Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Regenerativt landbrug og fokus på kvalitet er vejen frem

Fra "Ny landbrugspolitik"

Gå til projektet

2 maj var jeg med på DN-inspirationstur til landbrug i Vestsjælland, der for 10 år siden blev omstillet fra konvention svineproduktion og planteavl til økologi og mere regenerativ produktion.

Deltagere var en række aktive fra DN, blandt andet deltagere i trepartsforhandlingerne. Og flere fra DN HQ.

Det var fascinerende at høre om hvordan Michael Meyer har fået oprettet en helt andet balance med sund jord og ekstensiv kvægdrift. Hvor planterne selv trækker kvælstof og vand ud af luften. Hvor det ikke er behov for sædskifte, fordi han dyrker mange forskellige planter sammen med havre, hvede mv. Hvor der ikke er problemer med de problematiske ukrudtsarter, så længe jorden er sund og i balance. Hvor han mere og mere går over til at bruge principper fra biodynamisk produktion - ikke af "religiøse" årsager, men fordi det er gode principper for at skabe en god balance. Hvor kvægopdræt ikke bliver en metanbombe, fordi de går ude hele året og planterne optager det meste metan. Hvor kokasserne er guld for naturens kredsløb.

Michael Meyer fortæller, at han har en god indtjening i dag efter nogle hårde år i starten. Han mener at mange konventionelle landmænd gerne vil stille om til sund og balanceret produktion, men de er bekymrede for de økonomiske konsekvenser ved at gøre det. Og at der er et en masse stærke aktører, der holder dem fast i den konventionelle produktion, herunder landbrugsrådgivere og foderstoffirmaer.

Kommentarer(2)

Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Lise Norre
Sendt af:Lise Norre
for 1 måned siden
Skal DN mene noget om hvordan der drives landbrug og hvad der sker INDE på marken? eller skal DN nøjes med at mene noget om eksternaliteterne FRA marken? Hvis argumenter som "sund jord" og "antal sædskifte" bliver en del af argumentationen i en kommende landbrugspolitik, så er det i mine øjne det samme som at være enig med Esben Lunde Larsen om at MARKER ER NATUR. For 10 års siden var DN i hvert tilfælde ikke enig med Esben Lunde Larsen. Har foreningen virkelig flyttet sig så meget? Jeg mener at den natur, som er omtalt i foreningens formålsparagraf er alt det der foregår udenfor produktionslandbruget - markerne. Vi skal passe på med at midlet (her regenerativt landbrug) ikke bliver til et mål (eks. eksternaliteterne fra landbruget).
    @Lise Norre Jeg kan godt følge argumenterne. Men jeg mener tiden er forpasset til en så snæver tilgang. Jeg mener DN bør have en vision og en politik, der omhandler hele den danske natur. I øjeblikket tjener langt det meste sf det danske areal som et monokulturelt produktion areal hvor de konventionelle landmænd kan komme af med gylle og dyrke foder til svin. Og med de følgevirkninger det giver for den omliggende natur inkl drikkevand og havmiljø. Det er arealer der kunne være natur - enten regenerativt landbrug med høj biodiversitet eller uberørt natur. DN bør efter min mening kunne gå ind i diskussioner om hvordan det danske areal på længere sigt skal bruges. Hvor stor del der skal bruges til fødevareproduktion og hvilke former for fødevareproduktion. Ellers bliver det det konventionelle landbrugs interessenter der fortsat kan styre narrativet. Og en lidet lukrativ produktionsform for det danske samfund, der får lov til at holde det meste af landets naturarealer som gidsel

      Del

      Nuværende status

      foreslået

      Vedhæftede filer