Politik og samspil med andre grønne bevægelser

Ole Damsgaard og jeg skrev for efterhånden nogle måneder siden et indlæg til DN strategidebatten. Vi ville gerne have genskrevet den, men andre opgaver har taget over, så det har vi ikke fået gjort. Da vi stadig synes indlægget er relevant lægger vi det op her.

Det spektrum af organisationer og bevægelser, der arbejder for det samme som DN vokser kraftigt i disse år. Der er mange store og små bevægelser. Amager Fælleds Venner i København er et godt eksempel på en sådan bevægelse. Mange bruger de sociale medier og vokser i høj grad gennem dem. Der kommer stadig nye til. De kan være rigtigt stærke omkring konkrete sager og de rummer masser af politisk liv for natur og miljø. De har ofte en aktivistisk tilgang. Det ændrer det græsrodspolitiske landskab, som DN skal arbejde i.

DN og i særdeles DN afdelingerne skal evne at spille sammen med disse bevægelser. Et sådan samspil kan styrke kampen for natur og miljø. Det kan også styrke DN. Det kan modsat svække DN ikke at have samspil med de nye bevægelser. De vil da overtage noget af den politiske scene, som i dag er DN’s.

Det er derfor helt afgørende, at DN evner at bygge sin organisation op, så den kan håndtere et sådant samspil. Det vil i høj grad være en udfordring for de lokale afdelinger. Det vil handle om måden vi organiserer os på og om vores organisationskultur.

DN kan vinde meget på et godt samspil med bevægelserne og andre organisationer. Vi får kontakt til grupper, som vi ellers ikke ville se i vores lokale arbejde. Vi får adgang til større kreativitet og idérigdom, som opstår, når mange forskellige arbejder sammen. Det bliver muligt at mobilisere langt flere til de konkrete indsatser, som er nødvendige, når der skal arbejdes mere aktivistisk. Vi får flere kontakter ind i det politiske system og ikke mindst til medierne og dermed også større indflydelse i sidste ende.

I DN København har vi gennem de sidste fem år i stigende grad arbejdet sammen med andre etablerede organisationer, ad hoc græsrodsbevægelser og spontant opståede lokale grupper om konkrete sager. Der har været sager, hvor vi sammen med andre er gået op imod konkret kommunal politik. Det gælder f.eks. Københavns kommunes planer om at bygge på Strandengen på Amager Fælled. Den vandt vi. Vi dannede Fredningsalliancen. I den gik vi sammen med 9 andre organisationer op imod affredningen ved lov at områder på Amager Fælled m.m. Vi fik få måneder støtte fra over 50 store og små organisationer, lavet demonstration, kom i medierne m.m.

Vi har i DN København også lavet nye forslag til byudvikling samme med andre. DN København tog initiativ til dannelse af Nordhavns Naturvenner. Det er blevet til en konkret plan til en 100 ha stor naturpark i Nordhavn. En plan, der har bidraget en ny dagsorden for byudviklingen i København og allerede med et delresultat. DN København har sammen med 16 andre organisationer udarbejdet og publiceret en skyggerapport med konkrete forslag til Københavns Kommunes strategi for FN’s 2030 mål.

Vores samlede aktivitet med andre kan ikke beskrives på disse få linjer. Det er et samspil hvor sager, initiativer, netværk m.m. væver sig ind i hinanden og hele tiden er i bevægelse. Vi får mange relationer, som vi kan aktivere og hvor vi gensidigt styrker hinanden.

Fælles for initiativerne er, at de får større momentum og mere tyngde. De slår bedre igennem i medierne og trænger bedre ind i den politiske proces. Vi er ganske enkelt flere til at løfte opgaven. Og DN bliver også mere synlig sagerne. Når DN er tovholder i samspillet er det klart, at DN også er med i medierne, men også andre sager kommer vi til at træde frem. Det gør vi høj grad, fordi sagerne gennem samspillet bliver større sager i offentligheden.

Vi er godt klar over, at der er store forskelle på, hvad man kan gøre i en stor by og hvad man kan gøre i et mere tyndt befolket område. Men vi tror der er et potentiale alle steder nye måder at samarbejde med andre. Og måske er der på nogle måder ikke så store forskelle. Opgaven er begge steder at lave samspil med andre, der har et natur- og miljøpolitisk ærinde.

Det er vores oplevelse, at DN har meget at bidrage med i samarbejdet med andre organisationer og bevægelser. Vi har en fungerende organisation. Vi kan bidrage med det faglige og formelle. Vi kender lovgivningen og planprocesserne, vi ved hvordan de formelle procedurer foregår.

Men vi skal kunne meget mere for at være godt proaktiv i samspillet med andre. Vi skal være klar til at træde ind når noget nyt opstår. Vi skal være gode til tidligt at fange folks opråb til nye sager. Vi skal f.eks. have et meget bedre beredskab med aktive, der vi gøre en indsats.

Vi skal blive bedre til at få folk til at bruge deres evner og energi – til at mobilisere og aktivere. Afdelingerne bygger vi frivillige kræfter. Med frivillige skal vi i mange sager fungere som en virksomhed, der skal levere et produkt. Det kræver mange kompetencer. Det kræver bl.a. viden om sagerne, viden om hvordan man organiserer og samarbejder og evne til at håndtere udadvendt kommunikation. Det kræver også noget så konkret som erfaringer og viden om hvordan man f.eks. organiserer en demonstration og hvordan man får skabt liv på de sociale medier. Noget af det kan de aktive, men noget skal vi også oplære aktive til. Det rejser et stort spørgsmål om ressourcer i afdelingerne, hvordan kan DN centralt bidrage, og hvilke økonomiske ressourcer skal afdelingerne have.

DN’s organisering ikke optimeret til de mange opgaver, det giver i afdelingerne. Vi har ikke nogen endelige svar til, hvordan den kan optimeres til det. Vi vil gerne sammen med andre i DN være med i et udviklingsarbejde, så vi bedre kan være proaktive sammen med andre bevægelser m.m. Måske starte med at udveksle DN-erfaringer fra samspil med andre og erfaringer med vores evne til at håndtere de udfordringer det giver.

Knud Erik Hansen og Ole Damsgaard - Formand og næstformand for DN København