Vandmiljø
Fra "DN's tværgående mærkesag i 2024/25"
Gå til projektet

Jeg synes det er tid til at kampagne for bedre vandmiljø fordi det bliver tydeligere og tydeligere at alle hidtidige vandmiljøplaner er løbet ud i sandet og Danmark svigter både befolkningen og internationale forpligtelser i dette. Lokalt spiller kommunerne en central rolle i forhold til efterlevelse af vandmiljøplaner, renseanlæg, vedligehold af vandløb med mere. Vandløbsplejen har i store dele af landet ødelagt åernes snoede forløb med negative konsekvenser for biodiversitet. Kampagnemål kunne f.eks. være "vi vil have åen tilbage". Bedre vandløbspleje spiller fint samt med afvikling af landbrug i lavbundsområder. På regionalt og nationalt niveau handler det om at styrke havmiljøet gennem pleje - f.eks. genplantning af ålegræs og anlæg af stenrev - samt selvfølgelig udfasning af skadelige fangstmetoder - vel især bundtrawl. Der er meget og vi kan ikke nå det hele men fokus på vandet burde kunne engagere og involvere alle afdelinger.
Vedlagte foto viser udsigt fra fugletårnet i Nivå bugten. Et lille areal , hvor der er skabt en oase for trækkende vadefugle, som har brug for et hvil på vej mod nord eller syd. Dette beskedne anlæg er til glæde for mange mennesker. Havet i baggrund er Øresund, som faktisk har gode bundforhold fordi trawl ikke har været tilladt i mange år.
