Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Større lokalt ejerskab til DN-fredningsprojekter

Fra "Indsatsområde: Politik"

Gå til projektet

I Danmark har vi fået en rekordstor politisk og praktisk interesse for handling for at skabe mere natur, øget biodiversitet, klimasikring og miljøbeskyttelse.

Altså: Nogle af DNs mærkesager.

Den offentlige og ekspert-bårne debat er desværre meget 'skinger' - især ift. by- og bebyggelsesnære projekter, hvor især naturfredningseksperter og udvalgte brugergrupper (fx naboer og/eller motionister) fører en trættende 'kampdialog' via især SoMe.

Vi misser totalt det momentum, der ligger i, at størstedelen af den brede befolkning faktisk har en reel interesse i DN's målsætninger.

I min optik kræver det, at vi i DN måske revurderer den tilgang til projekter, vi hidtil har praktiseret.

Underforstået:

  • Hvordan får vi større ejerskab til vores foreslåede projekter - også i den brede befolkning?
  • Hvordan får vi skabt flere ambassadører, der kan bidrage til (lokalt) at kvalificere projekter, så de - i større grad - tager hensyn til lokale interesser og forhold (hvem skal leve med projekterne, når de er blevet implementerede?)

Jeg ser flere muligheder - der måske lapper lidt ind over "Medlemmer/aktive"-strategibenet:

  • Sørg for, at lokale DN-afdelinger får etableret officielle samarbejder med lokale udviklingsråd, fællesråd, borgerforeninger m.m. (måske kan de enkelte kommuners grønne afdelinger hjælpe, hvor vi selv er "blanke")
  • Kan vores mange "senior-medlemmer" fx have en aktiv rolle i at være bindeled mellem DN-centralt og lokale projekter?
  • Lad DN og DGI/DIF indgå et strategisk partnerskab, hvor vi i fællesskab arbejder for, at der kan etableres mere tilgængelig natur langt flere steder i Danmark. Både i bynære områder, men også i mere øde egne. Og med tydelig lokal inddragelse, så vi undgår de konflikter, vi har pt.

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Nuværende status

foreslået

Emner

Foreningsdemokrati
Sætte dagsorden
Samarbejdspartner
Engagement og opbakning