UNG-afdelinger begrænses af vedtægt om at være studerende

@Allan Nyhus Hvis man ønsker medlemmer for medlemstallets skyld, så vil det nok hjælpe. Men jeg mener ikke at 200,- om året skræmmer nogen væk. Hvis der samtidig er et udvalg af medlemsfordele, så ser jeg ikke nødvendigheden af et gratis medlemskab.

@Allan Nyhus Hej Allan. Jeg har personligt ingen begrænsning for hvem, der må være med, det er vidst kun vores vedtægter der har det. Og jeg mener ikke, at nogle målgrupper som sådan er mere oplagte end andre - alle kan have en interesse i at være med i DN Ung, uanset deres faglige eller personlige baggrund. I forhold til nogle af de ting, som vi laver meget af i DN Ung, så ville eventkoordinatorer, kommunikationsstuderende, naturformidlere, IT-studerende, medievidenskabsstuderende alle kunne bidrag indenfor de ting vi laver i skrivende stund, men der er jo nærmest ubegrænsede muligheder for, hvad vi kan lave. Det afhænger mest af arbejdsindsatsen fra de frivillige unge.

@Morten Kræpping @Allan Nyhus I min optik bør man kunne blive en del af en Ung-afdeling efter afsluttende 9. klasse. Det ville være en moderne opdatering af vedtægterne. Det er de unge som vil natur og klima mest. Vi bør lade dem være med. :)

@Morten Kræpping Hej Morten, det lyder som en god ide, og helt oplagt at få ændret på, både ift. at kunne favne bredere, men også at få skabt klarhed over hvad afdelingerne faktisk hedder :-). Må jeg spørge, hvad der i dag er omdrejningspunktet for fællesskabet i unge/studenterafdelingerne (hvis der kan svares entydigt på det), og har du nogen tanker om hvad det skal være i fremtiden hvis ung-afdelinger skal favne bredere? Sorry, ved det er et stort og åbent spørgsmål :-) Bh Søren, Sekretariatet

@Søren Mollerup Dawe Hej Søren. Det er er stort spørgsmål, som jeg ikke kan svare endegyldigt på, men jeg kan komme med nogle af mine tanker om omdrejningspunktet for fællesskabet. I DN Århus Ung er de fleste biologistuderende og dermed naturligt interesserede i naturen, men hvis DN vil favne bredere, skal der også være noget for de, som ikke er naturnørder, men måske bare helt almindeligt interesserede i naturen. Naturens Universitet er et kæmpe plus, når der findes nye unge, da de kan få flere kompetencer og opnå noget ved at være med i DN. Men igen er Naturens Universitet måske henvendt de naturnørdede. Og så vil jeg også nævne netværk, som Bjørn har nævnt flere gange. Hvis der kan er mulighed for at unge kan indgå i et netværk, hvor de kan få indsigt og bidrage til at gennemføre projekter, vil det også være en tiltrækningskraft - igen skal det ikke kun være for nørden, men favne bredere i projektemnerne. Jeg håber, at det giver bare en lille indsigt i ung-afdelingerne :)

@Morten Kræpping Tak Morten, det gør det bestemt, og jeg er helt med på at det var et meget stort spørgsmål jeg stillede :-)

@Søren Mollerup Dawe Jeg "blander mig lige lidt med noget historisk baggrund. Det kan give perspektiv og forkundskaber, som jo iflg H C Andersen er nyttige. I modsætning til RUC, hvor den første pioner-ung-afdeling IKKE overlevede at det stærke hold dimitterede og der desværre kom en nedgang bagefter (det hed dengang studenterkomite, den førstes lærer Peder Aggers opfindelse), så er der stadig en stærk UNG-afdeling tilknyttet KBH universitet. Jeg TROR da at den stadig er stærk. Jeg vil foreslå dig at spørge Line Gammelby (som er med i styregruppen for processen her; hun er jo kommet ind med UNG-afdelingsbaggrund. Der var tidligere en ikke helt ubetydelig modstand fra traditionelle afdelingsformænd mod at læreanstalter skulle have resurser, og måske især mod at de skulle repræsenteres i det foreningspolitiske styrende organ REP (hvor de på en måde heller ikke helt passer ind, da de hverken har den samme teoretiske medlemsdemokratiske basis som afdelingerne ELLER de samme forpligtelser og rettigheder, da de hverken "tegner" nogetsomhelst eller screener myndighedsafgørelser. På det grundlag kan man sige at de ikke har ret til eller baggrund for at lægge foreningens politiske beslutninger. Der var meget fokus på stemmeret dengang. Også for netværkenes vedkommende.) Der var flertal for at særbehandle studenterafdelinger / UNG-afdelinger positivt, bl a for at have en slags brohoved til fremtidens faglige ekspertise - og et godt rekrutteringsgrundlag. En del af de første studenterafdelingsmedlemmer blev hurtigt gode afdelingsmedlemmer o a godt. En overgang var der vist også noget i Nødebo.... Og der var også ønsker om (og vistnok også til en vis grad forsøg? med) at entrere med studenterkomitteer / UNG-afdelinger om at få dem til at lave bestillingsforskning, så at sige. Altså a la "videnskabsbutikker", hvor fx en afdeling får hjælp til at afdække noget fagligt. Det kunne fx være ridebane-toplags miljøbelastninger eller monitorering af vegetationsudvikling, eller .... Der var engang også tanker / drømme om at studerende på uddannelser som fx kommunikation, IT og andre naturbeskyttelsesmæssigt set "redskabsfag" kunne indgå i, eller selv danne studenterkomiteer / afdelinger, og på den måde give styrke til de andre dimensioner i DNs virksomhed. Det blev vist kun til lidt, men med den nu aktuelle mode i at interessere sig meget mere for natur og klima etc er tiden måske mere opportun til dét end i perioder hvor det var mere moderne at ville være mediestjerne eller yuppie og hvad det hed. Mode / tidsånd skal man ikke være blind for. Nogle andre og måske bredere foki for UNG-afdelinger skal jo klart nok tænkes anderledes, og velsagtens opfindes fra grunden. Det undgår vi nok ikke at INVESTERE lønnet arbejde i, hvis det skal blive til andet end spæde usystematiske forsøg. Jeg kommer til at tænke på om man på en smart måde kan udvide de læreanstaltbaserede afdelinger ...... (forvirrende navn, forøvrigt. da de på de nævnte områder + mangelen på et klart defineret geografisk udstrækning, som netop konstituerer de "rigtige" afdelinger er væsensforskellige fra "afdelinger" i gængs DN-terminologi). (Det får mig til at tænke på at HVIS denne strategiproces medfører at DN Netværk ikke længere opfattes som lidt suspekte, men må få mere status, resurser, anerkendelse og opgaver, så vil det være ... naturligt .... at ændre ordet "ung-afdelinger" til noget med "netværk" - da deres organisering mere ligner netværkenes organisering end afdelingernes.) ...... Altså udvide dem til at favne unge, der ikke har akademisk tilknytning, men alligevel kan være til gensidig glæde og inspiration, tværs over "elfenbensmuren". På en del af arbejdsdagene på Struckmann-fondens ejendom, Eskilsø, mødte DN UNG København fx tidligere talstærkt op, og mødte dér andre DæNder og øvrige aktivister. Der var dog en vis naturlig tendens, som der jo er blandt mennesker o a primater, til at man især søgte sine bekendtes selskab. Men sådan noget social engineering i gruppers møder med hinanden kan man jo også arbejde aktivt og målrettet med. (Ja, det blev langt. Så jeg afstår fra at elaborere her i dét med det sociale ingeniørarbejde, selvom det er fristende.)