Samarbejdsaftaler med jordejerorganisationer

Jo, samarbejde er en god idé! Et helt konkret forslag er samarbejde med de mange jordejende fonde, der har forskellige almennyttige hensyn i deres formål. Det kunne være Kong Frederik VIIs stiftelse, der ejer og driver Jægerspris Nordskov, der rummer meget store naturværdier, men hvor det meste af skoven drives som meget intensivt, traditionelt skovbrug. Og der er en lang række flere stiftelser med helt eller delvis almennyttigt formål, der ejer betydelige skove på Lolland, Falster m.v. - Jeg forestiller mig, at disse fonde som en slags modydelse for de skattemæssige begunstigelser de har, tog øgede hensyn til naturen på deres områder. Naturligvis er DN bundet af sin formålsparagraf, og det må ikke blive til, at DN så at sige green washer intensiv skovdrift og intensiv landbrusdrift. Hvis de vil læne sig op af vores gode navn, så skal der virkelig forbedringer, der er til at tage og føle på, til.

Er meget enig med Ebbe i, at vi skal fortsætte "samarbejdslinjen" - f.eks. og vigtigst med landbrugsorganisationerne som nu engang sidder på ca. 60% af alt areal i kongeriget. Og fint nok og vigtigt at vi kan blive enige med L&F om udtagning af 100.000 ha lavbundsjorder, som er et greb som rummer løsninger på flere forskellige områder. Men det er ikke noget universalmiddel, for vi skal stadig holde os klart, at hovedårsagen til den store nedgang i biodiversitet og den uniformering af landskaberne, som vi har set over de sidste mange årtier nu engang ligger i landbrugets (stor)driftsformer. Mange l,andmænd sidder fast i en økonomisk klemme mellem kreditforeninger, banker og grovvareselskaber - og de ville måske gerne det gode, men det kan de bare ikke, for de er ikke herrer i eget hus. I DN bør vi måske også kigge lidt nærmere på ejerformerne dagens landbrug, hvor kapitalfonde gør deres indtog. Vores egen økologiske jordbrugsfond er et supergodt initiativ, men de generelle ejerformer skal vi nok kigge nærmere på, da ejerformerne kan være bestemmende for mange ting i lang tid fremover. Vi trænger til atter at få et landbrugs-netværk, hvor vi kan drøfte disse ting.

Også jeg synes det er glimrende at fortsætte udbygningen af 'samarbejdslinjen'. Jeg tror at i dette tilfælde ville det være hensigtsmæssigt at processen starter 'top-down', fordi: Et frugtbart samarbejde på DNs initiativ mener jeg må starte med at DN, - for hver af de i forslaget nævnte sektorer - analyserer i store træk hvilket naturpotentiale der er tale om (kvalitativt: fx 'hvad-kunne-leve-der ?' og kvantitativt: fx 'hvor-store-arealer-handler-det-om ?' ) og hvordan chancerne er for et åbne et partnerskab. Derefter er det nok en god idé at prioritere rækkefølgen (fx efter devisen: maximal effekt og 'letteste partner' først, for at lægge ud med størst succes). Samarbejde kræver at DN anerkender partnerens legitime hensyn. Det er DN heldigvis blevet betydeligt bedre til i de senere år... og derfor bliver lavbundsjord-udtagningen en succes. I DNs forberedelse til et samarbejde med partnere, som jo sjældent har naturen som 'kerneydelse' ,kunne det være fint at overveje 'what's in it for them ?'

Helt enig! Der er rigtig mange ting som vi er enige om med disse organisationer. Det er en bedre måde at få gjort noget for naturen ved at tage fat om de 70-90% af ting vi er enige om end hele tiden at køre den meget ensidige kommunikation som DN ofte fokuserer på overfor landbruget. En stor del af de ting, der kommer i vores vandløb og farvand stammer fra byerne, manglende rensning af spildevand eller bare at der er flere mennesker. Det giver også bedre styrke overfor de politiske partier og for de lokale myndigheder, når DN og landbruget står sammen.

Ja, det er fint at tage det op i den enkelte afdeling, men gennemslagskraften vil nok være større, hvis det skete i en fælles national kampagne med udgangspunkt i en aftale mellem præsidenten og kirkeministeriet.

Det er en rigtig god ide, hvis vi finder en form, så det giver solid afsmitning ude i afdelingerne. For netop at starte i "bunden" havde DN Sorø inden pandemiens 2. bølge ramte os planlagt et offentligt møde mellem Maria Gjerding og Biskop Peter Fischer-Møller (på vegne af "Grønne Kirker") hvor de skulle drøfte fælles interesser omkring mere plads til naturen og reduktion i klimaaftrykket. - Vi måtte desværre aflyse arrangementet, men begge har så vidt jeg husker tilkendegivet, at de gerne kommer til Sorø, når tiderne for et offentligt møde bliver til det.