektet

Jeg synes DN skal prioritere netværksdannelse vedr. forskellige tværgående emner. Jeg er selv tovholder for Naturplejenetværket, hvor vi bl.a. også har unge deltagere. Vi laver praktisk naturpleje og udveksler erfaringer og viden om naturpleje og brug af relevante redskaber til forskellige opgaver. Vores netværk er med til at folk kommer i gang med plejen lokalt. En stor del af Danmarks natur kræver special indsats. Når vi i DN gør en konkret indsats følger ejerne: Kommuner, NST og private op på det. det er WIN-WIN.
Vi redder hot-spot områder for tilgroning.
Officielle opdateringer
Sidste opdatering: 2. oktober 2023
Slået op den 2. oktober 2023
Kommentarer
Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Del
Sendt af
Nuværende status
foreslået
Emner
STRATEGISK INDSATSOMRÅDE: POLITIK
