Vi skal være bedre til at bevare og opformere fra vores få skovrelikter

I Danmark er vi glade for at plante skov, men i mange tilfælde kan det være bedre at bevare eksisterende skov. I begge tilfælde er der dog det problem at skoven er plantet, da det meste af vores eksisterende skov jo også er plantet. Vi har meget lidt eller nærmest ingen oprindelig skov, omend vi hist og her har skov (som Draved og Suserup) der nok har ligget urørt i 100-200 år. Men vi har skovrelikter hist og her, ikke i form af hele skove, men i form af mindre bestande, og jeg synes der er alt for lidt fokus på at opformere fra disse bestande. Det synes i meget høj grad at være arealet af skov, der fokuseres på - snarere end kvaliteten. Jeg har fået input til opslaget her fra Jakob Buhl, fra "Dendrologisk Diversitet" som anfører et par interessante cases hvor man kunne have gjort det bedre - haft mere focus på at bevare træer og bruge frø fra den oprindelige genpulje. Sådan som man bl.a. gør hos skotske "Trees for Life". 1) 7000 år gammel kontinuitet af småbladet lind i Draved skov og bemærkelsesværdige forekomster af tarmvridrøn, vintereg 2) Småbladet lind på Ulfshale udsættes for "de moderigtige" forsøg med udsætning af alle mulige dyr. Den eneste der har prøvet at sætte spørgsmålstegn ved det, er Peter Friis Møller. Se også artikel fra Skovdyrkerne om ham - der ud fra pollenanalyser - har undersøgt Danmarks skove fra før agerbruget. 3) En fredet skovrelikt led overlast på Ærø i 2023. Det lykkedes at få DN til at gå ind i sagen, som det også var dem der havde blotlagt problemet via aktindsigt. Det bør også bemærkes, at flere af skovrelikterne ikke blot er træ- eller buskarter, men ofte også rester af skovbundsflora - og altså rester af et hele. Et hele som det er næsten umuligt at genskabe ved skovrejsning, samt at kontinuiteten så ville gå tabt. Udover gamle levende hegn, ellesump, askevæld, strandkrat og "bondegårdsskov", kan det også i de områder, hvor skovloven gælder, være arealer omfattet af paragraf 25 i skovloven. Problemet er, at det hidtil kun har været gældende i statsskov, og at arealgrænsen burde sættes ned, så også mindre arealer kan beskyttes. Svenske undersøgelser peger på, at selv små arealer kan have betydning som refugium for gamle arter. Og der er i virkeligheden to indsatser her: A) Bevare, gennem fredning og på anden vis, de små sjatter af oprindelig bevoksning som vi har hist og her. Også være obs på om fredninger overholdes. B) Opformere fra oprindelige bevoksninger fremfor "bare" at plante tilfældige provenienser