Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Skovsgaard, Danmarks Naturfond og Skovsgaardfonden

Fra "Aktivitetsplan 2026/27"

Gå til projektet

Som jeg har forstået det kører der en retssag, hvor Skovsgaardfonden har anlagt sag mod Danmarks Naturfond (og DN) for overtrædelse af fredningsbestemmelserne på Skovsgaard. - Denne sag var vist berammet til maj 2025.

Jeg savner orientering og oplysning i DN-systemet om baggrunden for, og hvordan det går med, retsagen.

Kunne vi her i forbindelse med diskussion af DNs aktivitetsplan få lidt nærmere information, da der trods alt er tale om en kernesag for vores forening

Kommentarer(11)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Nu skriver vi 6. september 2025. Er der noget nyt om retsagen?
  • 1 like
Hej @Poul Evald Hansen Vi er desværre stadig i en afventende position. Retsdagene er overstået, så nu afventes rettens afgørelse, som er sat til den 22. oktober. Danmarks Naturfond laver skriftlige orienteringer til DNs repræsentantskab forud for repræsentantskabsmøderne, og jeg vil da forvente at fonden i den næste orientering kommer godt omkring retssagen, da der jo ligger en retsafgørelse til den tid. mvh Søren
    @Søren Mollerup Dawe Nu vel! Vi må se. Det er formentlig afklaret inden næste repræsentantskabsmøde. - Retsagens udfald kan jo få meget stor betydning for forvaltningen af Danmarks Naturfonds ejendomme. - Men jeg har den forståelse, at retsagen skyldes, at Skovsgaardfonden er utilfreds med ophævelsen af det økologiske plantelandbrug til fordel for økologisk græsningsdrift på Skovsgård samt omlægningen af skovene til vildskov (urørt skov). - Er det korrekt forstået?
      Hej@Poul Evald Hansen , jeg vil helst ikke begive mig ud i at motiv-forske på baggrunden for Skovsgaards Fonds ageren. Men ja, det er i hvert fald korrekt at formanden for fonden har udtalt til medier, at de ønsker at Skovsgaard skal vende tilbage til traditionel økologisk landbrug: https://faa.dk/langeland/formand-afsloerer-formaal-med-retssag-skovsgaard-gods-skal-tilbage-til-oekologisk-landbrug. Artiklen er bag betalingsmur, men overskriften siger det. Mvh Søren
        Kære Poul Evald Tak for dine spørgsmål. Vi kan godt forstå, at der er interesse omkring retssagen. Retssagen handler dog ikke om der er sket en overtrædelse af fredningsbestemmelserne, men om det er i strid med testamentet at Danmarks Naturfond udlægger store dele af skoven ved Skovsgaard til urørt skov og vil udlægge store dele at landbrugsarealerne til vild natur gennem den nye pulje for permanent ekstensivering. Begge dele er med fredningsnævnets godkendelse. Derudover handler retssagen om hvorvidt Danmarks Naturfond kan ansøge offentlige myndigheder og nævn om dispensationer relateret til Skovsgaard uden forudgående skriftligt samtykke fra Skovsgaards Fond. Retssagen er i øvrig berammet til slutningen af august 2025, og ikke maj 2025, og der er blevet orienteret om retssagen mundtligt til repræsentantskabet på efterårets møde. Vi afventer derfor nu retssagen i august, og der er ikke sket afgørende nyt siden efterårets repræsentantskabsmøde udover et juridisk arbejde med at forberede retssagen. Mvh Søren, sekretariatet
          @Søren Mollerup Dawe Jeg mener da at kunne huske, at der blev klaget over diverse opsætninger i parken omkring hovedbygningen. Og jeg har siddet med det indtryk, at hovedesubstansen var overtrædelser af fredningsbestemmelserne. Men skidt pyt! Udlægningen til såkaldt urørt skov (århusiansk for "vildskov") ligner mere en vindersag for os. Vi skal jo også huske, at Danmarks Naturfond har modtaget et større beløb for omlægning til privat urørt skov. Jeg kunne dog godt tænke mig, at sagen i langt højere grad blev inddraget i debatten i DN. - Jeg er ret sikker på at kunne huske, at der var forskellige poppede kong Smart-tiltag i naturformidlingens navn, som mange - også jeg - studsede over. - Men det er altså ikke dem, vi diskuterer? Jeg har selv siddet som DN-repræsentant valgt af repræsentantskabsmødet i Danmarks Naturfonds bestyrelse en periode og kender Skovsgård og dets natur ret godt.
            Profil af Lise Norre
            Sendt af:Lise Norre
            for 1 år siden
            @Poul Evald Hansen De "poppede forsøg" du henviser til er dengang Danmarks Naturfond selv overtrådte fredningskendelsen. Dette er der dog kommet styr på. Se evt. inde på https://www.fredninger.dk/fredning/skovsgaard/ hvor det er omtalt under fredningskendelsen.
            • 1 like
            Profil af Lise Norre
            Sendt af:Lise Norre
            for 1 år siden
            @Søren Mollerup Dawe DN har i 2024 givet over 3 mio kr i støtte til Danmarks Naturfond. I fondens regnskab omtales støtte fra alle mulige andre, som har givet meget mindre i støtte, men DN bliver ikke nævnt med et ord. Det er da en underlig form for respekt for DN. Den orientering som REP får om Danmarks Naturfond til hver REP-møde bør indeholde relevant og opdaterede informationer om retssagen. Retssagen bliver først for alvor DN -interessant, hvis fonden taber. Men vi er meget interesserede i risikoen. Hvis Danmarks Naturfond skulle tabe retssagen, bør der i AP være reserveret plads til at samarbejdsaftalen mellem DN og Danmarks Naturfond skal opdateres. En tabt retssag er ny forudsætning for samarbejdet. Aftalen løber ellers til og med 2028.
            • 1 like
            @Lise Norre Er det korrekt forstået, at sagen rejst af Skovsgaardfonden mod Danmarks Naturfond drejer sig om: Ophør af egentlig økologisk landbrugsdrift, som erstattes af helårsgræsning og ophør af bæredygtig, økologisk skovdrift, som erstattes af udlægning til vildskov (urørt skov)? - Det er altså en meget principiel og vigtig sag for både Danmarks Naturfond og Danmarks Naturfredningsforening, der har (reelt) flertal i Danmarks Naturfonds bestyrelse. - Ps: Jeg er småsur over, at drøftelsen af denne sag kører næsten totalt uden om medlemsdemokratiet i DN; og det har ikke noget at gøre med, at man skal afvente rettens afgørelse osv.; sådan oplever jeg det i hvert fald!
            • 1 like
            @Lise Norre Kære Lise tak for din kommentar. Jeg sørger for, at den kommer videre til Danmarks Naturfond. Hvis der er forhold der på et tidspunkt gør, at samarbejdsaftalen skal revideres før tid, så kan det sagtens ske uden at det behøver at være en del af AP´en. Mvh Søren

              Del

              Nuværende status

              foreslået

              Emner

              Natur
              Foreningsdemokrati

              Vedhæftede filer