Tilsyn med kommunernes forvaltning af Naturbeskyttelsesloven
Fra "Aktivitetsplan 2022-23 (AP)"
Gå til projektet

DN bør engagere sig i tilsynet med kommunernes forvaltning af Naturbeskyttelsesloven
Dårlig eller mangelfuld forvaltning har ført til en katastrofal nedgang af biodiversitet på næsten samtlige private og kommunalt ejede naturområder.
Det er fint at foreningen arbejder ihærdigt på at skabe mere ”urørt” natur, men driften af landets §3, N2000 Fuglebeskyttelse/Habitater og øvrige grønne områder viser at landbruget driver intensiv græsning (tilskudsfodring) og/eller høslæt. Naturområderne kunstgødes, sprøjtes og bearbejdes hårdhændet for at øge kød- og foder produktion mest muligt.
Tidligere førte biologerne i amterne (før 2006) tilsyn med kommunernes håndhævelse af Naturbeskyttelsesloven, men nu er al det som tidligere blev kaldt ”pleje” ændret til kommerciel drift. Selv EU-landbrugsstøtten er blevet ”gearet” til profitmaksimering på §3 og N2000 områder. Det er horribelt at Landbrugsministeriet ved uddeling af EU landbrugstilskud ikke fører (eller ønsker at føre) nogen som helst kontrol med om driften af et areal er i overensstemmelse med Miljøstyrelsen vejledninger vedr. Naturbeskyttelsesloven og N2000 EU-direktiver.
For en del år siden foretog Miljøstyrelsen en større stikprøvekontrol af om kommunerne var i stand til at forvalte §3 områderne, hvilket resulterede i afsløring af et meget stort antal sløjfede eller misligholdt §3 arealer. Jeg husker at i Esbjerg kommune var det næsten 500 områder medens det i Varde vist var over 600 arealer.
I forbindelse med et ZOOM møde vedr. Naturnationalparker forespurgte jeg Rasmus Ejrnæs om hvilken Bioscore (grundlaget for beregning af Naturkvalitetsindekset) man skulle forvente for et nyligt udpeget §3 område? Efter lidt betænkningstid svarede han: ”en bioscore på 11-12”, hvilket giver god mening da disse værdier netop svarer til et NKI på 100 (%), svarende til at et §3 område netop bør kendetegnes ved at den ”gode natur” er blevet genoprettet 100%.
Hvis man panorerer på Miljøstyrelsen biodiversitetskort opdager man hurtigt at næsten samtlige §3, N2000 og andre grønne områder har en bioscore på 1 (hvilket svarer til en intensivt drevet græsmark med stude eller mælkekreaturer og/eller intensiv høslæt. En bioscore på ”nul” er per definition en mark i omdrift (korn- eller majsmark).
Læg mærke til at selv §3 og N2000 områder kun sjældent ligger meget over en bioscore på 1.
I DN Esbjerg har vi gennem nogle år foretaget en systematisk anmeldelse af tilskudsfodring på naturområder. Typisk er græsningstrykket på disse arealer 5 til 10 gange højere end Miljøstyrelsens retningslinjer. Dyrevelfærdsloven er dog kun sjældent overtrådt.
Hvad bør DN gøre:
a) Arbejde for at få Miljøstyrelsen til at udsende entydige og enkle retningslinjer for om og hvornår der kan tillades tilskudsfodring.
b) Miljøstyrelsen bør pålægge landbrugsministeriet i forbindelse med EU-landbrugsstøtte at udarbejde krav om maksimalt græsningstryk samt i forbindelse med husdyrindberetning og kvælstof indberetning, at givne vilkår er overholdt.
c) Kommunerne skal sikre at der altid udarbejdes en driftsplan for ethvert hegnet græsningsareal, hvor en større eller mindre del er omfattet af §3 og/eller N2000.
d) Kommunerne bør pålægges at udarbejde driftsplaner (plejeplaner) for samtlige kommunale forpagtningsaftaler vedr. afgræsning.
e) Revidere Naturbeskyttelsesloven sådan at driften af naturarealer udelukkende skal være med henblik på pleje og ikke produktion af kød/græsfoder.
