Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Udvikle de aktive gennem uddannelse og ved at afstemme roller og ansvar

Fra "Indsatsområde: Frivillige og aktive"

Gå til projektet

Uddannelse er et stærkt redskab, der kan forandre verden. Dels er det motiverende for den enkelte at dygtiggøre sig inden for det naturfaglige eller nogle af de kompetencer, som kræves i DN. Dels kan vi gennem uddannelse løfte vores arbejde i foreningen til et højere niveau, fordi de aktive kan varetage opgaverne bedre. 

Når man bliver aktiv i DN, skal man derfor løbende tilbydes uddannelse på de felter, hvor man skal løse opgaver eller der, hvor ens interesse findes. Det er vigtigt, at uddannelsen følges op af afstemning af forventninger til rolle og ansvar mellem den frivillige og aktivkoordinator/bestyrelse. Derved opnår den enkelte en følelse af at være værdsat og spille en vigtig rolle, mens DN nyder godt af aktive, der kan påtage sig flere eller sværere opgaver.  

Eksempler på tiltag: 

  • Naturens Universitet styrkes med flere kurser, der understøtter DNs vision, eksempelvis: Hvervning af medlemmer lokalt, Rollen som aktivkoordinator, formandsrollen, interessevaretagelse, sager, kommunikation & web. Der tilbydes også kurser om grønne temaer som naturformidling, fugle og svampe mv. Kurser og læring skal tænkes på mange måder - både digitalt, gennem netværk og ved sidemandsoplæring. 
  • En personlig samtale og udviklingsplan udvikles som model og værktøj, til aktivkoordinator eller formand som mulighed til at planlægge uddannelse for den enkelte aktive og stille forventninger til ansvar. 

 Snitflader til andre indsatser: 

En lang række af de forandringer, som visionen sætter fokus på, kan understøttes med relevant uddannelse, så udbuddet skal udvikles i det lysEndvidere kan uddannelse ses som et trækplaster til at få nye medlemmer og frivillige samt at fastholde disse. På ungeområdet fremhæves ligeledes, hvordan uddannelse og nye ansvarsområder kan virke motiverende. 

Vurdering af ressourcetræk: Vi gør det allerede i dag, så det er i høj grad et spørgsmål om at se på området med friske øjne og øge udbuddet visse steder samt undersøge efterspørgslen mere nøje. Digitalisering vil også kunne spare omkostninger til lokaleleje samt gøre uddannelsesmuligheder tilgængelig med det samme. 

Eksempler på ideer fra vores DN 

Uddannelse er vigtig for at skaffe og fastholde nye aktive 

Kommentarer(12)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Mange gode tanker i oplægget her. En af de ting som jeg selv har haft nytte af og bidrager med i frivilligt arbejde er en mentor. Det virker rigtig godt med en erfaren mentor, der kan hjælpe på vej i en organisation som DN. Og det er en god måde at give tilbage til organisationen, når man selv er blevet erfaren og måske ikke længere er helt så aktiv som man har været.
  • 3 likes
Jeg synes virkelig det er et fint oplæg Sophie Lundbæk er kommet med, meget af det jeg kunne ønske mig er heri. Så er det kun at håbe at de forskellige afdelinger tager vel imod de ting der udbydes
  • 2 likes
@Arnold Simonsen Jeg vil håbe, der kommer både udbud og efterspørgsel efter dét, der egentlig er sagens kerne / foreningens hovedopgave: Naturbeskyttelse gennem fredninger og andre virksomme midler. Og selvfølgelig nogle nødvendige hjælpediscipliner.
  • 2 likes
@Bjørn Petersen Det kan du have ret i ... måske er der behov for lige at se om vi rent faktisk ender med at blive bedre til at beskytte naturen og ikke 'bare' tiltrække og fastholde medlemmer?
  • 2 likes
@Christian Nielsen ordet 'fredning' optræder kun en gang i alle de emner, der er under dette punkt (fraregnet kommentarer fra @Bjørn Petersen og mig selv). Dette her forslag fra den initielle debat rammer hovedet på sømmet: https://vores.dn.dk/da-DK/ideas/storre-lokalt-ejerskab-til-dn-fredningsprojekter Vi kan i DN ikke være venner med alle, når vi gør det vi mener er bedst for naturen og biodiversiteten. Hvad mangler der for at vi kan udnytte den store interesse for at forbedre vilkårene og fremtiden for vores alles natur?
  • 1 like
@Bjørn Petersen Helt enig i hvad der er hovedopgaven, men den løses måske også bedst hvis alle kan se sig selv deri. Det er jo ikke givet at en meget engageret formand f.eks. er den der altid formår at få samarbejdet til at fungere. De fleste vil jo gerne have ejerskab i hvad der sker, men det er også nødvendigt med en prioritering, og måske ikke altid bruge tiden på særinteresser. Hele denne kompleksitet tror jeg kræver nogle empatiske evner, men måske også nogle redskaber til at håndtere det.
  • 1 like
Fint. Det vil jeg gerne være med til, hvis jeg kan får mulighed til lave noget med det bagefter. 👍
  • 1 like
"personlig samtale og udviklingsplan" - "som model og værktøj" kan nok være en kvalitet for nogle aktive og vil helt sikkert være en effektiv repellant mod andre. Efter min erfaring vil den afskrækkende effekt dominere hos l a n g t flertallet af de interesserede. For de ankommere + modtagere, der har lyst, evner, tid og vel især INDSTILLING til at gå ind i det, kan det sikkert styrke både gensidigt kendskab, motivation og forventningsafklaring. Altså i den længere eller kortere tid, der går indtil den aktive af alle mulige andre, formentlig helt forståelige og upåvirkelige grunde får for travlt med andre ting. Konceptet (især at "samtale" struktureres som model og værktøj istedetfor at være ægte medmenneskeligt spontan og personlig) kan for nogle få føles betryggende. Og for langt de fleste som en unødig, måske besværlig, måske endda ligefrem fremmedgørende omvej. For nogle aktivkoordinatorer eller formænd kan det være en lettelse at have noget at holde sig til. For de fleste med gode sociale kompetencer og følsomhed vil det være helt overflødigt. Hvis man ikke har stort behov for støtte, vil det i langt de fleste tilfælde medføre klart mere ekstra arbejde end ekstra udbytte. Samtale "som model og værktøj" passer fint til en professionel koncerns "systemverden" og meget ufint til en ulønnet medlemsforenings "livsverden".
  • 2 likes
@Bjørn Petersen Ang. “samtaler” - det skal helt sikkert ses som redskab i værktøjskassen, der kan vælge efter behov. Som “ny” i DN kan det være svært at navigere selv i muligheder og opgaver. Der kan en sådan samtale have stor værdi til at få nye sluset godt ind i foreningen. Der er allerede gode erfaringer i flere afdelinger med sådanne samtaler. Også for “gamle” frivillige” kan en dialog om ønsker, muligheder og kompetencer være med til at revitalisere motivation og samarbejde. Selvom mange foreningsaktive med garanti nyder de frie rammer - særlige dem der kender det hele indefra - så kan det også være frusterende og føles som tidsspilde ikke at have nogle aftaler. Moderne mennesker vader i muligheder til at spendere den kostbare fritid - vi skal evne at gøre det konkret, hvad man kan bidrage med, ellers går de frivillige andre steder hen. Vi skal naturligvis finde en model, der passer til DNs ånd - hvor vi er åbne for, at frivillige har forskellige behov.
    Profil af Niels Hilker
    Sendt af:Niels Hilker
    for 5 år siden
    @Bjørn Petersen - Jeg forstår din betænkelighed ved, at vi som aktive løbende skal udsættes for personlige samtaler og udviklingsplaner. - Du har ret i, at det er værktøjer fra systemverdenen. Umiddelbart kommer jeg til at tænke på de årlige MUS samtaler, som er udviklet til organisationer, hvor magt hierarkiet entydigt er topstyret. Sigtet med disse samtaler er af afstemme topledelsens mål og medarbejderens karriere- og udviklingsplan. Det vil – som du også skriver – passe dårligt til den ulønnede del af en medlemsforening som DN. Arbejdet i lokalafdelingerne – i hvert fald i Sorø, hvor vi har omkring 40 aktive – er kendetegnet ved arbejdsglæde og tillidsfuld arbejdsdeling med plads til både hånden og hovedet. Én aktiv brænder for at hæge om hasselmusene og tilse hasselmuskasserne, en for at overvåge myndighedsafgørelserne og en for at arrangere en tur, hvor vi lytter til nattergalens sang. De aktive er ikke styret af en udviklingsplan eller instruks fra oven, men af glæden og lysten til at gøre en forskel. Vi bidrager med den tid og de ressourcer, vi nu synes vi kan stille til rådighed for DN. Til gengæld tror jeg indsatsen med at skabe en bedre modtagelse af nye aktive er meget vigtig. En indledende personlig snak for dels at byde velkommen, introducere til afdelingen og afsøge, hvor og hvor meget den nye i kredsen har lyst til at bidrage, vil give et solidt fundament. - Men det er så et af de andre indsatsemner.
    • 4 likes
    Det er måske også en god ide at holde kurser for interesserede, der IKKE er DN-aktive / frivillige endnu; måske ikke engang medlemmer. Under en eller flere forskellige ordninger. Fx sælge dem gennem virksomheder eller foreninger eller ved hjælp af fondsstøtte. Fx udlodde enkelte (overtallige) pladser; det sker alligevel ikke sjældent at det er svært at fylde kurserne op. Måske kan det være en god måde at lokke potentielle aktivister nærmere. Og måske også til at få ekstra indtryk af hvordan de potentielle tænker, og niveauer af deres biologiske dannelse etc.
    • 1 like
    @Bjørn Petersen Helt enig i, at Naturens Universitet rummer et stort potentiale for aktive, frivillige i bredere forstand, medlemmer og sågar ikke-medlemmer. Både i forhold til at gøre flere interesserede i DN, men også for at påtage os en samfundsopgave ved at genlære befolkningen deres forståelse for naturen.

      Del

      Sendt af

      Nuværende status

      foreslået