Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

revurdering af urørt skov projekter

Fra "Ordet er frit"

Gå til projektet

Vores statsskove ryddes for at lysne skoven, vådlægge og giver plads til biodiversitet, flere insekter mere biodivers skovbund. Noget af det er fint, men projekterne savner dybdegående analyser af konsekverser for klima, for nedbør og storme, som der bliver mere af, for levevilkår for de større vilde dyr, for støjforurening, for tilgængelighed osv. Det gik for hurtigt, og imellemtiden er vi blevet klogere, der er kommet rapporter fra eksperter, lovgivning om naturgenopretning fra EU, alt sammen noget, som ikke var kendt, da urørt-skov blev godkendt i folketinget tilbage i 2018. Befolkningen er mange steder blevet chokeret over at se mange flotte træer og bevoksninger er væk. Vi har brug for en pause og revurdere situationen før det er for sent.

Kommentarer(7)

for at kommentere.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Poul Evald Hansen
for 10 måneder siden
Man kan jo anføre en masse betænkeligheder og stille krav om mange afklaringer, før man foretager sig noget virkningsfuldt. Min holdning er, at vores videns- og analyseniveau er til, at vi på forsvarlig vis kan gå til hurtig handling. Det betyder også, at vi kan indhøste nogle praktisk erfaringer vi kan bruge fremover. Men rewildingstrategien er omtvistet og har fået dybtgående faglig kritik. Alligevel synes jeg ikke, det skal lægge en bremse på vores handlingstempo. Omhegning og store græssere i helårsgræsning uden tilskudsfodring er let at ændre, når og hvor, det viser sig at være misforstået, når vi regner styrkelse af biodiversiteten og de øvrige naturinteresser. Men der er et stort og reelt problem, vi simpelthen er nødt til at tage alvorligt. Og det er modstanden mod især rw i stor dele af befolkningen. Vi er simpelthen nødt til at gå i en konstruktiv dialog med dem, vi er uenige med, hvis det er muligt. At DN får lavet en efter min mening "fup-undersøgelse" af befolkningens holdning, hvor man skriver alt det ubehaglige med småt og nedtoner det, er en sag. - Men at vi ikke er reelt indstillet på dialog med vore modstandere er dårligt. - Jeg indtager en "mellemposition", og er derfor ikke i kridthuset hverken hos "hestepigerne" eller hos rewildingsentusiasterne, men skidt-pyt, det kan jeg leve med. - Vi skal tænke på, at det meste af vores biodiversitet ikke er levn fra fordums storhed før mennesket kom på banen, men reelt skyldes kulturen, først og fremmest landbrugets udpining af jorden fra bondestenalderen og frem til udskiftningen, som skabte forhold, der mindede om artsrig steppe og skovsteppe. - Den anden fløj "hestepigerne" fører en masse vrøvl til torvs omkring dyrevelfærd, sult m.v. - Men de har ind imellem et par pointer. Så store tætheder af græssere, som rw-strategien opererer med, har aldrig eksisteret i den vilde natur og er en uvidenskabelig konstruktion. Dyrene bag hegn kan jo heller ikke udvise naturlig adfærd, når de er afskåret fra flugtveje og fødesøgninger er begrænset af et hegn. Kort sagt: en mere nuanceret debat er ønskelig. Men det er ulideligt at forlange flere og flere og mere dybtgående undersøgelser, hvor det mest positive er, at de afkaster flere konsulenttimer til biologer som undertegnede. - Vi har sammenfattende viden nok til at handle.
  • ingen likes
Jeg er enig i, at græsserne er nemme at tage ud igen, hvis det ikke fufngerer, men rydninger af skove, der allerede har høj kvalitet og biodiversitet kan ikke gøres om. Jeg svaner undersøgelser af konsekvenserne af rydninger og vådlægning, især på klima faktorer som opsamling og bevaring af drivhusgasser, opsamling af store mængder nedbør, beskyttelse mod storme, dæmpning af lyd, tilgængelighed for naturelskerne som fx skovbader og bruger skovene til reflektion og fordybelse, det gælder isør stillezonerne, som desværre også udlægges til urørt skov. Jeg bor i Allerød, hvor Kommunen har givet indsigelse med Naturstyrelses forvaltning, og dette tages ikke alvorligt af Naturstyrelsen, som allerede er i gang med at rydde skovbevoksninger, over i købet langs støjende trafik veje og før planerne var endelige. urørt skovprojekterne er sikkert fine i nogle af statens naturområder, men ikke alle, og der hvor borgere og politikere har givet indsigelser, bør de tages op til revurdering, det er ikke repektfuldt overfor de lokale flertal bare at "tromle" videre uden at stoppe op og revurdere situationen.
  • ingen likes
Profil af Martin R Jessen
for 11 måneder siden
Hvad er det konkret du tænker der er risikoen ved at omdanne produktionsskov til urørt skov?
  • ingen likes
Profil af Poul Evald Hansen
for 10 måneder siden
@Martin R Jessen For mig at se er det vigtigste, at træerne får lov at blive gamle og gå naturens gang. Vi bør nedtone udrensningen af "ikke-hjemmehørende arter" - uden helt at droppe den. - Sammenfattende er de 3 vigtigste parametre for naturen plads, næring (næringsforurening fra især landbruget) og hydrologi. Især er hydrologien vigtig. Vi bør så have en værktøjskassemodel, hvor græsning i forskellige former indgår, men ikke som et af de 3 vigtigste redskaber.
  • ingen likes
Jeg er jo enig med overenstående. Vi har jo også brug for fx Douglas graner til byggematerialer, og samtidig er de meget gode for klimaet, beskytter mod støj, opsamler biogas og regnvand og giver en god skovbund, som beskytter drikkevands ressourcer. En skov der plantes i dag, er ikke meget værd, hverken til træ-produktion, gavnlig for klimaet osv før om 50- 100 år. Statens skove har været drevet som produktionsskove i mange år, og samtidig har statens forstået at give plads til biodiversitet i skovene, som skovriddere og skovfolk har arbejdet med i generationer, så vi i dag har en fantastisk skov-natur, som befolkningen elsker, og synger om i nationalsangen.
  • ingen likes
Profil af Martin R Jessen
for 10 måneder siden
@Vibeke Bjerregaard Formålet med urørt skov er at gavne biodiversiteten, og det går svært hånd i hånd med produktion. Ikke hjemmehørende træarter giver ikke meget liv (men selvfølgeligt noget) i forhold til hjemmehørende arter. Så det giver god mening, at de fleste af disse fjernes, for at give plads til naturlig hjemmehørende skov. Så vidt jeg ved, kan urørt skov fint levere på alle de parametre du nævner, bortset fra gavner til forbrug selvfølgeligt. At man så helt lokalt kan have forhold, som feks støj, som måske vil stige i en periode, hvor der ikke er ny opvækst endnu, er en anden sag, som man da sikkert godt kunne tage hensyn til.
  • ingen likes
Profil af Poul Evald Hansen
for 10 måneder siden
@Vibeke Bjerregaard Nu er DN sat i verden for at varetage naturinteresserne og ikke forstmæssige interesser. Danmark bliver aldrig selvforsynende med brugstræ, selv om skovarealet stiger til 25 pct. i løbet af et par generationer. Selvforsyningsgraden er nu ca. 30 pct. Det er meget svært at forestille sig, at vi kommer over 50 pct. Men selv der, hvor vi har forskellige grader af forstmæssig drift, skal naturhensynene øges væsentligt. Vi skal ikke have "træmarker", der er som hvede- og majsmarker, bare med træer.
  • ingen likes
Antal likes i alt: 1, total dislikes: 0
. Log ind for at stemme.. Log ind for at stemme.

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået

Emner

Natur og biodiversitet