Samråd Storkøbenhavns input til DN-strategi 2027-32

DN-Strategi 2027 – 2032

Samrådet Storkøbenhavn har på to møder drøftet, hvordan DN – nationalt, regionalt og lokalt – kan bruge ressourcerne optimalt, så vi opnår størst mulig målopfyldelse af foreningens formål.

Udgangspunktet for samrådets drøftelse har været HB’s oplæg til rammerne for en ny og revideret strategi:

1. Hvordan styrker vi vores forandringskraft - Hvordan kan vi blive endnu bedre til at skabe de samfundsforandringer til fordel for naturen, miljøet og klimaet, som vi som forening er sat i verden for?
2. Hvordan engagerer vi flere i naturen - Hvordan kan vi styrke danskernes naturforbundethed og engagement i og for naturen?
3. Hvordan bygger vi et stærkt fundament - Hvordan får vi flere med, skaber gode rammer for frivillige og står stærkt som organisation?

Samrådet besluttede på sit møde 23. september nedenstående temaer, som afdelingerne i Storkøbenhavn ønsker prioriteret i DN-strategien 2027-2032.

For god ordens skyld skal det nævnes, at denne indstilling til DN-Strategien kun gælder afdelinger, der har deltaget i samrådets møder. Notatet er udarbejdet på baggrund af input og drøftelser blandt de repræsenterede afdelinger og de deltagere, der deltog aktivt på de to møder.

Temaerne er ikke nævnt i prioriteret rækkefølge.

Forandringskraft – samfundsforandring

DN bør i høj grad forsøge at påvirke lovgivningen. Regeringens grønne politik skal omsættes til konkret lovgivning, der reelt medfører en grøn omstilling. Det kræver en stærk lobbyisme og god folkelig opbakning, der også skal styrkes lokalt.

Danskernes forbundethed

Natur og biodiversitet skal fortsat være et højt prioriteret strategiområde. Det gælder især en mere aktiv indsats for udtagning af store arealer til urørt natur.

Fredningssagerne er DN’s historiske fundament og må derfor ikke svækkes i strategien.

Bynatur bør have en højere prioritering i DN’s strategi. Her bør der tages højde for, at samspillet mellem natur og mennesker er det vigtigste element i bynatur. Naturarealerne i byerne skal reddes, og adgangen til en mere mangfoldig natur i byerne skal styrkes. Det er kampen om arealerne i byerne, der er på spil.

Natur og sundhed er et tema, der bør have en større plads i DN’s politik og strategi. Sundhed i samspil med naturen bør tænkes ind med basis i naturens helbredende kraft.

Naturens/biodiversitetens værdi bør ifølge en rapport fra IPBES Danmark vægtes langt højere i politiske og økonomiske beslutninger. DN bør inddrage temaer, der rummer naturens økonomiske, kulturelle og relationelle værdier, der bør tælles med i samfundets værdiskabelse.

Spildevandsudledning til vandløb, søer og hav indeholder et stigende antal forskellige miljøfremmede stoffer, der håndteres mangelfuldt i mange kommuner. DN bør styrke sin faglige kompetencer i sekretariatet på det miljøkemiske område.

Klima skal have en mere tydelig profil i strategien. Det er vigtigt, at DN’s strategi og aktivitetsplaner - så vidt det er muligt - kobler klima sammen med natur og miljø.

Et stærkt fundament

Demokratiet i DN bør tages op til vurdering. DN’s struktur både afspejler og påvirker den demokratiske samtale i DN. Det gælder bl.a. sammensætningen af repræsentantskabet med fordelingen af repræsentanter fra henholdsvis afdelinger og personligt udpegede. Sammensætningen af hovedbestyrelsen herunder valgbarhed bør også vurderes i en demokratisk kontekst.

Der efterlyses mere tid til dialog og debat om DN’s politik på repræsentantskabsmøder. Sådan som repræsentantskabsmøderne er tilrettelagt i dag, er det reelt ikke muligt at tage en seriøs debat om politiske temaer på tværs af afdelinger, samråd og hovedbestyrelse.

Lokalafdelingerne er DN’s egentlige fundament, der bør gøres stærkere. Det bør tydeliggøres i strategien, at afdelingerne er DN’s organisatoriske fundament, og derfor skal der være større opmærksomhed, tid og ressourcer til afdelingernes arbejde.

Der skal også tages højde for, at afdelingerne er forskellige og derfor skal støttes efter deres forskellige forudsætninger. Ingen afdeling må efterlades på perronen, når det grønne tog kører.

Generationsdilemmaet skal også håndteres i DN. Det er svært at engagere unge i afdelingernes arbejde (vi ser her bort fra FLOR), medmindre de selv får lov til at definere problemstillinger, aktiviteter og løsningsforslag.

Interesserede nye frivillige bliver ikke ”samlet op” i afdelinger, der i forvejen mangler ressourcer til andre presserende opgaver. De frivillige bør have flere attraktive tilbud, hvis de skal fastholdes. De nye frivillige skal opleve en god modtagelse, og de skal involveres og engageres, det kræver tid og ressourcer.

Der skal tages højde for, at DN’s medlemmer har forskellige interesser og aktivitetsniveauer. De fleste i DN er støttemedlemmer, der reagerer på andre typer informationer og aktiviteter, end de aktive i DN, der typisk er mere modtagelige for sagsfaglig viden, og ofte selv opsøger information og viden.

Samarbejdet med andre NGO’er, foreninger, kommunen, virksomheder m.v. om lokale arrangementer kan også være med til at tiltrække ”foreningsløse” aktive til DN.

For eksempel kan et øget samarbejde med Grønne Nabofællesskaber nå ud til flere ikke-medlemmer via nabofællesskabets 50.000 ”praktivister” fordelt over hele landet.

DN bør i højere grad benytte medlemmernes viden og kompetencer, for eksempel via en vidensbank over medlemmer med ekspertviden, der er relevant for DN’s indsatsområder.

Det er vigtigt, at afdelingerne arbejder sammen om emner, der med fordel håndteres regionalt. Her bør samrådene sættes i stand til at kunne spille en mere aktiv rolle. Det gælder fx problemstillinger vedrørende drikkevand, spildevand (havmiljø), affaldshåndtering, kyst- og stormfoldssikring og den fysiske planlægning i hovedstadsområdet.