Understøtter afdelingernes økonomiske rammer afdelingernes formål?
Fra "DN's organisering og arbejdsformer"
Gå til projektet
I DN har vi valgt at have en central økonomifunktion, som håndterer bilag og betalinger. Det er effektivt og giver god kontrol med vores midler. Til gengæld kan det opleves som snærende bånd lokalt, fordi afdelingerne er underlagt nogle regler, der skal sikre, at foreningens midler bruges efter formålet. Læs reglerne her: https://aktiv.dn.dk/organisationen/okonomi/okonomi/
Rep. har tidligere besluttet, at vi skal evaluere på den nuværende model. Mit spørgsmål er nu, om I er tilfredse ude i landet, eller har ønsker til eventuelle justeringer af modellen? Det kunne være et overordnet budget, der kan bruges med større frihed (der følger så en opgave med kontrollere og dokumentere)? Det kunne også være budgetter, som ikke indrettes pr. arrangement, men efter antal medlemmer eller antal aktive. Det kan også være behov, som afdelingerne har, som falder uden for de nuværende regler såsom it eller konferencer (uden for kommunen).
Kom gerne med input her. Og ellers hold øje med afdelingspostkassen, da vi i sekretariatet sammen med Organisationsudvalget planlægger at udsende en lille rundspørge, så vi får lidt statistik på jeres behov.

PS. Det er vedtaget af Rep., at afdelingerne kan bruge op til 10.000 pr. arrangement med forhåndsgodkendelse.
