Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Udpeg en lokal Aktiv-koordinator

Fra "Indsatsområde: Frivillige og aktive"

Gå til projektet

Når det lykkes at tiltrække nye kræfter til lokalafdelingen, er det vigtigt at vi gør en aktiv indsats for at fastholde dem. Derfor har vi formuleret en ambition om at blive bedre til at modtage nye aktive og definere opgaver, som de kan udføre. Men hvordan gør vi det i praksis?

Én mulighed kunne være, at udpege en ”Aktive-koordinator” (eller hvad vi nu skal kalde hende m/k) blandt de aktive – gerne med ophæng i bestyrelsen – som har til opgave at introducere den nye aktive til DN som organisation og til afdelingen specifikt. Herunder, at præsentere den nye for de øvrige aktive, identificere potentielle arbejdsopgaver og sørge for en gensidig forventningsafstemning. Siden kan den nye aktive ideelt set tilknyttes én eller flere ”mentorer”, som sørger for en ordentlig introduktion til de konkrete arbejdsområder, der bedst matcher den nyes interesser.

Således skaber man dels en funktion for udadvendte bestyrelsesmedlemmer med sociale kompetencer, man aflaster formanden og de, der måske hellere bare vil beskæftige sig med det strengt faglige, og endelig etablerer man en organiseret modtagelse af nye aktive, som alt andet lige øger sandsynligheden for fastholdelse og dermed også for en styrkelse af afdelingen.

Ren win, win – og win:-)

Kommentarer(1)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Det er en rigtig god ide med en aftale om hvem der har ansvaret for at modtage nye aktive. I mindre afdelinger er det nok en opgave til en der også har andre kasketter på.

    Del

    Sendt af

    Nuværende status

    foreslået