svineproduktion
Fra "Ny landbrugspolitik"
Gå til projektet
DN går meget ud af at reklamere for forbud mod halekupering af nyfødte grise og det er fint. Halekupering af grise blev indført, fordi grisene bider i hinandens haler af mangel på plads og aktiviteter.
Derfor bør dette krav følges op af krav om meget mere plads og om rode- / lege-materiale som halm, træ og lignende, i så tilstrækkelige mængder at alle grise i boksen har noget at lege med. 2 stykker træ eller et bildæk til 30 grise kan ikke opfylde grisenes behov for aktivering.
Søer skal kunne gå frit omkring, også når de er i farestalden med sine nyfødte grise. Der findes veletablerede bokssystemer som tillader søer at gå frit omkring i boksen sammen med sine smågrise.
Alle grise uanset alder og størrelse skal have adgang til rode- /aktivitets-materialer, da dette gør grisene gladere og sænker deres aggression overfor de andre grise i boksen pga. stress.
Alle grise i en boks skal have adgang til at spise sammen med de andre i flokken. Det betyder at fodertrug skal være så store, at alle grise i boksen kan stå ved siden af hinanden mens de spiser. Selvom der etableres mindre fodertrug ved siden af det store fodertrug, vil de udstødte grise spise mindre, simpelthen fordi grise er flokdyr og har behov for at spise sammen.
