Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Udfordringer for DN´s lokale bestyrelser

Fra "Indsatsområde: Frivillige og aktive"

Gå til projektet

Som jeg ser det er der en del udfordringer for DN´s lokalafdelinger, lad mig prøve at remse op med en masse HV. Spørgsmål:

 1.     Hvordan får man en afdeling til at fungere således at alle føler ejerskab i hvad der sker

2.     Hvordan sikrer man kontinuiteten i afdelingen

3.     Hvordan får man aktiveret øvrige aktive i afdelingen

4.     Hvordan formidles vidensdeling med andre afdelinger.

5.     Hvordan involveres andre grønne

 Ad 1. Jeg har ikke noget belæg for at påstå det, men følelsen er at der mange steder er nogle få der virkelig driver arbejdet i bestyrelserne. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt af flere grunde, som f.eks.

1.     Meget af arbejdet kommer til at afhænge af formanden, der er i fare for at blive overbebyrdet med opgaver, og måske kører ”sur” i det. Det har også den effekt at nogle måske føler sig overset, eller marginaliseret.

2.     For at sikre der kan ske en kontinuitet og udvikling i en afdeling er det netop vigtigt at så mange som muligt deltager i arbejdet. Hermed ikke sagt at alle skal lave det samme, det er slet ikke sikkert. Måske er der en der har indsigt i et specifikt område, f.eks. vandplaner eller biologi, så må disse kompetencer bruges, nogle er måske bedre til noget praktisk, og så videre.

3.     Vigtigt at få arbejdet fordelt, f.eks. efter årsmøder, så alle føler at de har noget at bidrage med, og føler ejerskab i afdelingens funktioner.

4.     I de fleste kommuner er der en del ”ildsjæle” der brænder for et eller andet projekt, f.eks. vedligeholdelse af et naturområde, vandløb, høslætlaug lystfiskere, og ornitologer mm, det ville være givende for afdelingerne at få så mange som muligt til at arbejde sammen med afdelingen og få deres viden med i afdelingens virke. De behøver måske ikke være direkte med i bestyrelsesarbejdet men mere som ad hoc grupper. Der er mange der ikke orker eller har overskud til at være bundet af faste møder mv.

Hvordan får vi så flere til at interessere sig for bestyrelsesarbejdet. Der bliver ofte sukket over at det er de ”gråhårede” der styrer det hele. Jeg mener ikke det i sig selv er et problem, stor erfaring og overblik er vigtig i arbejdet. At få de unge og børnefamilierne med er ingen let sag, det har været diskuteret i alle de efterhånden 30 år jeg har været aktiv i DN. Unge mennesker har en lang dagsorden: De skal uddanne sig, de skal etablere sig og stifte familie, så er der ikke så meget overskud til så meget mere. Men de vil jo gerne, vi oplever det f.eks. til Naturens Dag, der kommer der rigtig mange, de tager også gerne med på f.eks. nattegaleture og lignende.

 Alt det for at skitsere at der er faktisk mange ting en bestyrelse skal kunne, og det et er vigtigt at huske at det hele foregår på frivillig basis, så en stor grad af empati og menneskesyn og forståelse er også vigtigt.

Samtidig med at så mange som muligt skal være aktive, er det også meget vigtigt at vi fremstår som en enhed udadtil, vi må aldrig udstille uenighed, det vil straks blive brugt af dem der ikke vil os det noget godt.

Efter mange år på arbejdsmarkedet, både privat og offentlig ved jeg at det hele ikke en let ting, virksomheder og organisationer bruger kæmpesummer på samarbejdsøvelser mm. En DN afdeling skal også samarbejde, men her tror man forunderligt nok at det hele kan klares uden nogen videre uddannelse!

Jeg efterlyser kurser for alle medarbejdere i en afdeling, som ikke omhandler noget specifikt, men mere hvordan man tackler opgaverne. Jeg kunne også godt tænke mig noget erfa udveksling eller ligefrem erfagrupper, hvor man kunne diskutere hvad der skete andre steder. Møder og udveksling kunne sikkert foregå virtuelt, nu er vi jo alle blevet tvunget til at bruge Zoom og lignende. Jeg er udmærket klar over at vi har samråd og forskellige netværk, men de er alt andet lige også ret så specifikke. En model kunne også være flere organisationskonsulenter, der kunne fungere som forbindelse mellem lokalafdelingerne og sekretariatet.

Jeg værdsætter fuldstændig et stærkt sekretariat, men afdelingerne er foreningens øjne og øre lokalt, de kan følge med i hvad der sker rundt om i landet, det har sekretariatet ingen mulighed for, derfor er det vigtigt med nogle kompetente afdelinger landet over.

Kommentarer(22)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
gode og kloge ord. God ide med et samarbejdsmøde i afdelingerne, så vi får indsigt i hvordan andre arbejder. Ledelse, samarbejde og konflikttrappen kunne indgå.
    Profil af Allan Nyhus
    Sendt af:Allan Nyhus
    for 5 år siden
    Hej @Arnold Simonsen Man kunne måske arbejde mere med eks. udvalg/projektgrupper eller frivillige der ikke behøver være en del af bestyrelsen? Eks. kunne man søge en frivillige til at opdatere hjemmesiden. Eller til at tage gode billeder. Altså at man beskriver opgaverne mere præcist og søger efter personer til det. I en svømmeklub har man eks. en række tidtager opgaver. Det er en helt enkelt opgave, som man altid kan finde en person til. Hvad er DNs tidtager opgaver? Kan vi definere dem, så kan det være en vej ind som DN aktiv, hvor man ikke behøver gå all ind i bestyrelsesarbejde fra dag.
    • 1 like
    @Allan Nyhus Enig. Det er en meget velprøvet og vellykket tilgang, som de, der ikke har prøvet det endnu burde prøve. Nogle gange kan det endda være en måske lidt famlende lokal gruppering, man kan tilbyde et "fodfæste" og noget sparring og nogle af DNs mange resurser.
      @Allan Nyhus Hej Allan. Helt enige mht at involvere frivillige eller grupper i arbejdet. Det er netop nogle enkeltsager mange unge / yngre mennesker involverer sig i. Det kan måske være at pleje et grønt område, aktive i grundejer og boligforeninger, botaniker og ornitologer samt ikke mindst sportsfisker. Vi skal være bedre til at trække på deres ressourcer, og mere som en slags ad hoc medlemmer.
      • 3 likes
      Det er en super god og relevant diskussion. Jeg synes også der er god inspiration at hente på aktivsiden: https://aktiv.dn.dk/organisationen/lokalafdelinger/alt-om-arbejdet/
      • 3 likes
      @Niels Hermansen Helt enig håber det bærer frugt. Når man læser i velkomstfolderen under "Livet i en bestyrelse" er det godt nok mange krav der stilles, både stor faglighed og evne til at lede en afdeling, og alt i folks fritid.
      • 1 like
      @Arnold Simonsen Det er højst tænkeligt at den efterhånden ??? år gamle tekst kan og bør skrives om. Samtidig er det også reelt nok at selve det at "tegne" DN lokalt er et ansvar, der fører dit og dat med sig. Men der er folk, som "lever" med i en afdeling uden at behøve have så stort ansvar selv. Og man kan være mere eller mindre fast tilknyttet med et meget mindre ansvar og meget begrænset opgave"portefølje". Det bør nok skrives ind. Og så tror jeg bestemt at NÅR vi får gjort de emneorienterede netværk mere accepterede og facilliterede, så bør der også være en tekst om "livet i" sådan et. Endelig er der det helt fundamentale at "ingen" læser hvad der gemmer sig rundt omkring på hjemmesider. Og DNs er endda langt fra blandt de mest overskuelige. Men det kan heldigvis fixes. Masnedøgade vrimler med kommunikationspersonale, så det burde være en smal sag at lave noget strategi og hjælpe med at information bliver opdateret, relevant og nemmere når frem til de rigtige læsere i en form etc, som inviterer til at læse det. (Håber bare ikke, de er for optaget af smarte modetrends indenfor "faget", for dét kan nemt afspore istedet. Nå, vi får se.
        @Arnold Simonsen har fat i noget meget vigtigt: Hvordan bliver afdelingerne bedre til at tackle alle de forskellige udfordringer og krav, som skal opfyldes for at være en velfungerende, samarbejdende og proaktiv gruppe? Jeg har prøvet at konkretisere nogle af de ting, som vi gerne vil kunne: • At omsætte de mange initiativer og kampagner fra sekretariatet til det lokale niveau • At blive bedre til at gribe de initiativer, som opstår i lokalsamfundet omkring konkrete problemer og kampe, som dukker op • At få nye ideer til at organisere det ”daglige DN-rugbrødsarbejde” • At få konkret inspiration til at være mere opsøgende og tage initiativer, som udspringer af konkrete, lokale problemstillinger • At blive bedre til at rekruttere nye kræfter til bestyrelser og arbejdsgrupper • At blive bedre til at bruge og udnytte de mange IT-værktøjer, som afdelingerne har til rådighed Et af svarene på vores bønner er en bedre betjening af afdelingerne med lokalkonsulenter, som skal kende forholdene i lokalområdet (regionen). Ideelt set bør det nok være én lokalkonsulent pr. region. Og de skal være bosat lige der, hvor de også skal betjene afdelingerne, så samarbejdet bliver let, "indforstået" og smidigt! Og det handler om minikurser, håndholdt vejledning, hurtig og fleksibel indsats, praktisk hjælp. Foreningspolitisk set vil det kræve, at nogle økonomiske ressourcer - dog i begrænset omfang - flyttes fra sekretariatet og ud i landet, hvor de aktive lever og virker. Det bør kunne lade sig gøre!!
        • 2 likes
        @Jørgen Jørgensen En yderligere konkret måde for afdelinger til at blive bedre til udfordringerne er den, jeg har skrevet en kommentar om lige her i nabobidraget: Et netværk for afdelingsaktive om et af de emner, vi har tilfælles. Ikke alle bestyrelsesmedlemmer, men alle bestyrelser har et eller flere medlemmer (måske i en arbejdsgruppe eller udvalg), der tager sig af en bestemt opgavetype. Det kan være om myndighedsafgørelserne, som jeg skrev om dér, men det kan også være om andre af de opgaver / pligter, som nogle finder svære og andre i helt andre bestyrelser har overskud til at råde og vejlede om. Det skal DNs organisering da støtte op om.
        • 2 likes
        @Jørgen Jørgensen Som Jørgen ganske rigtigt remser op, er der utroligt mange ting en afdeling skal forholdes sig til og vide noget om, og netop her er der brug for bedre assistance måske i form af lokalkonsulenter, men især lokalkonsulenter der kender til naturen og udfordringerne i lokalsamfundet, og ikke så meget kan sparre med diverse IT sager. Men jeg mener stadig at der er brug for en generel bedre uddannelse af bestyrelserne, og langt bedre til at sparre med andre afdelinger gennem erfagrupper og lignende.
          Det er meget givende, at kunne debattere og stille "kvajede" spørgsmål / tak for svar.
          • 1 like
          @Kirsten Lodal Askekilde Der findes ingen dumme spørgsmål, kun dumme svar!
            Ja - rigtigt set og et supert forslag. Det er dumt, såfremt man vil spærre for medlemmer, som gerne vil gøre en aktiv indsats til Ad hoc opgaver og sagsarbejde. Især hvis nye medlemmer indmelder sig, for at gøre en aktiv indsats for netop deres eget lokalområde, hvor der kører en sag - kan vi tillade os at sige Nej - her er lukket, vi vil ikke have flere medlemmer med i denne gruppe - Kan man det ? . Hvad mener I - kan man blive for mange i en arbejdsgruppe? Mon ikke det nye medlem udmelder sig fra DN igen, hvis man ikke er velkommen til at yde en indsats for ens " hjertesag. " Lad mig høre jeres erfaringer?
            • 1 like
            @Kirsten Lodal Askekilde Interessant spørgsmål, hvad der gør en arbejdsgruppe velfungerende. Det kunne være spændende at høre jeres erfaringer. På den ene side er vi en demokratisk forening, der er åben for alle. På den anden side er der en række forudsætninger og processer, der skal på plads, før et team bliver velfungerende og kan producere resultater: Fx at man har afstemt forventninger og aftalt arbejdsformer og formål. Man kunne måske aftale nogle tidspunkter, hvor grupperne er "åbne" for at optage nye medlemmer? Eller at grupper ønsker og annoncerer efter at få særlige kompetencer ind? Et andet svært spørgsmål er, om man kan bede nogen forlade en arbejdsgruppe, hvis de fx ikke er aktive eller kommer i konflikt med de øvrige deltagere (ikke at forveksle med at have divergerende meninger, som jo kun er sundt).
            • 1 like
            @Mikkel Havelund Et hjørne af dét er at man KAN være nødt til at smide nogen ud med forskellige manøvrer. Fordi nogle (heldigvis få) bare har nogle problemer med adfærd eller andet, der udspiller så kraftigt i en gruppe at arbejdet afspores og de andre flygter. Det er en vanskelig ledelsesdisciplin, og ét af hjælpemidlerne er at hyre en dyr konsulent udefra til det "beskidte" arbejde. Vi havde engang en organisationskonsulent, der godt ville og kunne dette (og måtte, skal man måske tilføje). Ikke uden at få fjender, men heller ikke uden at få venner og taknemmelige.
            • 2 likes
            @Bjørn Petersen - Du forklarer, hvordan man kommer af med besværlige medlemmer i en gruppe. Jeg efterspurgte, hvordan man kommer ind i en bestående arbejdsgruppe med et emne, som optager en meget . Bør bestyrelsen bestemme om nye deltagere må deltage i en bestående gruppe? - Uden man kender det nye DN medlem? Nye DN medlemmer kan tiltrækkes , når et emne er højaktuelt i lokalområdet?
              @Kirsten Lodal Askekilde Én erfaring blandt sikkert mange er at folk med (fx lokale) hjertesager ofte (men ikke altid) meget gerne vil have hjælp, og også samarbejde med hjælperen, DN som jo har flere resurser og større kendskab til både regler og lokale myndigheder oma. Men at det ikke nødvendigvis betyder at det er praktisk eller attraktivt for dem at indgå i en DN-baseret arbejdsgruppe som sådan. Hos os behandles de "kørende sager" i plangruppen. Det sker mest v hj a podio, som egner sig fint til at drøfte sagen med kommentarer og lægge udkast til høringssvar etc. Man kan godt invitere en ekstern ind i podio, men så skal hen l i i g e lære at bruge det. Podio er ikke helt selvforklarende. Plangruppen holder også møder (Zoom for tiden), men her snakkes en stribe myndighedsafgørelser igennem, og dét vil den enkelt-lokalsag-motiverede som regel nødig. Så min hovederfaring med sådanne henvendelser om en aktuel lokal sag er at det som regel fungerer at rådgive og forklare om baggrund osv. Her i kommunen har naboskaberne som regel allerede organiseret sig i mere eller mindre løse grupper imod den aktuelle trussel, og det kan bestemt lønne sig at DN støtter op om dem - med råd og dåd. Det kan også kaste medlemskaber af sig, og måske en sjælden gang en plangruppeaktiv, der bliver hængende. Men for DNs lokale ry er det uvurderligt, og ad dén omvej kan det også give god basis "rekruttering". Vigtigst: Ved at hjælpe dem øger man jo chancerne for at deres arbejde lykkes (med mål, der oftest overlapper, skønt sjældent 100% sammenfalder med DNs). Ofte sender DN Roskilde en parallel , men ikke ens indsigelse eller klage i en sag. Og som regel udveksler vi og hin gruppe nogle kladder eller koordinerer endda lidt. (Folk, der henvender sig for at være permanent aktive med sagsbehandling i et område har jeg ikke meget erfaring med. Men der melder sig "løbende" nogle, der vil lave planarbejde - og det falder naturligt at de fleste særligt fokuserer på deres hjemområde. Og nogle af dem bliver heldigvis hængende. Andre får andre interesser, men tager et godt indtryk af DN med sig og spreder god stemning hvor de kommer hen.
              • 1 like
              @Bjørn Petersen - tak. Der er meget at lære . Jeg ville ønske , at der bliver lavet flere kurser, dels i Podio, men også Sagsstyring, gennemgang af lovområdet . Det er svært for menig mand/kvinde at springe ud i - Måske kunne vi få en gennemgang af en typisk sag. Det er nemt at lave fejl og jeg tror , at dette holder mange tilbage.
              • 1 like
              Rigtigt godt forslag, @Arnold Simonsen! Du sætter fingeren på de udfordringer, som jeg tror mange kan nikke genkendende til, og foreslår gode løsninger som erfaringsudveksling, uddannelse og sparring fra sekretariatet. Det kan vi sagtens blive meget bedre til. Hvis man slår "bestyrelse" op i Den Danske Ordbog, så står der "en gruppe (valgte) personer der har et overordnet ansvar for eller varetager den daglige ledelse af et foretagende, fx en forening eller en virksomhed". Jeg tror, at mange afdelinger er kommet til at placere alt arbejdet inde i bestyrelsen og således utilsigtet bliver en flaskehals eller spærrer for dem, som gerne vil levere en indsats - bare ikke i en bestyrelse. Hvis vi bliver bedre til at organisere og uddelegere, tror jeg, at vi kan få nye typer af aktive ombord i afdelingerne. Der er brug for dem.
              • 2 likes

              Del

              Sendt af

              Nuværende status

              foreslået