Sekretariatet - samarbejde med afdelinger

Bemandingen i hvor mange ledige hænder, der er til at servicere og håndtere henvendelser fra medlemmer, fra frivillige og fra afdelinger, er måske overvurderet. Helt generelt er det ganske få af de mange ansatte i Sekretariatet, der sidder med den slags henvendelser pr. telefon, pr. mail og en sjælden gang pr. brev. Alle besvarelser tager tid. Med vedvarende deadlines i eksempelvis lokale sager er det tid, der tages fra netop lokale sager. Kun ganske få af DNs ansatte er aktive i eksempelvis Podio, på trods af at det er det primære redskab mellem Sekretariat og afdelinger. Er man tilknyttet eksempelvis 70 forskellige rum i Podio, så er præmissen for svar og kommentarer "den hurtige, den friske og skuddet fra hoften". En mere realistisk forventningsafstemning kunne måske komme på tale. Omvendt har flere undersøgelser af tilfredsheden og samarbejdet generelt peget på generelt gode relationer. I forhold til aktiviteten i afdelingerne, så har den generelle holdning vel altid været, at frivillige netop er frivillige og ulønnede, og derfor selv afgør, om de vil efterspørge (mere) viden og hjælp. Ingen er tvunget til at efterspørge hjælp, så længe manglen på dialog ikke virker direkte foreningsskadelig.

Det er en meget gammel traver at NOGLE af os oplever et mere eller mindre bevidst ubehag ved landsdækkende kampagner iværksat fra Masnedø(gade), af forskellige grunde. Bl a har mange en vis form for samvittighedskval ved ikke at kunne / måske ville prioritere deltagelse. Svaret har "altid" været at kampagnerne ikke er andet eller mere end helt åbne tilbud, der står enhver afdeling helt frit at bruge eller ej. Som blot skal gøre det nemmere, hvis man har lyst. Det er måske lidt under ændring, hvis vi alle skal gå i samme retning. Måske er ønsket om ensretning ikke ment helt på den måde. Men der er en "evig" uklarhed, som måske tildels handler om "ejerskab". Et andet ubehag kan handle om at temaet eller forklaringerne eller PR'en eller andet strider mod hine enkelte formænds / bestyrelsers / andre aktivisters opfattelser eller kvalitetskrav eller måske holdninger. Kan man ikke gå ind for en målsætning (eller fx acceptere det faglige niveau etc), er det svært, både at gå i takt (eller hvad det hedder), og som dem der i lokalsamfundet "tegner" DN at stå inde for at dét (hvad det så end er) er DNs holdning. Det kan både give forklaringsproblemer og løjerligtetsproblemer. Hvad kan vi gøre ved det? I forbindelse med "Natur Nok?"-kampagnen inviteredes vi til virtuelt møde med kampagneteamet for at drøfte, kommentere og give idéer. Desværre "kun" til hvordan kampagnen kunne bruges i vores lokale arbejde, men alligevel var dét jo et super godt skridt den rigtige vej - at tage os, som kampagneteamsne jo er ansat til at betjene, med på råd. Mange tak for det, og ros til dem, der fik ideen og tog beslutningen. Det er en god vej, som vi skal gå videre ad: Inddrage interesserede fra netværkene og afdelingerne og HBen og FUene i koncipering, planlægning og i et vis omfang detaljering af kommende kampagner. Såmænd også i overvejelser over hvilke temaer, der bør kampagneres. Det vil være flere rigtig gode skridt i retning af demokratisering af DN og kvalitetssikring af sekretariatets arbejde. Selvfølgelig også noget, der tager tid. Som demokrati og rettidig omhu jo altid gør.

Jeg støtter kraftigt op omkring indsamling af data fra afdelingerne omkring hvordan de oplever samarbejdet med sekretariatet, IT-systemerne, netværkene og samrådene som baggrund for repræsentantskabets arbejde med arbejdsprogrammerne.