Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Rotation i lokalafdelingens bestyrelse?

Fra "Indsatsområde: Frivillige og aktive"

Gå til projektet

En del af det materiale, der er fremlagt omkring medlemsaktivitet og de lokale bestyrelser, peger på en alderfordeling med en skævhed i den høje ende.

Personligt har jeg som 50 årige været den næstyngste i vores lokale DN bestyrelse.

Oplevelsen af bestyrelsesarbejdet kunne især i starte minde meget omkring "90 års fødselsdagen", da de samme personer laver de samme ting som de har gjort de sidste mange år. Når jeg trække væsentlig ned på aldersgennemsnittet, så har jeg svært ved at se yngre medlemmer begynde med bestyrelsesarbejdet.

Er det tiden til at sikre en vis rotation i de lokale afdelinger? Det kan være antallet af år i sammehæng eller antal år på samme post.

Kommentarer(6)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
@Christian Nielsen @Jette Tomsen og @Poul Evald Hansen Ift. et rotationsprincip, vil jeg også mene, at det ikke bør være målet i sig selv, så længe vi i øvrigt tilvejebringer en demokratisk mulighed for at lade sig vælge til bestyrelsen. Enhver med nogle år på bagen i DN vil - som Poul Evald også er inde på - have erfaret, at udfordringen snarere end en manglende demokratisk mulighed for udskiftning i afdelingsbestyrelserne, er manglen på nye interesserede kandidater:-) Så lad os først og fremmest arbejde benhårdt på at tiltrække nye aktive og gøre bestyrelsesposterne reelt attraktive (gennem et spændende og konstruktivt frivilligmiljø, og gennem konkret indflydelse og faktiske resultater i lokalsamfundet), og hvis der så vitterligt opstår kø til bestyrelsesposterne - så må vi arbejde for, at alle får en fair chance for at blande sig i kampen:-) Sebastian
  • 3 likes
@Johnny Petersen @Bjørn Petersen @Anne Neergaard @Anne Neergaard Dette er i relation til nogle af jeres forslag eller indlæg andre steder her på Vores DN.
  • 1 like
Profil af Jette Tomsen
Sendt af:Jette Tomsen
for 5 år siden
Jeg vil give dig ret i at man kan føle sig som en årsunge i DN bestyrelser når man er under 50:), men det er jo vigtig erfaring der er samlet. Som nyt bestyrelses medlem tager det jo tid at tilegne sig viden om arbejdet.. og jo mere man lærer jo bredere finder man ud af at man skal favne. Mht til rotation, så mener jeg at gennem demokratiske valg, så vælger man jo den bedste til div poster.
  • 3 likes
Det var ønskeligt, at der var flere aktive og yngre med. Men vi skal ikke bruge for meget tid på at græde ud over, at dette ikke er tilfældet. Jeg indrømmer, at det ser ud til at rotationsprincippet fungerer fint i Enhedslisten (som har en stor plads i mit hjerte), men kuren er flere aktive. Og vi kan ikke rigtigt sammenligne. Det største problem er mangel på kandidater, og reelt kan folk, der vil være aktive, i langt de fleste tilfælde blive valgt ind i lokalbestyrelserne, hvis det der det, de vil.
  • 1 like
Hej Christian, du har ret i at det kan opleves tungt som nyvalgt at flytte med arbejdsformer og rollefordeling i en afdeling, hvor mange bestyrelsesmedlemmer måske har siddet i 15-20 år. Man kunne overveje at have et vedtægtsbestemt maks. åremål på formandsposten og i bestyrelsen, men mange afdelinger kan få svært ved at finde egnede kandidater med tilstrækkelig indsigt og ikke mindst tid til DN arbejdet. I stedet kan man lokalt lade repræsentation i Det grønne råd og andre poster gå på omgang og som nyvalgt opfordre til uddelegering af opgaver. Mange afdelinger har tilknyttet ad-hoc grupper, hvor de aktive kan arbejde med præcis de opgaver, de har lyst til. Som nyvalgt og yngre aktiv må man selv skabe sig rum til forandring, selvfølgelig i respekt for den erfaring der er i bestyrelsen, og så sørge for at få valgt flere nye ind så I sammen kan få skabt fornyelse.
  • 6 likes
Hej @Christian Nielsen Du har ret i, at det grå guld dominerer de fleste lokalafdelinger. Det repræsenterer værdifuld erfaring og mange relevante kompetencer, men det er også en udfordring ift. fremtiden. En rotationsordning blandt de aktive er et spændende forslag. Grundliggende handler det vel om, at de erfarne giver deres viden videre og sikrer, at deres opgaver også i fremtiden bliver løst kompetent? Det kan måske alternativt løses gennem etablering af lokale "mentor-funktioner", hvor overlevering af viden, erfaring og konkrete kontakter og netværk opbygget over tid, gives videre til nye aktive? Det betyder, at man fortsat kan beholde rette m/k på rette post/opgave, men samtidig dele arbejdsopgaverne og opbygge nye ressourcer i afdelingen. Endelig kræver det jo i udgangspunktet, at der overhovedet er nye aktive, som kan "oplæres" og med tiden overtage opgaverne:-) Mange hilsner Sebastian
  • 8 likes

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået

Emner

Udvikling af lokale fællesskaber