tid til klog vindmøllepolitik

På zoom mødet om vindmøller d. 3.10 gav Maria udtryk for noget meget vigtigt, da hun i indledningen lagde vægt på nødvendigheden af en KLOG vindmøllestrategi nationalt, og hun påpegede også at det er vigtigt at undgå at udbygningen bliver det rene ”cowboyderi” , hvor jeg forstod bemærkningen sådan at vi skal støtte en sammenhængende plan på vindmølleområdet, så det hele ikke bliver noget hvor der bliver skudt vildt til alle sider (Undskyld, Maria, hvis jeg ikke har forstået dig ret J).  

Det er i hvert fald det jeg gerne vil plædere for. Sagen er at den ”to spors løsning” som regeringen lige nu kører med, meget let netop medfører kaos. På den ene side er der en plan for en statsligt styret udvikling af havparker med høj nok kapacitet til at forsyne både Danmark og eksportere, og på den anden side har man stadig en åben dør ordning, hvor kapitalstærke aktører kan byde ind med ”små kystnære vindmølleprojekter”. De kapitalstærke aktører har kastet sig over muligheden for ekstremt gode afkast i dette regi, fordi etablering er langt billigere tæt på kysten. Til gengæld har de glemt at ordningen sigter på SMÅ parker. Disse projektforslag kører lige nu over banen, og vi har i Odsherred ét af projektforslagene i gang. Det er mig uforståeligt hvordan vi i  DN – også med baggrund i den sammenfatning af vores politik der er til debat her – ikke entydigt tager afstand fra dette projekt og de mange andre tilsvarende projekter, som stort set pakker sjællands kyst ind i gigantiske mølleparker. 

Miljøministeriets oversigt over landskabelige påvirkninger har flg. beskrivelse af påvirkningen fra møller på 250 meters højde, baseret på afstand fra kysten:

Nærzone (0 – 13 km): Nærzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er det dominerende element i landskabsbilledet og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer.

Mellemzone (13 – 27,5 km): Mellemzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i landskabet, men er i skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer.

 Fjernzone ( > 27,5 km): Fjernzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne fortsat er synlige i landskabet, men hvor de er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer og ikke påvirker landskabsoplevelsen i væsentlig grad.

Jeg har nogle spørgsmål:

Hvordan kan det være at vi i DN ikke vil forholde os konkret til afstandszoner i lyset af denne vurdering fra ministeriets side?

Hvordan harmonerer det foreliggende oplæg med indholdet af vores tidligere succesrige kystkampagne, som måske har været den mest tydelige markering af støtte til bevarelse af den danske kystnatur og dens landskabelige værdi, der nogensinde er set?

Hvem skal beskytte kystlandskaberne hvis vi i DN ikke går forrest og siger at havvindmøller skal ligge i fjernzonen fra kysten, hvor staten har reserveret rigelige områder til at dække al den vindenergi det vil give mening at udvinde, i lyset af at vind altid vil være et delelement i VE og derfor også har en øvre grænse?

Hvordan kan det være at vores politik slet ikke forholder sig til de vigtige – også meget uudforskede- støjpåvirkninger der er en del af problemet med kystnærhed? Det er jo både mennesker og fauna der bliver påvirkede af især den lavfrekvente støj. En støj som sandsynligvis giver ophobet stress i organismer, og hvor de vedtagne grænseværdier er latterligt høje. Plejer vi ikke i DN at være opmærksomme på grænseværdier der er for dårligt dokumenterede og uden sikkerhedsmargin? En grænseværdi på 20 decibel INDENDØRS i et hus er vanvittigt høj. Og tror nogen på at vindmøllerne bliver fjernet hvis beregningerne viser sig at have undervurderet den faktuelle påvirkning?

Hvordan kan vi i DN have den holdning, at der uden indvendinger kan etableres gigantiske kystnære vindmølleparker der vil dominere landskabs- og udsigtsfredninger, som vores forening med møje og besvær har fået gennemført? At vi slår det hen som ÆSTETIK,  der ikke er et relevant argument? Prøv lige at læse fredningsforslagene igennem og se for jer selv, i hvor høj grad vi i DN satser på landskabsfredningernes visuelle smukke værdier.

DN bør straks vende tilbage til den holdning, at vi er imod kystnære vindmølleparker. Da de åbenlyst er overflødige i den sammenhængende statslige plan for den optimale udrulning af vindmølleenergi, så er det da tudetosset, hvis vi i DN ikke insisterer på at kystlandskaberne skal gå fri – især de få men kritisk vigtige uforstyrrede kystlandskaber vi har tilbage.

Helt ærligt……har vi tabt sutten? Vi har i hvert fald smidt barnet ud med badevandet, vil jeg påstå.