Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Temaer fra organiseringsdebatten, som Organisationsudvalget skal behandle

Fra "Opsamling på diskussion af DNs organisering og arbejdsformer"

Gå til projektet

Afdelingernes arbejde - Forslag til ændringer i afdelingernes arbejdsform er i vidt omfang behandlet under delstrategien om aktive. Vi mangler at diskutere afdelingernes demokratiske ophæng. Muligheden for et rotationspricip i afdelingsbestyrelserne er blevet lagt frem.

Hovedbestyrelsens sammensætning og arbejde - Det har været foreslået at ændre hovedbestyrelsens sammensætning, så afdelingerne bliver stærkere repræsenteret. Det har konkret været foreslået, at de faglige udvalgsformænd ikke automatisk skal være en del af hovedbestyrelsen. Der har også været forslag om at begrænse antallet af personligt valgte i HB eller sågar helt afskaffe dette begreb, så HB’s menige medlemmer kun består af afdelingsrepræsentanter.

Det har også være bragt i spil, at DN-ung bør have mulighed for at udpege en repræsentant til hovedbestyrelsen. 

Det har også være bragt i spil, at DN-ung bør have mulighed for at udpege en repræsentant til hovedbestyrelsen.

De faglige udvalg - Det har været foreslået, at de faglige udvalg erstattes af ad hoc-udvalg, der nedsættes med en konkret opgave. Udvalget skal arbejde på baggrund af et kommissorium, der besluttes af HB eller repræsentantskabet. Denne model kendes blandt andet fra Ingeniørforeningen.

Det er også blevet foreslået, at den nuværende model suppleres af et klimaudvalg.

Repræsentantskabsmøder - Det har været foreslået, at repræsentantskabsmødernes mere formelle punkter samles på mødet i efteråret. Det er blevet efterlyst, at repræsentantskabsmøderne nytænkes, så der kommer mere dynamik i møderne og bliver mere tid til netværk, workshops og aktiviteter for yngre. Det er også blevet foreslået, at der i stedet for et klassisk repræsentantskabsmøde i foråret afholdes et større organisationsudviklingstræf, hvor der er fokus på inspiration og konkrete tilbud til afdelingerne, der bidrager til at opfylde strategien. Ligeledes er det foreslået at erstatte repræsentantskabsmødet i foråret med regionale netværkstræf for en bredere kreds af medlemmer og klare vedtagelse af regnskaber mv. på digitale repræsentantskabsmøder.

Samrådenes rolle - Det har i forskellige sammenhænge været drøftet at afklare samrådenes rolle. Der er store forskelle på tværs af landet i dag på, hvordan samråd fungerer. Der er forslag om regionale faglige netværk til styrkelse af afdelingernes arbejde. Det bør undersøges nærmere, om samrådene kan spille en mere klar rolle i arbejdet på regionalt niveau om naturinteresser, der går på tværs af kommuner.

Aktivitetsplanen - Det har i flere sammenhænge været fremhævet, at DN’s aktivitetsplan på nuværende tidspunkt er et meget langt og ufokuseret dokument. Derfor er det blevet foreslået at gøre dokumentet kortere, mere strategisk og lade aktivitetsplanen gælde for minimum 2 år, da der ofte er tale om indsatser, der kræver en længere indsats. Det er vigtigt, at processen omkring AP’en er åben og inddragende. Det er tilsvarende foreslået at budgettet fremlægges for en flerårig periode, men vil fortsat vedtages for 1 år ad gangen.

Netværkene - Det er blevet foreslået, at netværkene revitaliseres med en større forankring i og support fra sekretariatet, og at der søges oprettet nye netværk, der knytter sig til delstrategierne eller specifikke fagområder. Netværkene skal sikre erfaringsudveksling mellem afdelingerne og mellem afdelingerne og sekretariatet. På den måde vil netværkene kunne spille en vigtig rolle i strategiimplementeringen. Det er foreslået at netværkene skal være et levende og aktiverende alternativ for de som ikke ønsker at være i en afdelingsbestyrelse.

Vores navn - Det har fra flere sider været drøftet om DN skal skifte navn, da foreningens arbejdsfelt er langt bredere end alene fredninger. Tillige finder særligt nyere og yngre aktive og medlemmer, at navnet er misvisende og for langt og tungt. Omvendt mener andre, at der ligger meget legitimitet i det eksisterende navn med den lange historie. På den baggrund har sekretariatet igangsat et analysearbejde, der kan give et bedre grundlag for at fortsætte debatten og træffe beslutninger.

Sekretariatet - Det har været drøftet hvordan samspillet mellem sekretariatet og lokalafdelingerne kan styrkes. Herunder mere tydelighed omkring omfanget og indholdet af den støtte, der kan forventes fra sekretariatet.

Eksklusionsparagraf - Skal vi have en eksklusionsparagraf? Argumenterne for og imod bør belyses. 

Kommentarer(6)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Jeg mangler mit indlæg fra den 23. februar i diskussionen, men det er lykkes at trække det ud fra de dybere dele af et temmeligt uoverskueligt "vores.dn.dk". Jeg håber ikke at det er et produkt vi skal bruge i fremtiden! Her er linket: https://vores.dn.dk/da-DK/ideas/dn-som-en-respekteret-demokratisk-og-folkelig-forening
    Ang. HBs sammensætning og ønsket om en mere demokratisk organisering. Det er foreslået at HB nedlægges i sin nuværende form og at HB fremover består af repræsentanter fra Samrådene. Derved kommer der en direkte vidensdeling mellem præsident og de lokale afdelingers repræsentanter fra Samrådene.Når det ikke er nævnt er det måske fordi man ikke ønsker at ændre organisationen i en mere demokratisk retning?
    • 1 like
    I indledningen til dette afsnit skrives "Nedenfor kan du læse styregruppens opsamling på temaerne fra organiseringsdebatten, og du kan foreslå andre temaer som du synes Organisationsudvalget bør forholde sig til." Jeg er dybt forundret over, at der nævnes noget der kaldes Organisationsudvalget. Dette udvalg kan jeg altså ikke finde omtalt noget sted i Vedtægterne, så hvad end det er kan det ikke være der, at nogetsomhelst skal behandles!
    • 1 like
    Jeg har i flere kommentarer skitseret forslag til ændringer i vedtægterne med begrundelser. Naturligvis skal vi ikke alle brokke os over at vores forslag ikke er med i sammenfatningen, men jeg synes dog at mine indlæg har tilpas tyngde til at man kunne overveje at tage det med.
    • 1 like
    Profil af Erik Arvin
    Sendt af:Erik Arvin
    for 5 år siden
    Der mangler et meget væsentligt punkt mht. DNs arbejdsformer, jvf. mit indlæg fra 7. februar 2021: "Indfør DN Debatforum". Der var stor opbakning hertil!
    • 2 likes
    @Erik Arvin Hej Erik, tak for din kommentar og også endnu engang tak for den gode ide med et debatforum. Den er ikke medtaget i opsamlingen her, fordi det ifm. med AP21 allerede er besluttet, at der skal findes en løsning på hvordan vi styrker debatten og inspirationsdeling på tværs af foreningen. Så det er allerede på arbejdsprogrammet for 2021. Du kan se teksten fra AP21 her: "Sammen med Organisationsudvalget udarbejdes et forslag til, hvordan der kan etableres en mere levende debat og inspiration mellem de aktive, som supplerer DN Aktiv nyhedsbrevet, der har karakter af envejskommunikation. Det kan være i regi af et debatmagasin som det tidligere DN Kontakt eller online debatmuligheder. Der tages højde for tidligere erfaringer i DN og ønsker fra de aktive. Ligeledes screenes andre foreningers eventuelle gode erfaringer. Grønne hilsner Søren, sekretariatet

      Del

      Nuværende status

      foreslået