Vi har langt mere travlt end mange har gjort sig klart.

@Margrete Auken Du skriver Margrete: ” Noget af det værste der har ramt mig, er DN-København afvisning af solceller på den stærkt forurenede losseplads-grund i sydlige Valby.” Jeg vil godt spørge, om du ved hvad du snakker om. I miljørapporten for den grund (Valbyengen) som DN København ville have til natur i stedet for solceller, står der: ”For et scenarie 1, hvor det eksisterende terræn bevares, vurderes den miljømæssige betydning for jord og jordforurening som ubetydelig.” Scenarie 1 er anvendelse som grunden lå. HOFOR, der ville have solceller skrev, at de ikke havde data, der kunne sige om det var forsvarligt at opholde sig på grunden. DN København foreslog derfor, at der blev lavet nye boreprøver. De sidste data om forureningen lå helt tilbage til 90’erne. De viste, at forureningen dengang var meget ujævnt fordelt. For DN København var det klart, at var det farligt at opholde sig i området, skulle det ikke åbnes eller også skulle der laves foranstaltninger, så det ikke var farligt, som f.eks. at lægge et ekstra jordlag. DN København vurderede med de informationer, vi havde, at det var mest sandsynligt, at forureningen i jorden - for dem der opholdt sig i området - , ville minde meget om Amager Fælled. Amager Fælled var frem til 1973 losseplads og giftdepot. Det har ikke været vurderet, at det er farligt at opholde sig på Amager Fælled. Kommunen og HOFOR afviste imidlertid at lave nye boreprøver. Jeg synes sagen meget godt viser, hvordan ensidig fokusering på klima skaber dårlige løsninger. Det er for mig vigtigt, at vi finder løsninger, som tilgodeser klima, natur og menneskers trivsel, og at et tiltag for klima ikke unødigt ødelægger hensyn til natur og menneskers trivsel. Området (Valbyengen) hvor der skulle placeres solceller ligger som en klods midt i et stort og langstrakt grønt område langs Kalveboderne. En åbning af Valbyengen ville bibringe københavnerne et samlet stort grønt område. Valbyengen kunne være et område med vild natur (som den allerede er) for københavnerne og også for de kommende generationer. Naturen og områdets anvendelse som naturområde kunne ikke flyttes. Solcellerne kunne derimod placeres mange andre steder. HOFOR har allerede solcelleparker andre steder (på Sjælland). Hertil kommer, at der på Valbyengen kun er tale om et lille område med 8,5-10 ha solceller. De vil uden større problemer kunne placeres andre steder eller i andre solcellerparker, som typisk har en størrelse fra flere hundrede ha til tusinde ha. Og der regnes med, at der i alt skal være 11.000 ha til over 20.000 ha solceller i Danmark. For dem, der ville have solcellerne i Valbyengen, blev det mest udtryk for en symbolpolitik, hvor hensyn til københavnernes adgang til natur blev tilsidesat. Det må være DN opgave at finde løsninger, der tilgodeser både klima, natur og menneskers trivsel. Knud Erik

Kære Margrete Auken Du affærdiger kritik af vindmølleplaceringer ved at trække NIMBY-kortet. Det er du jo ikke den første der har gjort, det lidt nedladende NIMBY-begreb misbruges ofte. Men dels er det kun godt og naturligt at mennesker bekymrer sig om deres nære omgivelser, det ville være slemt for os alle om de ikke gjorde. Og dels er det jo slet ikke sådan at kritik af de landskabsødelæggende vindmølleparker alene opstår hvis ens egen personlige baggård er i skudlinjen. Mennesker ser videre, dybere, længere. Selvom jeg fx næppe nogensinde selv kommer til afrikanske områder hvor der er chance for at opleve vilde løver, så glæder det mig alligevel blot at vide at disse truede dyr stadig findes, jeg bekymrer mig om deres fremtid, og håber at de lokale vil beskytte og hæge om livsbetingelserne for dette dyr i deres egen "baggård". Og på samme måde vil jeg gerne vide og arbejde for at mine børn, børnebørn, jeg selv og alle andre stadig kan opleve fx det berusende, berigende og sundhedsfremmende syn af det frie hav ved en udflugt til Vesterhavet, Bælthavet, Skagens Gren osv., selvom vi ikke selv har vores daglige gang og bopæl deromkring. Men som bosiddende på Mols vil jeg altså også gerne have lov til at råbe vagt i gevær hvis der skulle opstå planer om vindmølleparker i en af ”mine egne” smukke lokale vige - uden at skulle høre på usaglige og lidt nedladende NIMBY-anklager. Vi er jo helt enige om behovet i Danmark og på verdensplan for at erstatte fossile energiformer med VE. De presserende klimaproblemer kan ikke benægtes og må ikke fortrænges. Det betyder ikke at man samtidig behøver mere eller mindre at fornægte eller bagatellisere den ubetalelige og helsebringende rigdom vi - stadig - har i form af fx at kunne brede blikket ud over det frie, glitrende eller oprørte hav - eller følge solnedgangsstriben frit ud over havet til kimingen. Uden at denne oplevelse, som har beriget mennesket i årtusinder, smadres af vældigt omfangsrige industrianlæg der tårner sig op i synsfeltet. Men her har DN-ledelsen i de seneste år i for høj grad plæderet for at prioritere de såkaldt "objektive" naturrelaterede argumenter på bekostning af menneskers (med DN-papirets formulering) "subjektive holdninger" der forsvarer landskaber, udsigter, de frie kystområder, "æstetikken". Vi er vistnok alle i DN enige om at mennesket i den grad har tiltaget sig en alt for dominerende rolle på denne jord, på bekostning af den ikke-menneskelige del af naturen. Det biologiske menneske er ikke desto mindre også selv en del af naturen, en del hvis trivsel og (med DN-ledelsens udtryk) "æstetiske" behov vi ikke kan og bør negligere. (Og hvem ved i øvrigt om andre levende væsener ikke også har "æstetiske" og trivselsmæssige behov som skades af tårnhøje snurrende uhyrer overalt på land og hav?) Så samtidig med at DN medvirker til at imødegå klimakrisen, må – netop – den ganske særlige organisation DN højlydt og af al magt arbejde for at den nødvendige transformation fra fossil energi til VE så vidt som overhovedet muligt sker uden forarmelse af vore landskaber, kyster og kystnære havområder. Lidt længere fremme i tiden etableres enormt produktive energiøer der efterhånden kan forsyne mange hundrede millioner husstande med grøn strøm - den første placeres ifølge Vestas 100 km ude i den danske del af Nordsøen. Denne proces med vindmølleparker langt, langt ude til havs må fremskyndes, naturligvis under overholdelse af regler, klagemuligheder og naturbeskyttelseshensyn. Og der må samtidig energisk forskes i og søges efter former for VE som er mindre landskabsforarmende end de efterhånden Eiffeltårnhøje vindmøller. I disse processer må DN være proaktiv. I en overgangsfase er det jo så muligt at vi desværre alligevel ikke fuldstændigt undgår opstilling af nye vindmøller i vore frie landskaber (og - Poseidon forbyde det - måske endda i visse kystnære havområder). Og her er jeg trods alt glad for at du og dine medskribenter i jeres indlæg/ændringsforslag har pointeret, at det i DNs nye vindmøllepolitik bør "understreges at hverken vindmøller eller solceller er permanente. De bliver fjernet uden at efterlade varige spor når de er udtjente og bedre muligheder udvikles." Udmærket, men dette bør formuleres klarere, skarpere og bindende. Selv har jeg i et andet indlæg foreslået, at DN bør beslutte at arbejde meget aktivt for, at der etableres en politisk bestemt, fast og juridisk bindende solnedgangsklausul. En klausul og beslutning der dels skal indebære, at samfundet stærkt målrettet arbejder for så hurtigt som muligt at overflødiggøre disse nyopsatte vindmøller. Og dels skal beslutningen bindende indebære, at de opstillede møller ubetinget skal fjernes igen, lige så snart det tvingende behov således ikke mere er til stede.