Politisk sammenhæng

”Hvis vi fortsat vil have opholdstilladelse på kloden, må vi sige farvel til den livsform, der har bragt os på ødelæggende krigsfod med naturen.” Således skriver forfatteren Carsten Jensen i forordet til sin bog Øvelser I Afsked og indrammer, synes jeg, i disse få ord alle udsagn og redegørelser fra FN´s Klimapanel og forskere rundt omkring for hvor alvorlig en krise vi står overfor. DN er en mere end 100 år gammel forening, som fortjenstfuldt har bidraget uvurderligt til at ikke den sidste rest af natur i Danmark er forsvundet. DN har arbejdet på mange fronter og med forskellige midler i tidens løb. Foreningens fokus har ændret sig, således er tidligere tiders fredninger baseret på ”smukke landskaber” erstattet af nye tilgange med fokus på naturgrundlag og efterhånden styrkelse af biodiversitet. Der har været mange fløjkrige især de sidste 20 år har været præget af disse kampe med flere formandsskifter til følge. Og ofte har kritikerne beskyldt den anden fløj for at svigte naturen, det værste skældsord i DN. De senere år er der med Thomas Færgeman ´s ord tilkommet en biologfløj som har biodiversitet i fokus. I biodiversitetens navn er begrebet urørt skov blevet et centralt mål og videre til begrebet naturnationalparker, som nu er et fornyet stridspunkt pga. de deraf affødte planer for indhegning af områderne af hensyn til udsætning af store græssere. Også dette er der strid om, for hvilke store græssere skal det så være? Aaris-Sørensen, Andersen, Kanneworff og Øelund har på glimrende vis beskrevet denne uenighed i deres spørgsmål til HB´s møde den 4.december 2020 og fremhæver det uholdbare i ideen som ikke bygger på andet end formodninger og try and error princippet. Til selve ideen Naturnationalparker spørger de: ” Det er meget svært at se, hvad der skal være ideen med naturnationalparker. Hvad er det egentlig man vil? Vil man genskabe en 11.000 år gammel tidslomme fra præborealtiden? Vil man lave en dyrehave eller safaripark med turistindtægter og et uautentisk skovbillede, eller vil man lave forsøgslandbrug fra 1700-1800-tallet? Uanset hvad handler det ikke mindst om hegn og meget lidt om, at vi skal skabe mere plads til naturen ved at inddrage nye arealer først og fremmest ved at inddrage nuværende landbrugsjord under hensyntagen til at skabe naturkorridorer og sammenhæng mellem det åbne land og eksisterende skovarealer.” I deres skrivelse til HB citerer de fra en kronik af Bent Odgaard, prof. Emeritus, Geo Science, Århus: ” De græssende dyr holdt ikke skovene åbne, de græssede langs vandløb, strandenge og andre naturlige lysninger. Skovenes åbenhed hang sammen med klima og jordbundsforholdene, ikke med græssende dyr” med henvisning til tiden efter istiden. Videre skriver de ” de fleste truede arter lever i skovene, for på de åbne arealer er de så godt som forsvundet efter mange års brug af pesticider, gødskning, dræning og nedlæggelse af levende hegn og markskel, Dette har muligvis medført den fejlslutning at det er de truede arter i skovene der skal beskyttes fordi her er diversiteten stor. Derved negligeres årsagen til den næsten totale armod i det åbne land forårsaget af landbrugets industrialisering. Logikken er åbenbart, at de ca.14% af Danmarks areal, som skovene udgør, nu skal rumme al biodiversitet, også i form af åbent-lands-biotoper”. Det videnskabelige belæg for udsætningen er begrænset. Og det flytter fokus fra mere væsentlige ting i naturen, siger lektor David Bravo fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, KU. Med disse citater har jeg ønsket at forklare hvorfor, jeg synes, DN´s skal ændre fokus og retning. Kathrine Richardson udtaler at biodiversitet og klima er uløseligt sammenknyttede. Richardson siger også i sit online foredrag på DN Fredensborgs hjemmeside: ” Der er absolut ingen tvivl om, at det mest samfundsøkonomiske redskab vi har til rådighed her i Danmark lige nu, er at restituere vores lavbundsjorder og tage dem ud af produktion og lade vandet komme tilbage igen. Noget af det bedste man kan gøre for klimaet i Danmark lige nu og for Danmarks klimaregnskab og for biodiversitet, det er at lade vandet komme tilbage på vores lavbundsarealer." Citat fra onlinemøde arrangeret af DN Fredensborg den 28.oktober 2020 med Kathrine Richardson, leder af Københavns Universitets Sustainability Science Center Jens-Christian Svenning ( en i øvrigt varm fortaler for rewilding) Århus Universitet beskriver også sammenhængen imellem klima og diversitet i sin artikel Klimaets betydning for den biologiske mangfoldighed (Videnskab.dk juli 2015) Det er min opfattelse at DN Skal forfølge en overordnet politik, tro mod vores Klimatilpasningspolitik fra november 2009 og vores Naturpolitik fra april samme år. Begge er fortsat fuldt på højde med den viden vi besidder nu. Klimapolitik og natur/diversitet bør sammenkædet være DN´s fremmeste fokus i årene der kommer. Retningen synes jeg Richardson har lagt, som citeret ovenfor. Vi står lige overfor en fuldbyrdet katastrofe og vi risikerer med Carsten Jensens ord at miste vores opholdstilladelse. Ved slutningen af dette århundrede vil vi opleve et klima ganske anderledes end det vi kender i dag, og dermed også en forandret natur og overfor denne forandring står vores nuværende ufokuserede tilgang til naturbeskyttelsen ringe rustet. Nu skal vi vedtage vores strategi til opfyldelse af vores visioner. Jeg er af den opfattelse at DN´s med den struktur vi har nu, skabt af tider hvor udfordringerne var andre, risikerer at fremstå svagt og med manglende eller svag påvirkningsevne i fremtiden. Der spores flere steder utilfredshed med foreningens centrale organers funktion, se blot noget af debatten, som har foregået på Aktivsiden og sidenhen på vores.dn.dk. Der er en svag sammenhængskraft mellem de mange afdelinger via Samrådene og HB og administrationen, som nogen opfatter som fagligt svækket. Jeg har derfor fremsat en konkret plan for en ny struktur, som skal styrke den demokratiske sammenhæng mellem afdelinger og de centrale organer. Dette er en nødvendig strategi, hvis vi skal lykkes med at komme igennem med vores nyligt vedtagne visioner. Vi skal nu vedtage hvorledes foreningen skal arbejde i årene frem til 2026 og vi skal sikre os, at der i alle lag af DN arbejdes i samme retning og for samme mål! Mit forslag kan læses under debatpunktet Foreningsdemokrati- sammensætning af Hovedbestyrelsen »Lad mig derfor sige det klart: Klimadagsordenen er det allervigtigste, og det kommer til at styre vores afgiftssystem, vores transportsystem, jordreformen, uddannelsespolitikken og så videre.« Søren Møller, formand for projektet ’Fremtidens bæredygtige landskaber’ under samarbejdet Collective Impact ,dagbladet Information 17.02.21 Med venlig hilsen Jørgen Bengtsson Formand i DN Egedal