Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Tilbagerul lovgivning fra finanskrisen

Fra "Ny landbrugspolitik"

Gå til projektet

Under finanskrisen blev der sløjfet noget lovgivning, og det har siden vist sig at have haft en meget uheldig effekt på landbruget.

  • Det blev muligt at opkøbe et ubegrænset antal ejendomme. Dvs. landmænd opkøbte ejendomme, lod bygningerne stå tomme og dyrkede jorden. Der er eksempler på landbrug i en størrelsesorden der svarer til 15 tidligere selvstændige ejendomme.
  • Man fjernede loftet over hvor mange dyr et landbrug måtte have, det har resulteret i de store svinefabrikker, som vi ser i dag.
  • Man gjorde det muligt for udenlandske investeringsfonde at opkøbe jord i Danmark. Jeg mener fortsat at udlændinge skal kunne købe en ejendom og tilhørende jord, men der skal være grænser for hvor meget.
  • Man fjernede bopælspligten på landbrug, hvilket sammen med ovenstående, har resulteret i at landbrugsjord er samlet på meget få hænder i dag og at prisen for at købe sådan et landbrug er uoverkommelige for unge mennesker.

Der var flere ændringer, men jeg synes disse er de vigtigste at få rullet tilbage. Vi kan ikke fratage nogen den jord og de ejendomme som de har købt siden finanskrisen, men vi kan presse på for at få indført nye regler, der skal gælde for alle fremtidige handler, hvor eksisterende landbrug SKAL udstykkes ved salg, hvor bopælspligten genindføres for fremtidige handler med landbrug, hvor der er et loft over hvor meget jord man må købe og hvor mange dyr man må eje fremadrettet efter køb.

Desuden vil jeg foreslå at vi presser på for at ændre den måde Danmark bruger landbrugsstøtten. Den skal fremover gå til økologiske, biodynamiske, regenerative og perma-kultur-landbrug, uanset størrelse, og til økologisk landbrug in transition. Dvs. at man får støtten i det øjeblik at man omlægger til økologisk, og ikke først efter tre år, når man kan få stemplet. Det vil anspore flere til at omlægge, hvis de ikke taber støtte i processen.

Kommentarer(2)

for at kommentere.
Seneste kommentarer er indlæst.
På Landsmødet deltog jeg i en workshop, der handlede om hvordan unge skal få mulighed for at eje og dyrke bæredygtige landbrug. En væsentlig forhindring er økonomi. Jo større ejendommene bliver, des vanskeligere er det, at komme ind på markedet økonomisk. Jeg mener også at der kan argumenteres for at jo større et landbrug er, des vanskeligere er det at drive det økologisk. Jo flere dyr man har, des vanskeligere er det at få dem ud på græs. Det er størrelsen på de danske landbrug, der giver de industrilignende forhold, hvor det skal være effektivt, store maskiner skal kunne komme rundt, og dvs. sige store marker, drænet jord, væk med markskel og brug af pesticider og kunstgødning. Vi ser en grøn bevægelse og en interesse fra ungdommen i at dyrke på en anden og langt mere bæredygtig måde. Ejerforhold og bopælspligt kan skubbe til den udvikling.
  • ingen likes
Profil af Lise Norre
Sendt af:Lise Norre
for 4 uger siden
Vil du forklare hvorfor ejerforhold og bopælspligt i landbruget er en DN-interesse. Jeg kan tydeligt se at det er en politisk interesse. Men da et landbrug har de samme rammevilkår uanset bopælspligt og ejerskab, så kan jeg ikke helt se DN-interessen. Den der med at den lokale landmand opfører sig naturmæssigt pænere fordi han/hun møder lokalbefolkningen ned i Brugsen holder ikke i længden. Landbrug (også de små lokale) er en industri der skal løbe rundt.
  • ingen likes
Antal likes i alt: 3, total dislikes: 0
. Log ind for at stemme.

Del

Nuværende status

foreslået