Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Sharing eller Sparing

Fra "Ny landbrugspolitik"

Gå til projektet

Dette er fsv. en halvgammel diskussion, men fortsat aktuel ift. ny landbrugspolitik i DN. Bl.a. har Sybille Kyed fra ØL og Rasmus Ejrnæs fra AU stået overfor hinanden i denne sag i en nylig offentlig diskussion, og vi hørte jo den i øvrigt fornuftige Frank Erichsen på det grønne landsmøde april -26 advokere for Sparing-tankegangen. Den går kort sagt ud på at skille naturareal og landbrugsareal klart fra hinanden, mens Sharing går ud på at regulere landbruget overalt, så det bliver (i hvert fald mere) naturskånsomt. Frank fandt det mere realistisk at arbejde for at tage det nødvendige areal fra til naturen og så lade det konventionelle landbrug køre videre på sin intensive vis, dog på et mere begrænset areal.

Som DN-repræsentant i treparten (for Isefjord og Roskilde fjord) oplever jeg at kæmpe mod det Sparing-koncept, som trepartsaftalen bygger på - desværre, for personligt er jeg ikke tilhænger af det.

Jeg er med på, at naturen i landet skal sikres et større areal at udfolde sig på, det kræver især biodiversitetshensynet, flere og større sammenhængende naturarealer skal der til. Her er målet vel 30% af det samlede areal, som IPBES anbefaler og EU-målene om beskyttet natur senest i 2030 og genopretningsforordningen også lægger op til. Men derudover - og det er måske endnu vigtigere aht. dels biodiversiteten dels hensynet til menneskelig sundhed, drikkevand, dyrevelfærd osv. skal industrilandbrugets monokulturelle og kemisk baserede driftsform reguleres.

Jeg tænker, at det er muligt at finde en reguleringsform baseret på nogle krav/kriterier, som sikrer en drift indenfor et naturskånsomt paradigme, men sådan, at det stadig overlader en række valg og muligheder for landmanden

Ole Busck

Kommentarer(6)

for at kommentere.
Seneste kommentarer er indlæst.
Sharing eller sparing. Det er ganske rigtigt en halvgammel diskussion, som aldrig rigtigt er ført til ende. Rasmus Ejrnæs har været en af bannerførerne for sparing. Hans faglige begrundelser er omtvistede og er blevet kritiseret fra flere sider. - Når jeg synes noget andet, altså at sharing-strategien bør være ledetråden, så er det fordi vi nu engang lever i gamle kulturlandskaber, hvad de ikke gør i Nordamerika, hvor strategien har sine rødder. Sparing indebærer, at man i vidt omfang kan fjerne de menneskelige påvirkningsfaktor eller kulturfaktoren, og det mener jeg er fuldstændigt ure -alistisk i et lille tætbefolket og overopdyrket land som Danmark. Modsat forholdene i Amazonas, Den Centralafrikanske Regnskov og taigaen og store dele af Australien, hvor der stadig er store områder, hvor det menneskelige faktor er ret ny og udgør et ret tyndt lag. - Det vil være ærligere og mere retvisende at sige, at vores perspektiv er et biodiverst kulturlandskab, hvor vi ændrer kulturen, så vi kan sameksistere med mange arter og høj biodiversitet. Land spare er næsten synonymt med en reservatstrategi, hvor det er mindre vigtigt, hvad der foregår uden for det ofte hegnede reservat, og det medfører næsten uvægerligt en højere tolerancetærskel over for det natur- og miljøødelæggende landbrug. Det skal også ses ud fra, at det nuværende konventionelle landbrug, hverken er produktionsmæssigt eller økonomisk rationelt og indebærer en alt, alt for stor produktion af især svinekød, hvor det meste eksporteres, og naturen og miljøet betaler prisen. Jeg kan godt udbygge den faglige og naturpolitiske kritik af rewilding og Rasmus Ejrnæs´s position, men den kan vi tag en anden gang. Land sharing er naturligvis ikke i modsætning til, at vi gør langt mere for at hæge om de naturmæssige kronjuveler, vi har.
  • ingen likes
Profil af ole busck
Sendt af:ole busck
for 1 uge siden
@Poul Evald Hansen tak for din fine kommentar, som gjorde mig klogere på de to begrebers baggrund. vi synes at være ret enige om, at det er Sharing vi går ind for. Ole
  • 1 like
Profil af Lise Norre
Sendt af:Lise Norre
for 1 uge siden
Hvad mener du med naturskånsomt paradigme? Skelner du mellem natur og miljø? Det kommer direkte af vores formålsparagraf at DN arbejder for en miljøskånsom landbrugsproduktion Formålsparagraf: Miljøbeskyttelse: Foreningen arbejder for, at produktion, forbrug, transport, affaldshåndtering og andre menneskelige aktiviteter foregår på en måde, der skader naturen og miljøet så lidt som muligt. Foreningen arbejder for at sikre naturen og befolkningen mod forurening af vand, jord og luft, herunder lys- og støjforurening. Men hvad er en naturskånsom landbrugsproduktion? Jeg mener ikke, at DN skal mene noget om selve landbrugsproduktionen på marken, når blot den overholder kravene om miljøbeskyttelse. Jeg mener, at DN skal være lige glade med om der bliver dyrket majs eller græs. Det vi skal interessere os for er udledningerne fra marken - og her er der så forskel på majs og græs. Men hvis udledningerne fra marken er indenfor de nødvendige krav til miljøbeskyttelse (drikkevand, fjorde, mm) så mener jeg ikke at det er en DN interesse. Jeg mener ikke, at vores mål er at styre, hvad der foregår på selve marken. Vores mål er, at der er stram regulering af eksternaliteterne fra marken. Vi skal passe på ikke at gå efter (land)manden i stedet for bolden.
  • ingen likes
@Lise Norre Jeg synes da i aller højeste grad det er DNs opgave at varetage naturinteresserne i dyrkningslandet, som udgør en meget stor del af Danmarks areal. Den er en snæver sammenhæng mellem den måde, man dyrker på, og påvirkningen af naturen og miljøet i sin helhed. Vi skal lige netop ikke have store produktionsørkner.
  • ingen likes
Profil af ole busck
Sendt af:ole busck
for 1 uge siden
@Lise Norre . Kære Lise, Det der med natur- eller miljøskånsom kan let blive en strid om ord. Jeg bruger de to ord lidt på samme måde som min kommune, der har et naturteam og et miljøteam, hvor sidstnævnte mest kigger på virksomheders forhold, men også affald mm. Men måske skulle jeg have skrevet naturnær landbrugsproduktion. I øvrigt liger jeg nok et sted mellem din holdning og Pould Evalds. Jo, vi skal gå efter bolden, som er naturens (eller miljøets) interesser, og jeg vil gerne give bonden en frihed til at vælge mellem mulige alternativer - men det skal være indenfor nogle krav eller kriterier, som sikrer, at naturens interesser bliver varetaget, og disse krav/kriterier vil helt klart sætte grænser for bondens frie valg. Majs kræver en fandens masse gylle, så det tror jeg ikke vil blive et muligt valg.
  • 2 likes
Profil af Lise Norre
Sendt af:Lise Norre
for 3 dage siden
@Poul Evald Hansen Jeg ønsker en skelnen mellem natur og landbrug. Jeg er ikke enig i at der er vigtige naturinteresser i dyrkningslandet. Dyrkningslandet er og bliver landbrug. Jeg mener ikke, at vi som DN'er skal overtage narrativet fra Esben Lunde Larsen om at kornmarker er natur. Jeg mener at vi skal kæmpe for større arealer til reel natur og for at der sættes skrappe rammevilkår for landbruget, så at landbruget skader naturen og miljøet mindst muligt. Jeg kan ikke helt se hvorfor vi ikke skal have store produktionsørkner. En vis mængde landbrug skal vi have af hensyn til fødevareproduktionen. Er det ikke bedre at formulere os i hvad vi gerne vil have i stedet for at formulere os i hvad vi ikke vil have. Vi vi have mere (sammenhængende) natur og bedre beskyttelse af miljøet og inddragelse af klimahensyn. Jeg tror at vi langt hen ad vejen mener det samme, men at vi har forskellig tilgang fra hvilken vej vi "angriber" landbruget.
  • ingen likes
Antal likes i alt: 1, total dislikes: 0
. Log ind for at stemme.

Del

Sendt af

Profil af ole busckAf ole busck den 3. maj 2026

Nuværende status

foreslået